Børnefamilier skal sikres vilkår, der fremmer trivslen i familien og skaber udviklende rammer for børn og forældre.

Danmarks primære råstof er mennesker. Mennesker som kan og vil bidrage til udviklingen af vores samfund og være med til at sikre, at vi også i fremtiden har et af verdens bedste velfærdssamfund. Børnefamilierne har afgørende betydning for at sikre råstoffet til Danmarks fremtid.

Børnefamilierne skal derfor sikres vilkår, der understøtter trivsel og udviklende rammer for såvel børn som forældre. Imidlertid er mange børnefamilier presset i dagens Danmark. Det kommer til udtryk i lav fertilitetskvotient, høj skilsmisserate og i de mange rådgivninger af pressede og fortvivlede forældre, som vi hver dag har i Mødrehjælpen.

Fokus på sårbarhed og social mobilitet

Familier med sociale, sundhedsmæssige eller øvrige ressourcemæssige udfordringer befinder sig ofte i en ekstra udsat position. Det er derfor afgørende, at disse familier får den nødvendige hjælp og støtte af både staten og civilsamfundet til at skabe grundlaget for en familie i trivsel.

Nødvendigheden af bedre vilkår og støtte til sårbare familier ses i mønstret med fortsat lav social mobilitet. Danmark ligger desværre under gennemsnittet, i forhold til at børn opnår et højere uddannelsesniveau end deres forældre.

Sådan arbejder Mødrehjælpen med børnefamilier

Mødrehjælpen støtter gravide og børnefamilier i sårbare situationer med socialfaglig, juridisk og økonomisk rådgivning. Gennem rådgivningen sætter vi forældre i stand til at skabe en tryg opvækst for deres børn, og samtidig giver kontakten til vores brugere os en indsigt i, hvilke udfordringer der fylder hos børnefamilierne i dagens Danmark.

Den viden bruger vi politisk til at arbejde for at forbedre vilkårene for enlige forsørgere, gravide og børnefamilier.

Det er vigtigt at værne om civilsamfundet og tilbyde de frivillige organisationer rammer, der giver mulighed for at hjælpe på den lange bane.

Civilsamfundet og dets organisationer leverer et unikt bidrag til det danske velfærdssamfund. I de frivillige sociale organisationer skabes relationer mellem mennesker, der er af stor værdi for det sociale arbejde. Relationer som ikke kan gøres efter i offentlige tilbud.

Vi skal derfor værne om civilsamfundet og de værdifulde relationer mellem brugere og organisationer. Dette gøres ved at give gode rammevilkår for de frivillige sociale organisationer og derved sikre, at flest muligt udsatte og sårbare mennesker får gavn af og kan deltage i indsatserne.

Finansiering skal give mulighed for at tænke langsigtet

Mange frivillige sociale organisationer bruger meget tid på bureaukratiske procedurer, når de skal søge offentlige puljer eller fonde. Bevillingerne er ofte kortvarige og projektorienterede. Det bør derfor være nemmere at planlægge langsigtet og tænke innovativt ved at gøre finansieringen flerårig og bredspektret.

Mødrehjælpen indgår meget gerne i projekter og partnerskaber med kommuner og regioner. Men når vi løser opgaver side om side eller i samskabelse med offentlige institutioner, vil vi gerne have sikkerhed for, at det sker på et transparent grundlag med gennemsigtige priser. Det er desværre ikke altid tilfældet i dag.

Sådan indgår Mødrehjælpen i civilsamfundet

Fonden Mødrehjælpen er en socialhumanitær organisation, der rådgiver og støtter gravide og børnefamilier i en svær situation. Vores hjælp er uafhængig af myndigheder og økonomiske og politiske interesser.

Udover en professionel rådgivning, der finansieres gennem blandt andet private bidrag, fonde og offentlige midler, har vi omkring 1400 frivillige der yder en vigtig indsats lokalt ved at tilbyde gravide og børnefamilier støtte, netværk og værdifulde oplevelser.

Abort

Abort er og har historisk været en vigtig mærkesag for Mødrehjælpen. Vi er optaget af, at alle med tvivl om abort skal have ret til uvildig rådgivning. De gravide skal rådgives og vejledes, så de er informeret om, hvad deres muligheder og rettigheder er. Og de skal klædes på med faktuelle oplysninger, så de kan træffe en beslutning på et veloplyst grundlag uden at blive præget i retning af, om abort er rigtigt eller forkert. Aborten er den enkeltes valg.

Mødrehjælpen mener også, at kvinder, som oplever psykiske reaktioner efter en abort, skal tilbydes støttesamtaler.

Fødselsdepression

Årligt berøres 10.000 familier af, at enten mor eller far udvikler en fødselsdepression. Trods at fødselsdepressioner er den hyppigst forekommende komplikation ved fødsler, er screening for og behandling af fødselsdepressioner meget mangelfuld.

Konsekvenserne af, at mor eller far udvikler en fødselsdepression, er ikke udelukkende forælderens mentale helbred, men også mistrivsel hos barnet og familien som helhed. Forskning peger på, at op mod 40 procent af børn til forældre med fødselsdepression får varige følger i form af dårlig trivsel.

Mødrehjælpen mener derfor, at alle mødre og fædre skal screenes for fødselsdepression. Men screening alene kan ikke løse problemet. Desværre får alt for få, både kvinder og mænd, tilbud om relevant behandling. For sårbare familier består en yderligere barriere i, at behandlingen oftest har betragtelig egenbetaling.

Indsats mod hittebørn

Selvom Danmark er et af verdens mest velstående lande, forekommer tragedien indimellem, at et forældrepar efterlader deres barn. Årsagerne til, at forældre i desperation ikke ønsker – eller har mulighed for – at beholde barnet, er forskellige.

Mødrehjælpen mener, at selvom hittebørn heldigvis er sjældne i dansk sammenhæng, skal der være bedre hjælp og et system til at hjælpe disse familier. Samtidig er der brug for mere viden om, hvorfor nogle forældre ikke ønsker at beholde deres barn, så vi som samfund kan give dem den rette støtte og omsorg.

Mødrehjælpen mener, at en del af indsatsen mod hittebørn skal være forebyggende hjælp til sårbare familier i form af anonym rådgivning og anonym fødselshjælp ved egen læge og jordemoder. Endvidere bør det overvejes om den forebyggende indsats skal suppleres med foranstaltninger til anonym overdragelse af børn, som det eksempelvis kendes i form af babyluger i udlandet.

Sådan arbejder Mødrehjælpen med graviditet, fødsel og sundhed

Mødrehjælpen tilbyder gravide og deres partnere uvildige støttesamtaler ved tvivl om abort gennem Mødrehjælpens Rådgivning. Under en støttesamtale rådgiver vi omkring sociale og juridiske spørgsmål samt de følelsesmæssige dilemmaer, der kan opstå ved tvivl om abort.

Rådgiverne forholder sig under samtalen neutrale, når det kommer til spørgsmålet om abort eller ej. Vores fokus er at stille de spørgsmål, der bringer den gravide og eventuelt også hendes partner ind til kernen af, hvad tvivlen bunder i, så det bliver muligt for hende eller parret at træffe sin eller deres egen beslutning.

Mødrehjælpen har også stor erfaring i at gennemføre støttesamtaler efter en abort, hvis der opstår en psykisk efterreaktion, som der skal tages hånd om.

Læs mere om vores støttesamtaler ved tvivl om abort.

I vores indsatser for unge forældre arbejder vi med at klæde de unge på til forældreskabet allerede i løbet af graviditeten ved blandt andet at vejlede om spædbarnspleje og have individuelle samtaler om at skulle være forælder, hvilket vi kan se i vores målinger, resulterer i, at deltagerne føler sig bedre i stand til at varetage deres barns behov, og at deres forældreevne er forbedret.

Når forældre går fra hinanden skal der fokus på barnet, og der skal skabes en bedre sammenhæng i det familieretlige system.

En skilsmisse eller et samlivsbrud er en stor omvæltning for både forældre og børn. Omvæltningen kan være så stor, at familien sendes ud i en krise. Ofte kan der opstå konflikter om fælles børn og uenighed om de mange ting, der kræver gensidige aftaler.

Det er afgørende, at familier, der står i et problematisk samlivsbrud, sikres adgang til uvildig og kvalificeret rådgivning, der kan hjælpe dem gennem krisen. Rådgivningen skal sikre fokus på det gode forældreskab, så negative følger for barnet begrænses bedst muligt.

Mødrehjælpen mener, at det vigtigste aspekt frem for alt er at sikre fokus på barnet i den svære proces, der følger efter et samlivsbrud. Dette bør være rettesnoren både for forældrene og det system, som skal hjælpe familierne.

Behov for et system med sammenhæng

Udover den rette hjælp til familierne, skal der også sikres et sammenhængende familieretligt system med høj kvalitet og differentierede indsatser. I dag ser vi desværre, at de familieretlige sager spredes ud over for mange instanser, og at der ikke er tid og ressourcer til at sikre familierne en sammenhængende og effektiv sagsbehandling.

En særlig bekymring ved det familieretlige system, når det handler om skilsmisse, er, at voldsudsatte forældre og børn ikke opspores i tilstrækkelig grad. Det er meget alvorligt, hvis systemet enten grundet manglende oplysninger eller kompetencer, ikke er i stand til at se faresignaler og dermed give rettidig hjælp til voldsudsatte.

Sådan arbejder Mødrehjælpen med skilsmisse og samlivsbrud

Samlivsbrud og problemer omkring samvær er blandt de mest hyppige henvendelsesårsager i Mødrehjælpens rådgivning. Vi har derfor stor erfaring i at rådgive forældre, der oplever de problemer, konflikter og kriser, som kan følge, når man har børn og vælger at gå fra hinanden.

I samtalen har Mødrehjælpens rådgivere fokus på barnet og på at vejlede de forældre, der kontakter os i, hvordan de bedst tilgodeser barnet i løbet af skilsmissen.

For at levere det bedste produkt for bruger og bidragyder er det nødvendigt at måle på effekten af den indsats, der bliver lavet.

En af Mødrehjælpens kerneværdier er, at vi skal vide, hvad der virker i det sociale arbejde. Selvom det er udfordrende at arbejde vidensbaseret i den sociale sektor, skylder vi brugerne – og de mennesker og institutioner, der betror os med midler – at en investering giver den bedst mulige hjælp til vores målgrupper.

Mødrehjælpen arbejder derfor målrettet med brug af dokumentation og måling af alle vores indsatser. Vi mener, at vi kun ved at have detaljeret viden om vores brugere og indsatser kan levere den bedst mulige indsats.

Som organisation er vi fortalere for, at der stilles krav til den sociale sektor som helhed – både offentlige og frivillige tilbud – om at arbejde vidensbaseret for at sikre kvalitet og fortsat udvikling.

Sådan arbejder Mødrehjælpen med sociale indsatser, der virker

Mødrehjælpen modtog i 2015 SFI’s jubilæumspris for vores evidensbaserede indsats over for børn og forældre og dokumentation af effekterne. Vi måler og evaluerer vores indsatser, fordi vi grundlæggende mener, at vores brugere har krav på den bedst mulige hjælp – ved at vide, hvordan de føler sig hjulpet gennem målinger, dokumentation og evaluering, får vi svar på, om vi i den konkrete indsats hjælper bedst muligt, da vi ellers skal justere indsatsen.

Kun på den måde sikrer vi, at vi i tilstrækkelig grad lever op til vores formål med at støtte og rådgive gravide og forældre i sårbare situationer.

Læs mere om, hvordan vi måler og evaluerer vores indsatser.

Unge forældre er potentielt sårbare og skal styrkes i forældrerollen gennem helhedsorienteret hjælp.

Hver gang et barn kommer til verden, er det en glædelig begivenhed – uanset forældrenes alder. Men unge forældre er en potentielt sårbar gruppe. Det betyder ikke, at unge forældre er dårlige forældre. Unge forældre skal styrkes i forældrerollen.

Uddannelse og beskæftigelse er et vigtigt middel til at hjælpe unge forældre med at skabe en god barndom for deres børn, da uddannelse i høj grad er nøglen til social mobilitet i samfundet. I dag udgør sårbare gravide og forældre til småbørn desværre en særlig risikogruppe for frafald fra ungdoms- og erhvervsuddannelser samt videregående uddannelser. Konsekvenserne er store, da familiernes mulighed for selvforsørgelse mindskes markant, ligesom at børnenes livschancer reduceres.

Unge forældre har brug for helhedsorienteret hjælp. Deres problemstillinger er ofte komplekse, og der skal være styr på de omkringliggende sociale udfordringer, før forældrene vil være rustet til at færdiggøre en uddannelse.

Vilkår og rammer for uddannelse skal tilpasses, så de styrker uddannelseschancer for sårbare gravide og småbørnsfamilier. Beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen skal i højere grad samtænkes med sociale indsatser for bedre at kunne hjælpe unge forældre i sårbare situationer – og derigennem deres børn.

Voldsudsatte skal sikres relevant rådgivning og behandling. Det gælder også de børn i familien, der er vidne til vold.

Vold i familien har store konsekvenser. Ofte har voldsudsatte øget stress, udpræget angst, symptomer på PTSD, koncentrationsbesvær og svært ved at knytte relationer. Dette uanset om volden er af fysisk eller psykisk karakter. Det er derfor nødvendigt, at vi som samfund hjælper voldsudsatte.

Alt for mange børn og voksne, som har været udsat for eller vidne til vold i familien, har ikke adgang til nødvendige behandlingstilbud.

Voldsudsatte skal have ret til relevant rådgivning og behandling. Krisecentre er ikke den rigtige løsning for alle voldsudsatte. Derfor skal voksne og børn i hele landet også have adgang til ambulant rådgivning og behandling med dokumenteret effekt til at bearbejde voldens psykiske konsekvenser.

Samtidig er det også relevant at sikre voldsudøvere behandling for at bryde den negative spiral.

Sådan arbejder Mødrehjælpen med vold i familien

Voldsudsatte kan henvende sig i Mødrehjælpens Rådgivning og få rådgivning på telefon og chat samt læse nogle af vores mange rådgivningsartikler om vold.

Derudover har vi projektet Råd til Livet, der tilbyder juridisk, økonomisk og socialfaglig rådgivning til denne målgruppe samt den specialiserede indsats Ud af Voldens Skygge, der rådgiver og behandler voldsudsatte og deres børn.

Endelig er Mødrehjælpen en del af den nationale enhed Lev Uden Vold, der med hjælp, rådgivning og viden til både ofre, udøvere og fagpersonel har til formål at mindske antallet af voldudsatte samt sikre relevant behandling til alle voldsudsatte og voldsudøvere.

Blot et enkelt år i fattigdom i barndommen sætter spor langt ind i voksenlivet.

Fælles for de familier, der lever i fattigdom er, at de lider store og grundlæggende afsavn.

I Mødrehjælpens Familiepanelsundersøgelse har vi kortlagt de afsavn, som mange familier med dårlig økonomi oplever.

• Seks ud af ti fra Mødrehjælpens Familiepanel har undladt at spise tre måltider om dagen
• Seks ud af ti fra Mødrehjælpens Familiepanel har undladt at købe medicin

Nogle af familierne har ikke råd til nok og sund mad. Andre har ikke varmt og passende tøj. Mange er forhindret i at have et aktivt socialt liv. Og andre igen mangler et ordentligt sted at bo eller har ikke råd til medicin.

På samme måde viser en undersøgelse fra Kraka, at børn, der vokser op i fattigdom, ikke kun lider økonomiske afsavn, men også er i langt større risiko for blandt andet højt fravær og underretninger til, at en af deres forældre sidder i fængsel.

For mange af familierne i Mødrehjælpens Familiepanel er det økonomiske pres en konstant i deres liv:

”(…) Man prøver at skjule det. Men børn er kloge og ved godt, at når mor siger, hun ikke er sulten, så er det fordi, der skal være mad nok til dem.” – Mor fra Familiepanelet

”Mine to mindste drenge er meget betænksomme og vil ikke skrive, det de ønsker sig mest på julegavelisten. Det gør mere ondt på mig, end ikke at have råd til det de i virkeligheden ønsker sig.” – Enlig far på kontanthjælp

”Min søn er bange for julemanden ikke ved han findes fordi han måske ikke får den gave han allerhelst ønsker sig” – Enlig mor på SU

Om Mødrehjælpens Familiepanel

I Mødrehjælpen arbejder vi med et Familiepanel, som består af mere end 2000 forældre, der har brugt et eller flere af vores tilbud. Vi spørger løbende ind til aktuelle temaer om familielivet med det formål at styrke vores viden om sårbare gravide og børnefamiliers levevilkår i Danmark.

Læs mere om Mødrehjælpens Familiepanel.

Rådgivning og vejledning

I 2023 henvendte 11.386 forældre sig til Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning.

Mødrehjælpen tilbyder rådgivning og vejledning til sårbare gravide og børnefamilier. Vi giver økonomisk rådgivning og støtte med det mål at vende underskud til overskud på både det økonomiske og det personlige plan.

Her kan du møde nogle af de forældre, som har søgt om økonomisk hjælp gennem Mødrehjælpen:

• Priserne er steget de seneste år. Det har gjort økonomien ekstremt presset for Suzette og datteren.
• Alle kan blive ramt af livet. Det oplevede 45 årige Luise, da hendes liv tog en drejning.

I Mødrehjælpen deler vi hvert år Julehjælp, Fødselsdagshjælp og Feriehjælp ud til de familier, som har allermest brug for det.

I 2023 modtog 38.193 børn hjælp gennem Mødrehjælpens landsdækkende kampagner.

Hvad er børnefattigdom?

Hvordan beregner man fattigdom? Er der en fattigdomsgrænse i Danmark? Og hvordan har kontanthjælpsloftet påvirket antallet af fattige børn? Her kan du læse svar på nogle af de vigtigste spørgsmål om fattigdom.

Er der overhovedet nogen børn, der lever i fattigdom, i Danmark?

Nogle gange kan man i debatten høre spørgsmålet, om der overhovedet er nogen børn, der lever i fattigdom, i Danmark? Hertil er svaret desværre ja.

Ifølge Danmarks Statistik vokser 49.543 børn op i fattigdom. Mødrehjælpen lægger sig op ad denne gængse forståelse af relativt økonomisk fattigdom, som er en situation, hvor man har så få økonomiske ressourcer, at man ikke har mulighed for at deltage i fællesskaber og aktiviteter. Det kan fx handle om børn, der ikke har råd til at gå til spejder eller fodbold, ikke har en telefon, hvor de kan være sammen med vennerne på sociale medier og chats, ikke kan få tre sunde måltider om dagen og måske må undvære nødvendig medicin. Det er afsavn, som påvirker børn negativt, og som trækker spor langt ind i voksenlivet.

Skal det ikke kunne betale sig at arbejde?

I debatten om fattigdom og ydelser som fx kontanthjælp fremføres det ofte, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det har været et hovedargument i al beskæftigelsespolitik i mange år.

Men undersøgelser viser, at tre ud af fire kontanthjælpsmodtagere ikke umiddelbart er i stand til at tage et arbejde eller en uddannelse enten på grund af sygdom eller sociale årsager. Det er for langt de flestes vedkommende slet ikke et spørgsmål om, hvorvidt det kan betale sig.

For det andet så kan det faktisk betale sig at arbejde for nærmest alle i den lille gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der er i stand til at arbejde. FH har opgjort, at der er en klar gevinst ved at være i arbejde i forhold til at være på kontanthjælp. Forskelsbeløbet for en enlig uden børn er 3.400 kr. om måneden, svarende til en stigning på 33 pct. ved at gå fra kontanthjælp til et lavtlønsjob. For en enlig forsørger med to børn er forskelsbeløbet 3.900 kr. pr. måned. For en gennemsnitlig funktionær er den disponible indkomst ca. 16.000 kr. højere om måneden end for en kontanthjælpsmodtager med to børn.

Hvorfor er der mennesker, der lever i fattigdom, i et velfærdssamfund som Danmark?

Danmark er et rigt land med et udbygget velfærdssystem. Derfor kan det lyde mærkeligt, at der findes børn, som vokser op i fattigdom. Så hvem er de, og hvorfor er de ramt af fattigdom?

Hovedparten af familier i fattigdom kendetegnes ved, at en eller flere forsørgere er på kontanthjælp eller en anden form for overførselsindkomst.

For ca. tre ud af fire ydelsesmodtagere gælder det, at de af forskellige sociale eller helbredsmæssige årsager ikke umiddelbart kan arbejde eller tage en uddannelse. Dermed blev mange også ramt af det kontanthjælpsloft, som blev indført i 2016 og fik antallet af fattige familier til at stige kraftigt.

Vil du selv læse mere om børnefattigdom i Danmark?

Svarene på spørgsmålene ovenfor er lavet på baggrund af avisartikler og kilder som Danmarks Statistik, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beskæftigelsesministeriet og Fagbevægelsens Hovedorganisation.

I Mødrehjælpen og nærmest alle andre organisationer, der arbejder med fattige børn og udsatte familier siger vi, at der er ca. 48.600 fattige børn i Danmark. Hvor mange der er, kommer dog an på, hvem man spørger, og hvordan de opgør det. Normalt taler man om relativ fattigdom, altså hvor mange penge den enkelte har i forhold til normalen, men tallene varierer stadig efter, om man fx medtager personer, der lever under grænsen i ét eller tre år, og efter om man tager udgangspunkt i disponibel indkomst eller rådighedsbeløb.

Mødrehjælpen følger den opgørelse, Arbejderbevægelses Erhvervsråd (AE) i en årrække har lavet, og som baserer sig på data fra Danmarks Statistik. AE benytter som Danmarks Statistik en relativ fattigdomsgrænse opgjort efter ét år i fattigdom. Den seneste beregning viser, at der i 2024 var 48.600 børn i Danmark, der levede under denne fattigdomsgrænse.

Vil du selv læse mere om børnefattigdom i Danmark?

Svarene på spørgsmålene ovenfor er lavet på baggrund af avisartikler og kilder som Danmarks Statistik, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beskæftigelsesministeriet og Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Du kan læse mere i denne denne hvidbog om kontanthjælp fra FH.