- 1. Navn og hjemsted
1.1 Mødrehjælpens navn er “Fonden Mødrehjælpen”.
1.2 Mødrehjælpen har hjemsted i Københavns Kommune.
- 2. Formål
2.1 Mødrehjælpens formål er:
- At yde social, sundhedsmæssig, økonomisk og uddannelsesmæssig støtte til enlige forsørgere, gravide og børnefamilier, som herigennem kan sikre deres børn bedre opvækst og levevilkår.
- At arbejde for øget offentlig og politisk forståelse for enlige forsørgere, gravides og børnefamiliers levevilkår.
- At virke for en lovgivning, der i højere grad sikrer mulighed for en social, sundheds- og uddannelsesmæssig støtte til disse grupper.
- 3. Formålets opnåelse
3.1 Mødrehjælpen, der er en landsdækkende organisation, er neutral i partipolitisk, etnisk og religiøs henseende.
3.2 Til gennemførelse af sit formål arbejder Mødrehjælpen for at skaffe sig størst mulig opbakning hos den danske befolkning ved etablering af landsdækkende lokalforeninger og fondsbutikker.
3.3 For at fremme Mødrehjælpens aktiviteter i henhold til dets formål tilvejebringer Mødrehjælpen det økonomiske grundlag gennem offentlige bevillinger, private bidrag, donationer i form af arv og gave samt økonomisk støtte fra erhvervsvirksomheder, institutioner m.v. i form af sponsorering eller lignende.
3.4 Endvidere arbejder Mødrehjælpen for at tilvejebringe økonomiske midler til sine aktiviteter gennem bidrag fra lokalforeninger og fondsbutikker og som vederlag for de af Mødrehjælpen tilbudte tjenesteydelser eller lignende.
3.5 Mødrehjælpen kan fremme sine aktiviteter i henhold til formålet ved brug af frivillig arbejdskraft, hvor enhver, der ønsker at fremme Mødrehjælpens formål, kan arbejde ulønnet i en af Mødrehjælpens afdelinger, institutioner, i en lokalforening, i en fondsbutik eller i støtteforeningen eller ad hoc efter nærmere indgået skriftlig aftale på grundlag af de af Mødrehjælpen fastsatte retningslinjer.
- 4. Hovedbestyrelsen
4.1 Hovedbestyrelsen er Mødrehjælpens øverste myndighed.
4.2 Hovedbestyrelsen konstituerer sig selv med en formand og en næstformand på hvert første bestyrelsesmøde efter det ordinære repræsentantskabsmøde. Formanden og næstformanden skal vælges blandt de af repræsentantskabet valgte medlemmer eller blandt de fagligt udpegede medlemmer, jf. nedennævnte pkt. 5.1.
4.3 Hovedbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
- 5. Hovedbestyrelsens sammensætning
5.1 Hovedbestyrelsen består af 7 medlemmer, der vælges/udpeges som følger:
- 2 medlemmer vælges af repræsentantskabet
- 1 medlem vælges af Mødrehjælpens lønnede medarbejdere
- 4 medlemmer udpeges på grundlag af disses generelle faglige kompetence eller særlige interesse for Mødrehjælpens arbejde
5.2 De af repræsentantskabet valgte 2 medlemmer, hvoraf den til enhver tid værende formand for repræsentantskabet er født medlem, vælges med størst opnået stemmetal på det ordinære repræsentantskabsmøde, jf. pkt. 12, idet repræsentantskabets formand vælges i lige år og det andet medlem vælges i ulige år. Samtidig vælger repræsentantskabet et tilsvarende antal suppleanter til hovedbestyrelsen. Såfremt et medlem ophører uden for valgperioden, træder suppleanten ind på den plads, man er suppleant for. Funktionen varetages indtil man er på valg næste gang jf. § 12.
5.3 Det af Mødrehjælpens lønnede medarbejdere valgte bestyrelsesmedlem er alene valgbar til bestyrelsen, såfremt den pågældende medarbejder har mindst 1 års anciennitet i Mødrehjælpen og er beskæftiget med rådgivning. Repræsentanten vælges for 2 år ad gangen i lige år ved højest opnået stemmetal. Den med næsthøjest stemmetal valgte medarbejderrepræsentant vælges som suppleant. Valg af repræsentant skal finde sted før det ordinære repræsentantskabsmøde, hvor repræsentanten vil være repræsenteret.
5.4 De øvrige 4 faglige medlemmer udpeges af hovedbestyrelsen, således at 2 af disse medlemmer udpeges i lige år og 2 i ulige år. Disse medlemmer udpeges på mødet i hovedbestyrelsen umiddelbart før det ordinære repræsentantskabsmøde, på hvilket møde de faglige medlemmer vil blive præsenteret. De udpegede faglige medlemmer vil tiltræde på første hovedbestyrelsesmøde efter repræsentantskabsmødet.
5.5. Medlemmer som vælges af repræsentantskabet og det af Mødrehjælpens lønnede medarbejdere valgte bestyrelsesmedlem vælges for en funktionsperiode på 2 år. Medlemmer som udpeges på grundlag af disses generelle faglige kompetence eller særlige interesse for Mødrehjælpens arbejde udpeges for en funktionsperiode på 4 år. Alle medlemmer kan genudpeges/-vælges.
5.6 Bestyrelsen modtager vederlag i henhold til Civilstyrelsens retningslinjer for ikke-erhvervsdrivende fonde. Bestyrelsesmedlemmerne kan vælge at give afkald på vederlag.
5.7 Bortset fra det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem må medlemmer af hovedbestyrelsen ikke være ansat i Mødrehjælpen og ej heller være gift, samlevende, i nær familie med/eller økonomisk afhængig af personer, der er ansat i Mødrehjælpen.
- 6. Hovedbestyrelsens arbejde
6.1 Hovedbestyrelsen holder møde, når der efter formandens eller direktørens skøn er behov herfor, dog mindst 4 gange årligt. Et møde holdes inden udgangen af marts måned og et møde inden udgangen af november måned.
Endvidere skal der afholdes bestyrelsesmøde, når mindst 2 medlemmer af hovedbestyrelsen indgiver skriftlig begæring herom.6.2 Møderne i hovedbestyrelsen ledes af formanden. Alle afgørelser, bortset fra vedtægtsændringer og beslutning om Mødrehjælpens opløsning jf. pkt. 17, træffes ved simpel stemmeflerhed, idet formandens stemme ved stemmelighed er udslagsgivende.
6.3 Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
6.4 Indkaldelse til møde i hovedbestyrelsen foretages skriftligt, så vidt det er muligt med mindst 8 dages varsel.
6.5 Forinden afholdelse af ordinært møde i repræsentantskabet skal hovedbestyrelsen have udpeget faglige medlemmer til hovedbestyrelsen, ligesom hovedbestyrelsen skal have godkendt regnskab for det forløbne regnskabsår.
Stk. 3. Hovedbestyrelsen skal godkende lokalforeningernes budget for det efterfølgende år på det hovedbestyrelsesmøde, der afholdes i november måned. Hovedbestyrelsen skal inden udgangen af 1. kvartal hvert år fastsætte regler for hver enkelt af disse lokalforeninger og lokalbutikkers bidrag til Mødrehjælpen med virkning for det efterfølgende år. Ændring i den økonomiske model for samarbejdet mellem Fonden Mødrehjælpen og lokalforeningerne sker med virkning for perioden efter indeværende regnskabsår tillagt yderligere et regnskabsår.
- 7. Direktionen
7.1 Mødrehjælpens daglige drift varetages af direktionen.
7.2. Hovedbestyrelsen ansætter og afskediger Mødrehjælpens direktør. Hovedbestyrelsen orienteres om ansættelse og afskedigelse af afdelingsledere og øvrige ledende medarbejdere, men ansættelsen og afskedigelsen varetages af Mødrehjælpens direktør.
- 8. Afdelinger og institutioner
8.1 Hovedbestyrelsen beslutter oprettelse og nedlæggelse af lokale afdelinger og institutioner, hvis arbejde tilrettelægges efter retningslinjer fastsat af hovedbestyrelsen.
- 9. Lokalforeninger, fondsbutikker og støtteforeningen
9.1 Bestyrelsen i hver lokalforening forpligter sig til hvert år senest tre hverdage efter 22. februar til Mødrehjælpen at indsende årsberetning med regnskab for det forløbne kalenderår med oplysninger om trufne beslutninger og dispositioner vedrørende overskud/underskud. Lokalforeningens årsberetning med regnskab skal herefter godkendes af Mødrehjælpens hovedbestyrelse. Støtteforeningen forpligter sig hvert år inden den 15. februar til Mødrehjælpen at indsende årsregnskab.
9.2 Lokalforeningernes årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med Lov om fonde og visse foreninger (god regnskabsskik), herunder med præcisering af vedtægternes krav til regnskabsaflæggelse, samt Mødrehjælpens regnskabsinstruks for lokalforeningerne.
Årsregnskabet skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor eller af to regnskabskyndige personer, ligesom Mødrehjælpen til enhver tid er berettiget til at opnå fuld indsigt i en lokalforenings regnskabsføring. Lokalforeningens bestyrelse har fuld oplysningspligt over for Mødrehjælpen.9.3 Frivilligafdelingen skal hvert år inden 1. november modtage budget for det kommende regn-skabsår samt handlingsplan. Frivilligafdelingen sender herefter materialet til godkendelse på hovedbestyrelsesmødet i november måned. Senest ved årsskiftet fremsender Frivilligafdelingen en orientering til de enkelte lokalforeninger om godkendelse af budget og handleplaner i overensstemmelse med de af Mødrehjælpen givne retningslinjer for lokalforeningernes aktiviteter.
9.4 Lokalforeningerne kan ikke foretage gældsstiftelse i Mødrehjælpens navn, og Mødrehjælpen hæfter ikke for en lokalforenings eventuelle underskud.
9.5 Støtteforeningen har ret til at være repræsenteret på møder i Mødrehjælpens repræsentantskab med stemmeret. En lokalforening har ret til at være repræsenteret på møder i Mødrehjælpens repræsentantskab, men har først stemmeret på repræsentantskabet to måneder efter lokalforeningen er stiftet og godkendt af hovedbestyrelsen. En fondsbutik har ret til at være repræsenteret på møder i Mødrehjælpens repræsentantskab, men har først stemmeret to måneder efter butikken officielt er åbnet og styregruppen valgt. Rådgivningsfrivillige har ret til at være repræsenteret på møder i Mødrehjælpens repræsentantskab, men har først stemmeret efter at have været tilknyttet Mødrehjælpens rådgivning i to måneder.
9.6 En lokalforening mister sin ret til at stemme på repræsentantskabet, såfremt foreningen har undladt rettidigt at indsende årsberetning og årsregnskab i overensstemmelse med pkt. 10.1. Støtteforeningen mister ligeledes sin ret til at stemme, såfremt Mødrehjælpen ikke har udarbejdet årsregnskabet inden den 15. februar.
- 10. Lokalforeningernes bestyrelse, støtteforening, regnskab m.v.
10.1 Bestyrelsen i hver lokalforening forpligter sig til hvert år senest tre hverdage efter 22. februar til Mødrehjælpen at indsende årsberetning med regnskab for det forløbne kalenderår med oplysninger om trufne beslutninger og dispositioner vedrørende overskud/underskud. Lokalforeningens årsberetning med regnskab skal herefter godkendes af Mødrehjælpens hovedbestyrelse. Støtteforeningen forpligter sig hvert år inden den 15. februar til Mødrehjælpen at indsende årsregnskab.
10.2 Lokalforeningernes årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med Lov om fonde og visse foreninger (god regnskabsskik), herunder med præcisering af vedtægternes krav til regnskabsaflæggelse, samt Mødrehjælpens regnskabsinstruks for lokalforeningerne.
Årsregnskabet skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor eller af to regnskabskyndige personer, ligesom Mødrehjælpen til enhver tid er berettiget til at opnå fuld indsigt i en lokalforenings regnskabsføring. Lokalforeningens bestyrelse har fuld oplysningspligt over for Mødrehjælpen.10.3 Frivilligafdelingen skal hvert år inden 1. november modtage budget for det kommende regn-skabsår samt handlingsplan. Frivilligafdelingen sender herefter materialet til godkendelse på hovedbestyrelsesmødet i november måned. Senest ved årsskiftet fremsender Frivilligafdelingen en orientering til de enkelte lokalforeninger om godkendelse af budget og handleplaner i overensstemmelse med de af Mødrehjælpen givne retningslinjer for lokalforeningernes aktiviteter.
10.4 Lokalforeningerne kan ikke foretage gældsstiftelse i Mødrehjælpens navn, og Mødrehjælpen hæfter ikke for en lokalforenings eventuelle underskud.
10.5 Støtteforeningen har ret til at være repræsenteret på møder i Mødrehjælpens repræsentantskab med stemmeret. En lokalforening har ret til at være repræsenteret på møder i Mødrehjælpens repræsentantskab, men har først stemmeret på repræsentantskabet to måneder efter lokalforeningen er stiftet og godkendt af hovedbestyrelsen. En fondsbutik har ret til at være repræsenteret på møder i Mødrehjælpens repræsentantskab, men har først stemmeret to måneder efter butikken officielt er åbnet og styregruppen valgt. Rådgivningsfrivillige har ret til at være repræsenteret på møder i Mødrehjælpens repræsentantskab, men har først stemmeret efter at have været tilknyttet Mødrehjælpens rådgivning i to måneder.
10.6 En lokalforening mister sin ret til at stemme på repræsentantskabet, såfremt foreningen har undladt rettidigt at indsende årsberetning og årsregnskab i overensstemmelse med pkt. 10.1. Støtteforeningen mister ligeledes sin ret til at stemme, såfremt Mødrehjælpen ikke har udarbejdet årsregnskabet inden den 15. februar.
- 11. Frivilligudvalget
11.1 Mødrehjælpens Frivilligudvalg fungerer i henhold til de for Frivilligudvalget gældende retningslinjer. Frivilligudvalget er etableret med det formål at understøtte rammerne og vilkårene for den frivillige indsats i Mødrehjælpen, så alle frivillige har mulighed for at bidrage engageret, medmenneskeligt og ansvarligt i arbejdet til gavn for Mødrehjælpens målgrupper. Frivilligudvalget styrker og kvalificerer dialogen og samarbejdet mellem den frivillige og den professionelle del af Mødrehjælpen, og agerer som bindeled mellem Hovedbestyrelsen og Mødrehjælpens frivillige.
11.2 En repræsentant for Frivilligudvalget orienterer hvert år på repræsentantskabsmødet om arbejdet i Frivilligudvalget i det forløbne år, og de visioner Frivilligudvalget har for den fremtidige udvikling af Mødrehjælpen.
- 12. Repræsentantskabet
12.1 Mødrehjælpens repræsentantskab er et fælles forum for lokalforeningerne, fondsbutikkerne, frivilligrepræsentanter fra rådgivningerne og for støtteforeningen. Repræsentantskabet består af repræsentanter fra lokalforeningerne, fondsbutikkerne, rådgivningerne og støtteforeningen.
Formanden og næstformanden for en lokalforening er fødte medlemmer af repræsentantskabet. Bestyrelsen for lokalforeningen kan beslutte, at formanden og/eller næstformanden kan erstattes af andre medlemmer af lokalforeningens bestyrelse. Ved forfald kan bestyrelsen sende en suppleant.
En fondsbutiks styregruppe kan udpege 2 medlemmer af styregruppen til repræsentantskabet. Frivillige tilknyttet en rådgivning kan fra hver rådgivning udpege 2 frivilligrepræsentanter til repræsentantskabet. Støtteforeningen kan ligeledes udpege 2 medlemmer af støtteforeningen til repræsentantskabet, men hverken støtteforeningens formand eller næstformand kan udpeges.
De to repræsentanter for det frivillige område, der er medlem af Mødrehjælpens hovedbestyrelse, udgør ikke ét af de to medlemmer, som lokalforeninger, fondsbutikker, frivillige tilknyttet rådgivningen og støtteforeningen kan deltage med på repræsentantskabet.
- 13. Ordinært repræsentantskabsmøde
13.1 Mødrehjælpens repræsentantskab afholder ordinært møde hvert år inden udgangen af april måned.
13.2 Hovedbestyrelsen bestemmer tid og sted for afholdelse af ordinært møde i repræsentantskabet, og mødet indkaldes med forudgående skriftligt varsel mindst 14 hverdage før afholdelse af repræsentantskabsmødet. Indkaldelse, der sker til lokalforeningernes og støtteforeningens bestyrelse samt til fondsbutikkernes styregrupper og de valgte rådgivningsfrivillige repræsentanter, skal indeholde en dagsorden og skal være bilagt det skriftlige materiale, der skal behandles på mødet.
13.3 Det ordinære repræsentantskabsmøde ledes af den af repræsentantskabet valgte dirigent. Der udarbejdes referat af repræsentantskabsmødet, som underskrives af dirigenten og formanden for repræsentantskabet.
13.4 Dagsordenen for det ordinære repræsentantskabsmøde skal omfatte:
- Valg af dirigent
- Orientering om Mødrehjælpens arbejde i det forløbne år og fremlæggelse af visionerne for det kommende år.
- Orientering om Mødrehjælpens årsrapport og budget
- Fremlæggelse af Frivilligudvalgets arbejde i det forløbne år og drøftelse af arbejdet i det kommende år
- Orientering fra andre frivilliggrupper i Mødrehjælpen
- Fastsættelse af kontingent for medlemmer af lokalforeningerne
- Valg af formand for repræsentantskabet
- Valg af yderligere et medlem til hovedbestyrelsen
- Valg af suppleanter til hovedbestyrelsen
- Valg af repræsentanter til Mødrehjælpens Frivilligudvalg
- Forslag
- Eventuelt
13.5 Forslag til fastsættelse af kontingent, kandidater, der af lokalforeningerne, fondsbutikkerne, rådgivningsfrivillige og støtteforeningen ønskes opstillet til hovedbestyrelsen og Mødrehjælpens Frivilligudvalg og indsendelse af forslag, skal være Mødrehjælpen i hænde mindst 14 hverdage før afholdelse af repræsentantskabsmødet. Mødrehjælpen udsender indkomne forslag til kontingentændring, oversigt over anmeldte kandidater samt en præsentation af kandidaterne, og indsendte forslag sammen med indkaldelsen til det ordinære møde i repræsentantskabet.
13.6 Beslutninger i repræsentantskabet afgøres ved simpel stemmeflerhed blandt de stemmeberettigede medlemmer udpeget af lokalforeningerne, fondsbutikkerne, rådgivningsfrivillige og støtteforeningen. Hvert medlem har en stemme. For afstemninger, der udelukkende vedrører lokalforeningerne, er det alene stemmeberettigede fra lokalforeninger, som har stemmeret. For afstemninger, der udelukkende vedrører fondsbutikkerne, er det alene stemmeberettigede fra fondsbutikker, som har stemmeret. For afstemninger, der udelukkende vedrører rådgivningsfrivillige, er det alene stemmeberettigede fra rådgivningsfrivillige, som har stemmeret. For afstemninger, der udelukkende vedrører medlemmer af støtteforeningen, er det alene stemmeberettigede medlemmer af støtteforeningen, som har stemmeret.
13.7 Mødrehjælpens direktion, repræsentanter for hovedbestyrelsen, repræsentanter for Mødrehjælpens Frivilligudvalg, hvoraf næstformand er selvskrevet, er berettiget og forpligtet til at deltage i det ordinære repræsentantskabsmøde.
- 14. Øvrige møder i repræsentantskabet
14.1 Repræsentantskabet skal i øvrigt indkaldes ekstraordinært, hvis et flertal af hovedbestyrelsen eller 25 % af repræsentantskabets medlemmer begærer dette. Ved anmodning om indkaldelse skal angives, hvilke punkter der ønskes behandlet på mødet.
14.2 Begæring om indkaldelse til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal fremsendes til Mødrehjælpens direktion, der senest 14 dage efter modtagelsen af begæringen skal indkalde til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde med mindst 2 ugers og højst 4 ugers varsel.
- 15. Tegningsret
15.1 Mødrehjælpen tegnes af direktøren sammen med hovedbestyrelsens formand eller næstformand. Direktøren kan i forbindelse med den daglige drift tegne Mødrehjælpen alene, dog maksimalt for et beløb op til 300.000 kr.
15.2 Ved den daglige drift forstås sådanne beslutninger, der knytter sig til gennemførelsen af Mødrehjælpens løbende aktiviteter, og således relaterer sig til varetagelsen af Mødrehjælpens interesser samt gennemførelsen af Mødrehjælpens overordnede strategi, som godkendt af hovedbestyrelsen. Derudover kan direktøren købe og sælge værdipapirer indenfor den godkendte investeringsstrategi.
15.3 Dispositioner, der efter Mødrehjælpens forhold er af usædvanlig art eller af stor betydning skal forelægges hovedbestyrelsen og er således ikke omfattet af den daglige drift, herunder
- køb, salg og pantsætning af fast ejendom
- køb og salg af aktier for et større beløb end kr. 300.000 kr.
- enkeltinvesteringer uden for det godkendte budget på mere end kr. 300.000 kr.
- andre ekstraordinære dispositioner, der forpligter Mødrehjælpen i lighed med ovennævnte dispositioner
I tvivlstilfælde drøftes sagen med bestyrelsesformanden, der afgør, om det pågældende spørgsmål skal forelægges hovedbestyrelsen til beslutning eller til orientering.
15.4 Direktøren kan efter aftale med hovedbestyrelsen meddele fuldmagt til andre ansatte.
- 16. Regnskab og revision
16.1 Mødrehjælpens regnskabsår er kalenderåret.
16.2 Årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik.
16.3 Efter regnskabsårets afslutning afholdes møde i hovedbestyrelsen senest med udgangen af marts måned, hvor årsregnskabet godkendes.
16.4 Årsregnskabet revideres af en statsautoriseret revisor, der forsyner årsregnskabet med revisorerklæring og udarbejder revisionsprotokol.
- 17. Overskudsdeling
17.1 Det årlige overskud skal anvendes til opfyldelse af Mødrehjælpens formål i henhold til vedtægternes pkt. 2 og i øvrigt til eventuel konsolidering af Mødrehjælpens formue efter hovedbestyrelsens beslutning herom.
- 18. Vedtægtsændring og opløsning
18.1 Såfremt ændrede forhold gør en regulering i vedtægterne hensigtsmæssig, kan dette alene ske, såfremt 2/3 af de tilstedeværende medlemmer af hovedbestyrelsen stemmer for forslaget på to på hinanden følgende bestyrelsesmøder.
18.2 Mødrehjælpen kan opløses, når det skønnes, at fortsat drift ikke længere tjener noget for-mål. Dette forudsætter, at 2/3 af samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer for forslaget.
18.3 Ved Mødrehjælpens opløsning skal aktiverne realiseres bedst muligt og Mødrehjælpens restformue skal overgå til staten eller til et af Justitsministeriet godkendt formål.
- 19. Ikrafttræden
Vedtægterne for Fonden Mødrehjælpen træder i kraft på den dato, vedtægterne er godkendt af Hovedbestyrelsen.
****
Vedtaget i Mødrehjælpens hovedbestyrelse den 20. oktober 2020.