Børnefattigdom i Danmark: Hvad er op og ned?

Nogle gange kan man i debatten høre spørgsmålet, om der overhovedet er fattige i Danmark? Danmark er jo et rigt land, og det er noget andet at være fattig herhjemme end i et udviklingsland med en helt anden levestandard.

Det er forskellen på absolut fattigdom – hvor mange penge har man om dagen i kroner og øre – og relativ fattigdom – hvor mange penge har man i forhold til, hvad der er normalt at have i resten af samfundet.

I debatten herhjemme er det almindeligvis relativt fattige, der menes, når man taler om fattigdom. Men selv den relative fattigdom kan opgøres på mange forskellige måder.

I Mødrehjælpen og nærmest alle andre organisationer, der arbejder med fattige børn og udsatte familier siger vi, at der er ca. 47.200 fattige børn i Danmark. Hvor mange der er, kommer dog an på, hvem man spørger, og hvordan de opgør det. Normalt taler man om relativ fattigdom, altså hvor mange penge den enkelte har i forhold til normalen, men tallene varierer stadig efter, om man fx medtager personer, der lever under grænsen i ét eller tre år, og efter om man tager udgangspunkt i disponibel indkomst eller rådighedsbeløb.

Mødrehjælpen følger den opgørelse, Arbejderbevægelses Erhvervsråd (AE) i en årrække har lavet, og som baserer sig på data fra Danmarks Statistik. AE benytter som Danmarks Statistik en relativ fattigdomsgrænse opgjort efter ét år i fattigdom. Den seneste beregning viser, at der i 2022 var 47.200 børn i Danmark, der levede under denne fattigdomsgrænse.

Opgør man først antallet af fattige børn, efter de har været under grænsen i tre år eller mere, er tallet lavere, ca. 16.700 ifølge Jyllands-Posten. Men den opgørelse fanger så ikke børn, der har levet op til tre år i fattigdom, hvilket er nok til at trække spor langt ind i voksenlivet

Der har været en officiel fattigdomsgrænse, men det er der ikke lige nu, så der findes ingen officiel opgørelse af antallet af fattige børn.

Historien er, at i 2013 indførte den daværende S-R-SF-regering en officiel fattigdomsgrænse på baggrund af anbefalinger fra et ekspertudvalg om fattigdom. Denne officielle fattigdomsgrænse fra 2013 talte kun personer med i gruppen af økonomisk fattige, hvis de havde levet under fattigdomsgrænsen i tre år i træk. Fattigdomsgrænsen blev afskaffet igen i 2015 af V-regeringen. Danmarks Statistik har dog arbejdet videre på den gamle fattigdomsgrænse som led i arbejdet med at leve op til FN’s verdensmål, og Danmarks Statistik anvender nu en relativ fattigdomsgrænse, der opgøres efter et år.

Det er denne metode, Mødrehjælpen også anvender. Men denne grænse er altså ikke officiel, og derfor kan man nogle gange høre i debatten, at de ca. 47.200 fattige børn i Danmark, som Mødrehjælpen taler om, stammer fra en uofficiel opgørelse. Vi bruger dog den bedste opgørelse, der findes, og som flugter med de opgørelser, der laves internationalt.

Danmarks Statistik har udviklet en indikator for at måle relativ fattigdom i Danmark. Det har vi nemlig forpligtet os til med FN’s verdensmål. Metoden er en videreudvikling af den tidligere officielle fattigdomsgrænse, der blev vedtaget i 2013 på baggrund af ekspertudvalget om fattigdoms anbefalinger og senere afskaffet af Venstre-regeringen i 2015. Metoden er derudover sammenlignelig med den metode, EU benytter.

Der er god grund til at måle fattigdom i forhold til, hvad der er normalen i et land. At leve i relativ fattigdom betyder, at man ikke har mulighed for at tage del i samfundet på lige fod med andre og at føre en livsstil, der tilnærmelsesvis ligner, hvad der er almindeligt i samfundet.

Når vi taler om børnefattigdom, er det særlig vigtigt at tale om relativ fattigdom. Det handler om børn, der fx ikke har råd til at gå til spejder eller fodbold, ikke har en telefon, hvor de kan være sammen med vennerne på sociale medier og chats, ikke har råd til at fejre fødselsdag for klassen eller selv at have en gave med til andres fødselsdag. Det er eksempler på afsavn, som påvirker børnenes relationer og udvikling negativt, og som trækker spor langt ind i voksenlivet.

Når man opgør fattigdom relativt i forhold til, hvad der er normalen i et samfund, betyder det også, at antallet af fattige svinger lidt i takt med, hvordan indkomsterne ellers udvikler sig i samfundet. Lidt flere vil blive målt som fattige, når indkomsterne generelt stiger, fx når der ekstraordinært udbetales feriepenge, som det skete under coronakrisen.

Det ændrer dog ikke ved, at der mellem 2015 og 2017 skete en kraftig stigning i antallet af børn, der levede under den relative fattigdomsgrænse i ét år. Her steg antallet fra omkring 43.000 til ca. 65.000 i løbet af de to år. Stigningen må hovedsageligt tilskrives politiske reformer som kontanthjælpsloftet og indførelsen af en ny og lavere integrationsydelse ifølge AE-Rådet.

Antallet af børn i fattigdom har siden 2017 været langsomt faldende. I 2022 faldt antallet af børn i fattige familier således fra 53.800 til 47.200. Vi oplever altså en positiv fremgang, men ikke desto mindre er der stadig tale om et antal, der ligger over tallet før 2015. Der er dog store kommunale forskelle i omfanget af børnefattigdom.

I debatten om fattigdom og ydelser som fx kontanthjælp fremføres det ofte, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det har også været et hovedargument for indførelsen af fx kontanthjælpsloftet, at ydelserne samlet ikke må blive så høje, at de overstiger, hvad de lavest lønnede får. Derfor er det relevant at kigge nærmere på tallene.

For det første er det vigtigt, at fire ud af fem modtagere af kontanthjælp ikke umiddelbart er i stand til at tage et arbejde eller en uddannelse enten på grund af sygdom eller sociale årsager. Det er for langt de flestes vedkommende slet ikke et spørgsmål om, hvorvidt det kan betale sig.

For det andet så kan det faktisk betale sig at arbejde for nærmest alle i den lille gruppe, der faktisk kan arbejde. FH har opgjort, at der er en klar gevinst ved at være i arbejde i forhold til at være på kontanthjælp. Forskelsbeløbet for en enlig uden børn er 3.400 kr. om måneden, svarende til en stigning på 33 pct. ved at gå fra kontanthjælp til et lavtlønsjob. For en enlig med to børn er forskelsbeløbet 3.900 kr. pr. måned. For en gennemsnitlig funktionær er den disponible indkomst ca. 16.000 kr. højere om måneden end for en kontanthjælpsmodtager med to børn.

En anden måde at anskue det på er ved at se, hvor mange flere der er kommet i arbejde efter indførelsen af kontanthjælpsloftet.

En analyse fra Beskæftigelsesministeriet viser en effekt på beskæftigelsen af kontanthjælpsloftet på kun 200 personer. Dette er en minimal effekt sammenlignet med, at der alene i 2016 skete en stigning på 10.000 børn, som lever under den relative fattigdomsgrænse, hvilket hovedsageligt skyldes indførelsen af kontanthjælpsloftet.

Danmark er et rigt land med et udbygget velfærdssystem. Derfor kan det lyde mærkeligt, at der i 2022 findes ca. 47.200 børn, som vokser op i fattigdom. Så hvem er de, og hvorfor er de ramt af fattigdom?

21.470 af de 53.800 børn, som i 2021 levede i familier under den relative fattigdomsgrænse, havde en forsørger, der modtog kontanthjælp i mindst fire uger. Yderligere 15.050 af børnene, havde en forsøger der modtog andre ydelser, f.eks. ressourceforløbsydelse eller førtidspension i mindst fire uger. Hovedparten af de fattige familier kendetegnes altså ved, at en eller flere forsørgere er på kontanthjælp eller en anden form for overførselsindkomst.

For ca. 4 ud af 5 ydelsesmodtagere gælder det, at de af forskellige sociale eller helbredsmæssige årsager ikke umiddelbart kan arbejde eller tage en uddannelse. Dermed blev mange også ramt af det kontanthjælpsloft, som blev indført i 2016 og fik antallet af fattige familier til at stige kraftigt.

65 pct. af de personer, som blev berørt af kontanthjælpsloftet, er enten enlige med børn eller par med børn. Enlige med to (eller flere) børn er særligt hårdt ramt af kontanthjælpsloftet, fordi boligstøtten når sit maksimum ved en relativ lav husleje. En enlig med to børn når, som resultat af kontanthjælpsloftet, den maksimale boligstøtte ved et huslejeniveau (ekskl. forbrug) på 3.000 kr.

I 2018 var 70 pct. af dem, der blev berørt af kontanthjælpsloftet, kvinder. Fagbevægelsens Hovedorganisation argumenterer for, at kvinder er særligt ramt af kontanthjælpsloftet, fordi loftet er designet, så det især rammer familier og enlige med børn, og at børn i højere grad er registreret hos deres mor.