Nyheder

Folkemødet 2021: Er der politisk vilje til at håndtere de sociale konsekvenser af Coronapandemien - også på lang sigt?

Efterhånden som samfundet åbner op, ser vi for alvor de konsekvenser, nedlukningen har haft for børn og unge i voldsudsatte familier. Behovet for politisk handling var til debat, da Mødrehjælpen gæstede årets Folkemøde.
folkemøde-mødrehjælpens-vicedirektør-debat-vold
Mødrehjælpens vicedirektør, Trine Schaldemose under debatten med Pia Ohlsen Dyhr (SF) og Eva Kjer Hansen (V). Debatten blev modereret af Tine Gøtszche.

Fredag formiddag under Folkemødet 2021 deltog Trine Schaldemose, vicedirektør i Mødrehjælpen, i debatten Genstart indsatsen for samfundets glemte børn med Pia Ohlsen Dyhr (SF) og Eva Kjer Hansen (V). Målet var at tage en vigtig snak om, hvordan Coronapandemien har påvirket børn og unge i voldsudsatte familier.

”Det er børn, der er blevet lukket inde på deres værelser. De er blevet ignoreret og ikke talt til i flere uger, og de er blevet nægtet mad i flere dage. Det er bare den psykiske del af volden udover den fysiske vold, de også kan have været udsat for,” fortalte Trine Schaldemose, da hun blev bedt om indledningsvist at beskrive problemets omfang.

Under debatten fortalte to unge også om deres oplevelser med vold i hjemmet – se videoen herunder:

Du kan se hele debatten Genstart indsatsen for samfundets glemte børn her. Sekvensen, der omhandler de voldsudsatte børn starter efter 13:40 minutter.

Corona-nedlukningerne har forværret situationen for voldsudsatte børn og unge

Under nedlukningen af samfundet har mange børn og unge fået frataget vigtige åndehuller i hverdagen, når de ikke længere kunne deltage i fritidsaktiviteter, mødes med vennerne, komme i skolen og SFO’en. Det har særligt ført til mistrivsel blandt de børn og unge, som lever i voldsudsatte familier. Mødrehjælpen har oplevet et større antal henvendelser om vold det seneste år, men frygten er, at det står langt værre til, end myndigheder, Mødrehjælpen og andre organisationer på voldsområdet er bekendt med. Og ikke mindst at konsekvenserne for børnene kommer til at være langvarige.

”Vi har en kæmpe frygt for, at der kommer en ketchup-effekt. At vi ikke har set toppen af isbjerget endnu, fordi det først er nu, at børn og voksne kommer ud af hjemmet,” sagde Trine Schaldemose under debatten.

Børnenes udfordringer er så alvorlige, at det kræver midler og indsatser, som hjælper på en længere bane. Det er godt med akutpuljer til coronarelaterede problemer, men som Trine Schaldemose påpegede under debatten, så er politikerne nødt til at være opmærksomme på det lange perspektiv:

”Det er et langt, sejt træk det her, og vi er simpelthen nødt til at have noget kapacitet til dem – og det skal ikke være hos psykologer, der ikke har en voldsfaglighed. Den her voldsfaglighed er afgørende vigtig, for at de her børn bliver mødt på den rigtige måde.”

I debatten om, hvordan vi bedst støtter de voldsudsatte børn og afhjælper problemet, satte Eva Kjer Hansen fokus på behovet for behandling til voldsudøvere og argumenterede for, at de på lige fod med misbrugere skal have adgang til behandling. Hvorimod Pia Olsen Dyhr fremhævede SF’s fokus på børnene og pointerede, at man under nedlukningen har arbejdet for nødpasning til udsatte børn.

Hjælp til barnet kræver voldsudøvers samtykke

En af de ting, Trine Schaldemose også bragte frem i debatten, var, at lovgivningen i dag er strikket sådan sammen, at begge forældre skal give samtykke til, at et barn kan indgå i behandling af følgevirkninger efter vold. Det betyder i realiteten, at voldsudsatte børn i alderen 0-15 år ikke kan modtage tilbud i Mødrehjælpen, uden at den voldsudøvende forælder har givet sit samtykke.

Det bremser ofte børnenes mulighed for hjælp. Særligt fordi børnene frygter for de repressalier det kan have, at deres voldsudøvende forælder får at vide, at de har opsøgt hjælp på grund af volden.

Mødrehjælpen har i flere år arbejdet for at få lovgivningen ændret, fordi vi mener, at børnene har ret til voldsspecialiserede tilbud med fagprofessionelle. I fredagens debat på folkemødet var der tegn til, at der er sket en holdningsændring hos politikerne.

Eva Kjer Hansen var overrasket over lovgivningen og udtrykte stor forståelse for udfordringen:

”Det er klart en udfordring, hvis man ikke kan hjælpe barnet. Jeg troede faktisk, at man i højere grad kunne tage fat og hjælpe barnet, så det synes jeg da absolut, at vi skal have kigget ind i.”

Pia Olsen Dyhr stemte i og tilføjede, at vi som samfund skal huske vigtigheden af at snakke om problematikkerne, så vi kan fjerne skammen og på den måde øge tilgængeligheden for børnene

”Der har vi en rigtigt stor opgave, for hvis man ikke snakker om det, så kan man jo ikke få hjælp,” sagde hun.

Således gav begge politikere udtryk for, at de vil tage lovgivningen op til revision. Noget Mødrehjælpen ser frem til at følge op på.

LÆS OGSÅ: Det mener Mødrehjælpen om vold i familien

Få den nyeste viden