Bragt i Politiken den 7. september 2024
Af Ninna Thomsen, Direktør i Mødrehjælpen
Maria har levet i et parforhold præget af både psykisk og fysisk vold længe, og siden hun og kæresten for nylig blev forældre for første gang, er volden eskaleret. Da sønnen er en måned gammel, flytter Maria derfor hjem til sine forældre for at bryde ud af forholdet.
Det får dog ikke bekymringerne til at forsvinde.
Maria har 24 ugers barsel (som vil være brugt, når barnet er cirka seks måneder), hvorefter hendes voldelige ekskæreste i princippet skal tage over og bruge sine 24 uger. Men ekskæresten, faren til barnet, har ikke på noget tidspunkt udvist omsorg for sønnen. Han ved imidlertid, at Maria er nødt til at indgå i en forhandling med ham, for hvis han ikke overdrager sine uger, har hun ikke ret til mere barsel efter de 24 uger, og deres søn kan tidligst begynde i dagtilbud efter uge 26.
Maria er desperat for at beskytte barnet mod at være på barsel alene med en voldelig far, som ikke på noget tidspunkt har udvist omsorg for sønnen – og som, siden Maria flyttede, ikke har været sammen med sønnen i længere tid ad gangen.
I Mødrehjælpen ser vi desværre, at de nye barselsregler utilsigtet kommer til at ramme skævt
Og selv om Maria går i Familieretshuset og får tilkendt bopæl eller fuld forældremyndighed, så ændrer det ikke på fordelingen af barselsugerne. Maria vil fortsat kun have ret til de 24 uger, fordi far skal have de andre 24 uger – medmindre de selv aftaler en anden fordeling. Derfor lykkes det Marias voldelige ekskæreste at tvinge hende til at flytte hjem til ham igen ved at presse hende med barselsugerne.
I Mødrehjælpen ser vi desværre, at de nye barselsregler utilsigtet kommer til at ramme skævt og have store konsekvenser i familier med vold og højkonflikt. Selv om det – heldigvis – er et fåtal af alle familier, hvor vold fylder, så viser seneste undersøgelse, at cirka 5 procent af danske kvinder og 4 procent af mænd i 2021 har været udsat for psykisk eller fysisk partnervold.
De nye regler fra 2022 fordeler barselsorloven ligeligt mellem mor og far – dvs. 24 uger til hver – hvis forældrene bor sammen på tidspunktet for barnets fødsel.
Selv om vi i Mødrehjælpen generelt er meget begejstrede for de nye orlovsregler, hvor far (eller medmor) og barn har mere alenetid sammen fra en helt tidlig alder, har vi også fra begyndelsen af det lovforberedende arbejde gjort politikerne opmærksomme på, hvordan de allermest sårbare familier kan komme voldsomt i klemme, fordi netop samarbejde mellem forældrene er den grundlæggende præmis i den nye orlovsmodel. Og fordi de nye regler ikke er tænkt sammen med reglerne på det familieretslige område.
Det samme har Familieretshuset peget på i det lovforberedende arbejde. I deres høringssvar pointerer de, at reglerne på det familieretslige område medfører – i de tilfælde, hvor forældre ikke selv kan nå til enighed om samvær – at en ikke-bopælsforælder ikke vil få fastsat tilstrækkeligt samvær med et barn under et år, til at det reelt er muligt at afholde barslen.
Lovgivningen skal beskytte mod vold – ikke forstærke den
Beskæftigelsesministeriet har i høringsnotatet understreget, at man til trods for det ikke ændrer fordelingen af barselsuger mellem forældre. Altså at det under alle omstændigheder udelukkende er forældrenes samliv på tidspunktet for barnets fødsel, som definerer, hvordan barslen fordeles – og at det kun kan ændres ved aftale mellem forældrene. Det ser vi nu konsekvenserne af i vores rådgivning – særligt i familier med vold og højt konfliktniveau.
I et velfærdssamfund som det danske kan vi ikke risikere, at barselsuger de facto kan bruges som pressionsmiddel og som redskab til at fortsætte volden, og at børn fastholdes i familier præget af vold – eller risikerer at stå uden forælder med barsel eller vuggestueplads – i en alder af seks måneder.
Her er vi nødt til at have nogle særlige muligheder for at imødekomme de forældre, som lever i voldsramte eller højkonflikts-parforhold, med en bedre løsning.
I Mødrehjælpen har vi tidligere foreslået, at der skal være mulighed for at få tildelt 13 ugers yderligere barsel til bopælsforælderen i de tilfælde, hvor ikke-bopælsforælderen kun har minimumssamvær eller overvåget samvær med sit barn. Ellers risikerer vi, at det går ud over barnets trivsel. Lovgivningen skal beskytte mod vold – ikke forstærke den.
