Støt
Væk fra siden!

Mødrehjælpens Akutlinje

Rådgivning på chat og telefon til gravide og forældre med behov for hurtig hjælp i denne særlige tid. Se åbningstider herunder.

Vi kan hjælpe på flere måder

Tal med en rådgiver

Telefonerne er åbne for gravide og forældre med behov for hurtig hjælp. Se længere nede, hvad vi rådgiver om.

Åbningstider:

Mandag: kl. 10.00 – 14.00
Torsdag: kl. 10.00 – 14.00

Ring til os på 33 45 86 80

Chat med en rådgiver

Chatten er åben for gravide og forældre med behov for hurtig hjælp. Se længere nede, hvad vi rådgiver om.

Åbningstider:

Torsdag: kl. 10.00 – 14.00

Chat med os længere nede på siden

I tvivl om abort

Vi tilbyder en gratis og uvildig støttesamtale til dig, der er gravid og i tvivl om abort.

Åbningstider:

Mandag: kl. 09.00-10.00
Torsdag: kl. 13.00-14.00

Ring til os på 33 45 86 60

Hvad rådgiver vi om på Mødrehjælpens Akutlinje?

Du kan henvende dig til Mødrehjælpens Akutlinje med de mange udfordringer, der kan opstå under en graviditet og i familielivet.

Det kan for eksempel være, at du:

  • Overvejer eller er midt i en skilsmisse
  • Har brug for rådgivning omkring dine rettigheder
  • Har brug for hjælp til at overskue din økonomi
  • Lever i, eller er i tvivl om du lever, i et voldeligt forhold – psykisk eller fysisk
  • Mangler overskud til at klare hverdagen og er bekymret for dit barns trivsel
  • Oplever problemer i parforholdet eller udfordringer i samarbejdet om barnet efter en skilsmisse
  • Er gravid og i tvivl om, hvorvidt du ønsker at gennemføre graviditeten

I det store hele rådgiver vi om de samme problemstillinger, som Holdepunkt gør normalt, men i den situation landet er i lige nu, så vil fokus være på at hjælpe de gravide og forældre, som lige nu sidder med et akut behov for hurtig hjælp.

Hvem snakker du med?

Når du kontakter Mødrehjælpens Akutlinje, kommer du til at tale med en rådgiver fra Holdepunkt, Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning. Alle vores rådgivere er professionelle og uddannede.

Rådgiverne i Holdepunkt har tavshedspligt, både mens vi er i rådgivningen, og når vi er stoppet. Vi behandler alle de oplysninger, du giver os, fortroligt. Det vil sige, at vi ikke giver oplysninger om dig og din familie videre til nogen uden for Mødrehjælpen.

Du skal være  opmærksom på, at når du ringer, vil dit telefonnummer være synligt for den rådgiver, du kommer til at tale med  – men kun så længe, samtalen står på. Når du chatter, forsvinder samtalen automatisk, når den er slut. Ingen andre kan se, hvad du og rådgiveren skriver, og vi kan ikke se, hvilken IP-adresse du skriver fra.

Læs mere om, hvordan vi behandler personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Da rådgiverne i Holdepunkt ligesom alle andre, der yder rådgivning, har underretningspligt, skal vi underrette kommunen, hvis der er bekymring for dig eller dit barns trivsel. Vi vil altid tilstræbe at lave underretningen sammen med dig og ud fra dine behov.

Her kan du læse, hvad en underretning indebærer.

Holdepunkt er akkrediteret af RådgivningsDanmark

Mødrehjælpens rådgivning Holdepunkt er akkrediteret af RådgivningsDanmark.

Det betyder, at rådgivningen har været igennem en kvalitetsvurdering af, om tilbuddet lever op til en række fælles standarder for rådgivningstilbud.

Du kan klage

Er du utilfreds med den rådgivning, du har fået i Holdepunkt, kan du udfylde denne klageformular. Læs, hvad du kan klage over, og hvordan du klager i vores klagevejledning.

Holdepunkt akkreditering af rådgivningsdanmark

Få den nyeste viden

Fields marked with an * are required

Når du tilmelder dig Mødrehjælpens nyhedsbrev, tilføjer vi din email-adresse til vores nyhedsbrevsliste, så vi løbende kan sende dig nyheder. Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs, hvordan i vores cookie- og privatlivspolitik.