En brækket ryg og et barn med autisme
Min mand og jeg er veluddannede og ingen af os har nogen negativ social arv, der spiller imod os. Vi endte med at søge julehjælp sidste år, fordi vi ganske enkelt bare har været drønuheldige.
For et par år siden faldt jeg og brækkede ryggen og har været på ressourceydelse lige siden. Ud over det har vi en søn med svær autisme, som har betydet, at min mand har været meget hjemme for at kunne tage sig af ham og vores to andre børn, der er født for tidligt.
Vi har ventet flere år med at søge Mødrehjælpens Julehjælp, fordi vi ved, at der ikke er nok til, at alle, der søger, kan få den hjælp, de har behov for, men sidste år begyndte vi at kunne mærke på børnene, at det betød noget for dem at kunne få en jul med gaver og julemad.
Vi har aldrig købt mange eller dyre julegaver, men hvis vi ikke havde fået Mødrehjælpens Julehjælp sidste år, var det slet ikke blevet til nogle gaver. Det er skamfuldt og frustrerende som forælder at føle, at man ikke kan slå til og give sine børn den jul, de drømmer om. At vide, at der lå noget til børnene under juletræet, der var fra mor og far, betød derfor noget for os allesammen.
Vores ældste søn fik en togbane, som han er helt vild med, vores mellemste fik Lego Ninjago, som der ellers på ingen måde ville have været råd til, og vores datter fik en dukke, som hun var lykkelig for. Det var også den første jul, hvor vi ikke var indlagte og syge, og det var på mange måder perfekt juleaften.
Følt sig svigtet af systemet
Forud for at vi søgte julehjælpen, har jeg følt mig svigtet af systemet. Vi har jo gjort alt det rigtige, før jeg blev syg, og alligevel føles det som en kamp at skulle bede om hjælp af kommunen.
Man kan nemt komme til at føle sig kriminaliseret. Sådan har jeg på ingen måde haft det i mødet med Mødrehjælpen. Den støtte og hjælp, vi regnede med fra det offentlige, den var der ikke. I stedet fandt vi en håndsrækning hos Mødrehjælpen, som har været helt uundværlig for, at min familie kunne holde jul.
Det var dejligt, at Mødrehjælpen udviste tillid og stolede på os, og det gav bare lidt mere overskud, at der ikke blev sat spørgsmålstegn ved, om vi nu også havde det svært. Det er fantastisk og en lettelse, når man står i en situation som den, vi har stået i.
Vi har søgt julehjælp igen i år, fordi jeg er i proces med at få førtidspension, og min mand fortsat har tabt arbejdsfortjeneste pga. vores søn. Men vi er fortrøstningsfulde og ved, at det nok skal vende igen, og så er vi klar til at give tilbage.
Artiklen er udgivet i 2020.
