Nyheder

Vores fornemmeste opgave er at give det tavse mindretal en stærk stemme

Vi civilsamfundsorganisationer skal ikke kun tale på vegne af de mennesker, vi repræsenterer. Vi skal også bane vejen, så de står forrest og bliver hørt af beslutningstagerne.

Debatindlæg bragt i Altinget den 20. februar 2024

Af direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen

Hvordan indretter vi vores ydelsessystem, så vi sikrer, at ingen børn vokser op i fattigdom? Hvilke muligheder giver vi til nybagte forældre, der har brug for hjælp og støtte til deres barn? Og hvordan skaber vi ordentlige rammer for de børn, der bliver fanget i konfliktsager mellem mor og far?

En stor del af de strukturer og rammer, der påvirker vores hverdag, bliver i dag bestemt på Christiansborg. Og selvom beslutningerne træffes af dedikerede folkevalgte, så træffes de også hver gang langt væk fra de mennesker, som det handler om.

Vejen til indflydelse er lang og det kræver overskud og ressourcer at gå vejen. Civilsamfundsorganisationerne råber op på vegne af dem, der har svært ved at blive hørt.

I Mødrehjælpen rådgiver, støtter og arbejder vi politisk for børnefamilier og gravide i sårbare situationer. I andre civilsamfundsorganisationer er fokus anderledes, men fælles er, at vores brugere er hele vores eksistensberettigelse.  Vi er deres talerør og deres advokater.

Men vi skal som civilsamfundsorganisationer ikke nøjes med at tale på vores brugeres vegne, vi skal også turde lade dem stå forrest. Turde lade dem fylde og på den måde give dem en stærk stemme. Det gør vi i Mødrehjælpen.

Stærke formidlere med meget på hjerte

Som et led i arbejdet for at give gravide og børnefamilier i sårbare situationer en stærk stemme har vi i Mødrehjælpen etableret et familiepanel for dem, som bruger eller har brugt vores tilbud. Lige nu er over 1.500 med og vi oplever, at de virkelig har noget på hjerte.

Svarprocenten er høj og de supplerende kommentarer til spørgsmålene mange. De fortæller om deres hverdag, om hvad der fylder for dem, og ser her en mulighed for at komme ud med noget af det, som de ikke ved, hvor de skal gå hen med. De har en trang til at blive hørt.

Familiepanelet er dermed et stærkt supplement til de brugere, som stiller sig frem og fortæller deres historier til medier eller ved møder med politikere. Dem har vi også i Mødrehjælpen, og de er dygtige til at sætte ord på den sårbare situation, som de og mange andre står i, og de kan fortælle, så man kan mærke det. For det er deres oplevelser. Deres liv. Deres magtesløshed, frustration og deres taknemmelighed. De er en kæmpe styrke for vores gennemslagskraft som organisation.

Samtidig er den store inddragelse en måde at give brugerne mulighed for selv at tale deres og Mødrehjælpens sag. En form for ’empowerment’ som vi oplever, at mange er stolte af at få muligheden. Men at stille sig frem kan også have en pris.

Det kan være benhårdt at blive kørt igennem mediemøllen, og derfor er det afgørende, at vi som organisationer passer på dem, der stiller sig frem. De skal vide, hvad de går ind til. Det samme skal medierne.

Det er klart, at en enkelt bruger hverken kan eller skal stå alene og være løftestang for vores arbejde i civilsamfundsorganisationerne. Selvom brugeren er nøje udvalgt, og hans eller hendes sag repræsenterer en større gruppes, så må vi altid bakke op med data og evalueringer fx fra panelundersøgelser for at understrege, at den konkrete sag er et eksempel på et strukturelt problem.

Brugerne skal fylde endnu mere

Vi er kommet langt med at sætte vores brugere i centrum i Mødrehjælpen, men vi er ikke i mål. Der er mere, vi kan og skal gøre, og her kigger jeg bl.a. til De Anbragtes Vilkår, som jeg anser som pionerer på dette felt, for inspiration.

For jeg drømmer om at inddrage de børnefamilier og gravide, som bruger vores tilbud, endnu mere og få dem endnu tættere på. Fx ved at invitere dem ind i fokusgrupper, hvor de er med til at udvikle politiske forslag, som vi kan tage videre til Christiansborg. Det kunne også være ved at uddanne en håndfuld til et ambassadørkorps, som vi mere fast kan sætte i spil i vores fortalerarbejde – både i presseøjemed og ved konferencer.

For ikke nok med at vores brugere er hele vores eksistensberettigelse, de er også nøglen til politisk gennemslagskraft og resultater. Derfor skal vi som civilsamfundsorganisationer turde give dem mere plads og turde lade brugerne stå forrest.

Få den nyeste viden