Brevet er bragt i Politiken 11. januar 2017.
Vores frygt er desværre ved at blive til virkelighed. Tusinder af børnefamilier, der er omfattet af kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-timers reglen, rammes nu så hårdt økonomisk, at de må spare på mad, vigtig medicin, vintertøj, offentlig transport og sociale aktiviteter. Mange familier oplever også, at de har problemer med at betale deres husleje og risikerer at blive sat ud af deres bolig.
Derfor er vi i en række organisationer gået sammen om at sende et nødråb til Folketingets partier. Et nødråb om at ændre den kurs, som sender mange børn ud i fattigdom med risiko for alvorlige og livslange konsekvenser.
Vi ved nu, at nedskæringerne i de sociale ydelser vil sende et stort antal familier med børn under de grænser for fattigdom, vi kender i Danmark – herunder den tidligere regerings fattigdomsgrænse og Skats grænse for, hvad mennesker som minimum skal have tilbage, når Skat inddriver gæld.
Vi ved også, at mange børn har udsigt til at vokse op i husstande med et månedligt rådighedsbeløb, der ligger flere tusinde kroner under de beløb, Rockwool Fonden har beregnet som det minimale, man kan leve for i Danmark.
En stor del af dem, som rammes af de lave ydelser, er såkaldte ‘ aktivitetsparate’ og tilhører den allermest udsatte gruppe af ledige, som har så store sociale, sundhedsmæssige eller handikaprelaterede problemer, at de ikke vurderes i stand til at varetage et normalt job uden støtte.
Disse mennesker vil blive ramt hårdt.
Antallet af børn i de ramte familier er foruroligende højt: Beskæftigelsesministeriet regner med, at der er 43.500 børn i familier, der er ramt af kontanthjælpsloftet, og 21.800 børn i familier på integrationsydelsen.
Beskæftigelsesministeriet har endnu ikke offentliggjort tal for, hvor mange familier med børn, der rammes af 225-timers reglen, men det er også et stort tal.
VI, FAGLIGE og sociale organisationer, ser allerede nu, hvordan de lave ydelser rammer.
Vi har set det ved uddelingen af julehjælp til et stærkt stigende antal familier.
Og i en rundspørge lavet af Dansk Socialrådgiverforening blandt socialrådgivere, som arbejder med familier ramt af de lave ydelser, fortæller de adspurgte blandt andet: »En kvinde med tre børn er flyttet fra en toværelses lejlighed til et lejet værelse hos en veninde; en kvinde med tre drenge har ikke råd til vintertøj; en mor til et barn spiser kun én gang i døgnet for at sikre, at hendes barn får noget at spise (…). Alle kæmper for at kunne betale huslejen«. En anden socialrådgiver fortæller om en enlig mor med tre børn, som mister omkring 2.800 kr. om måneden: »Børnepengene bliver nu brugt på mad, og børnene må undvære tøj mv.
Moren kæmper i forvejen en kamp for at få hverdagen til at fungere, og kontanthjælpsloftet har gjort, at hun igen er startet i behandling i psykiatrisk regi«. Børn, der har levet i fattigdom, har dårligere helbred, risikerer at få ringere uddannelse, har højere risiko for at blive ledige og har lavere indkomst som voksne, viser forskning fra SFI. Jo flere år børn lever i fattigdom, desto dårligere klarer de sig. Denne tendens ses allerede efter et års fattigdom.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har også påvist, at fattigdom forringer den sociale mobilitet. De konkluderer, at »chancen for at bestå 9. klasses afgangsprøve falder kraftigt, hvis et barn har oplevet blot ét års fattigdom i løbet af barndommen«. Desuden viser en undersøgelse fra Børnerådet, at børn, der lider afsavn på grund af familiens lave indkomst, har sværere ved at blive en del af børnefællesskaber, og at de oftere er ensomme: »Hvis alle kunne vælge, så ville de jo gerne være ligesom alle andre, så det er det der med, at man stikker lidt ud. Man er lidt anderledes, så man kan godt blive lidt flov«, fortæller en pige i undersøgelsen.
Netop ensomhed risikerer at ramme de børn hårdt, som kan blive rykket op med rode, hvis de skal flytte, fordi forældrene ikke kan betale huslejen. Nogle vil endda opleve, at de og deres familie direkte sættes ud af deres bolig.
Vi underskrivende organisationer opfordrer kraftigt til, at Folketinget imødegår udviklingen af fattigdom blandt børnefamilier i Danmark. Vi opfordrer Folketinget til at afskaffe de meget lave ydelser og til at forhindre, at børnefamilier sættes ud af deres boliger. Folketinget må også sikre, at børn ikke får problemer med helbred og skolegang på grund af fattigdom.
Hvis ikke Folketinget imødegår udviklingen af børnefattigdom, vil det få konsekvenser langt ind i børnenes voksne liv og dermed også konsekvenser for samfundet.
Det må være en bunden opgave for Folketinget at forhindre det.
Vi vil tilbyde vores faglige ekspertise til politikerne, når de skal finde løsninger på disse problemer. Og vi vil holde Folketinget fast på, at det tager skridt, der forhindrer en ødelæggende fattigdomsudvikling.
Indlæggets underskrivere: Knud Aarup, formand for Socialpolitisk Forening; Thomas Andreasen, medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening; Elisa Bergmann, formand for Bupl; Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening; René Skau Björnsson, formand for Børnesagens Fællesråd; Grethe Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd; Per Christensen, forbundsformand i 3F (Fagligt Fælles Forbund); Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær; Puk Draiby, generalsekretær i Foreningen Grønlandske Børn; Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår; Per Larsen, formand for Børnerådet; Per K. Larsen, sekretariatsleder for European AntiPoverty Network – Danmark; Jonas K. Lindholm, generalsekretær for Red Barnet; Rune Løgstrup, konsulent, Broen Danmark; Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer; Robert Olsen, forstander for Kofoeds Skole; Mads Roke Clausen, direktør i Mødrehjælpen.
