Vær med

300 børn mangler varmt overtøj til vinter

Mødrehjælpen samler ind til 300 danske børn, der har brug for varmt overtøj til vinteren. Hjælp os med at klæde dem varmt på, inden vinteren kommer.

Det er dyrt at have børn – især i vintersæsonen, hvor udgifterne til støvler og overtøj hurtigt kan løbe op i mange hundrede kroner. Det er en udskrivning, der nemt slår bunden ud af budgettet for en økonomisk trængt børnefamilie.

Akut brug for hjælp til 300 flyverdragter

Med kampagnen ”Send varmen videre” indsamler Mødrehjælpen økonomiske midler, der skal sikre børn en varm flyverdragt før vinteren rammer. Kampagnen er realiseret i samarbejde med BabySam og børnetøjsproducenten Mikk-Line, der gennem en donation har givet Mødrehjælpen mulighed for at købe 300 flyverdragter til en meget lav pris.

Vi oplever en stor efterspørgsel på hjælp, fra de økonomisk trængte børnefamilier vi er i kontakt med. Jo flere penge vi når at samle ind før søndag d. 28. oktober, des flere børn kan vi klæde varmt på til vinter.

Sådan kan du hjælpe:

  • Send en SMS-besked med teksten VARME til 1272 og støt med 44 kr.*
  • Send et valgfrit beløb til MobilePay 30402 – f.eks. 176 kr., som sikrer ét barn en flyverdragt.
  • Støt med et beløb her på siden – klik her.

De 300 flyverdragterne er fordelt over 7 forskellige størrelser (9 måneder til 5 år) og tildeles økonomisk trængte børnefamilier, som vi allerede er i kontakt med. Én flyverdragt koster 176 kr., hvoraf 16 kr. dækker vores kampagne- og administrationsomkostninger. Kampagnemålet er 52.800 kr. – bidrag herudover går til Mødrehjælpens Juleindsamling 2018, som sikrer udsatte børnefamilier en jul.

*Det koster 44 kr. plus almindelig SMS-takst. Udbydes af Fonden Mødrehjælpen, Abel Cathrines Gade 13, 1654 København V. Tlf. 33 45 86 00

Få den nyeste viden

Fields marked with an * are required

Når du tilmelder dig Mødrehjælpens nyhedsbrev, tilføjer vi din email-adresse til vores nyhedsbrevsliste, så vi løbende kan sende dig nyheder. Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs, hvordan i vores cookie- og privatlivspolitik.