Støt
Væk fra siden!
Viden og råd

Sådan kan barnet reagere på vold i hjemmet

Læs, hvordan volden kan påvirke dit barn, og hvilke reaktioner der er tegn på, at barnet mistrives som følge af volden.
saadan_kan_boern_reagere_paa_vold_i_hjemmet_Holdepunkt
Foto: Erik Refner

Er der vold i hjemmet, bemærker børn det meget ofte, uanset om de er direkte til stede, når den foregår, eller ej. De kan fornemme og mærke den, for eksempel ved at aflæse stemninger og blikke, tonefald, stressniveau og kropssprog.

Derudover er der ingen forskel på, hvordan børn påvirkes, uanset om de selv udsættes for vold eller om de overværer vold.

Hvordan påvirker volden et barn?

Børn, der oplever vold i familien, bliver stressede, fordi det er utrygt at være derhjemme. De voldsudsatte børn kan reagere forskelligt og have forskellige symptomer, selv om de udsættes for det samme. De reagerer typisk enten ved at have en udadreagerende eller en indadreagerende adfærd.

Udadreagerende adfærd

Udadreagerende adfærd vil sige, at barnet udtrykker sin vrede ved for eksempel voldsomme raserianfald, hvor det kan finde på at blive voldelig og aggressiv overfor sine omgivelser.

Fysisk kan det vise sig ved, at barnet skubber, slår, sparker og ødelægger ting.

Psykisk kan det vise sig ved, at barnet råber, taler grimt, truer med ord eller med sin krop (ser farlig ud).

Denne adfærd gør, at barnet ofte kommer i konflikt med sine omgivelser, fordi det har svært ved at styre sine impulser og kortvarigt mister evnen til at forstå, hvordan dets adfærd virker på andre.

Nogle gange kommer den udadreagerende adfærd til udtryk i alle situationer, det vil sige både hjemme og i daginstitutionen/skolen. Andre gange er det kun hjemme, den viser sig. Det kan gøre det svært for den voldsudsatte forælder, da omgivelserne ofte får den opfattelse, at adfærden på den ene eller den anden måde skyldes den voldsudsatte.

Indadreagerende adfærd

Indadreagerende adfærd vil sige, at barnet forsøger at tackle sine problemer ved at vende sig indad. Dette kan vise sig ved, at barnet ofte virker indadvendt, trist og stille.

Her kan det være svært for omgivelserne at få øje på, at barnet mistrives, fordi barnet ikke vækker særlig opsigt med sin adfærd.

Fysisk kommer det til udtryk ved, at barnet trækker sig fra sociale sammenhænge og går rundt for sig selv. Måske isolerer det sig og vil helst blive hjemme og har ikke lyst til at være sammen med sine venner. Dette kan også påvirke motivationen for at gå til en fritidsaktivitet.

Psykisk kan det komme til udtryk ved, at barnet er bekymret, ofte er bange, ked af det, har kvalme, ondt i maven eller ondt i hovedet og føler sig presset eller ensom. Barnet vil ofte tøve med at kaste sig ud i noget nyt og kan virke meget lukket.

Derudover er følgende reaktioner typiske, hvis et barn er vidne til eller udsættes for vold:

  • PTSD (Post Traumatic Stress Disorder)
  • Problemer med at stole på andre mennesker
  • Skam og skyldfølelse
  • Ambivalente følelser over for den voldsudøvende forælder, men også over for den voldsudsatte forælder
  • Separationsangst. Det vil sige, at barnet er bekymret og utrygt, når det er væk fra sine forældre
  • Lav selvfølelse
  • Tristhed
  • Hoved- og mavepine
  • Problemer med at sove og tendens til at tisse i sengen
  • Koncentrations- og indlæringsvanskeligheder
  • Adfærd, som bringer barnet i konflikt
  • Fravær fra skolen

Faktorer med indvirkning på barnets reaktion

Der kan være forskelligt fra barn til barn, hvor meget volden påvirker. For dit barn kan det blandt andet have betydning:

  • Hvor længe og i hvilket omfang barnet har levet med volden. Nogle børn fornemmer volden, andre er direkte vidne til volden, mens der også er børn, der mærker den på egen krop
  • Hvilken type vold der er tale om, og hvor voldsom den er
  • Hvilken omsorg barnet oplever fra dig og barnets anden forælder
  • Hvilken støtte barnet oplever fra andre nære relationer, for eksempel bedsteforældre
  • Barnets alder

Måske er der ikke en tydelig reaktion at spore hos dit barn, mens volden står på. Den kan vise sig senere, for eksempel når volden er stoppet, og det er i sikre omgivelser. At der kommer mere ro på i familien og omkring barnet, kan give plads til barnets reaktioner.

Læs om psykisk vold mod børn.

Er dit barn påvirket af volden – det kan du kigge efter

At være barn i et hjem med vold, vil typisk betyde, at barnets antenner er foldet mere ud, og kroppen konstant er på vagt for at opfange tegn på, at volden er på vej.

Udover reaktionerne, som allerede er nævnt, er en god indikator for, at volden har påvirket dit barn negativt, at barnet ikke udvikler sig aldersvarende eller pludselig ændrer adfærd. I de næste afsnit kan du læse mere om, hvilke tegn du kan kigge efter.

Symptomer på mistrivsel afhængigt af barnets alder

  • 0-2 år
  • 3-5 år
  • 6-12 år
  • Teenager

De fleste symptomer, som er beskrevet herover, er forbigående og vil typisk aftage, hvis volden ophører, og barnet får den rette hjælp. Symptomerne kan overlappe på tværs af alderstrin alt efter dit barns udvikling.

Symptomer på mistrivsel, der viser sig i barnets personlighed

Børns roller i en voldsramt familie

Børn, der lever i voldsudsatte familier, reagerer ikke blot. De påtager sig også bestemte roller for at klare det stressfyldte og utrygge og farlige familieliv. Disse roller får ofte en vedvarende effekt på deres personlighed som voksen, og på hvordan de er overfor sig selv og andre livet igennem.

Viden om disse roller er vigtig, fordi det kan hjælpe dig til at forstå, hvordan forskellige børn i den samme familie kan have vidt forskellig opfattelse af, hvad der sker/skete i jeres hjem. Den kan også hjælpe til dig at forstå, hvordan et barn tænker og føler selv efter, at volden er stoppet.

Derudover kan denne viden give en forståelse af, hvorfor der kan opstå konflikter og spændinger mellem dine børn men også konflikter og spændinger i forholdet mellem dig og dit barn.

Du kan for eksempel nemt blive vred på dit barn, hvis du oplever, at dit barn holder øje med dig og rapporterer om dig, det vil sige har påtaget sig rollen som din voldelige eks-partners allierede.

Sidst men ikke mindst kan det give konflikter mellem dig og din ekspartner, fordi I ofte vil have meget forskellige opfattelser af jeres barn. Hvis barnet for eksempel er utilpasset hjemme hos dig men det perfekte eller distancerede barn hos din voldelige eks-partner.

Det vil sige, at voldsudsatte børn kan have forskellige roller i forskellige sammenhænge. Det kan også ske, at rollen kun er tydelig, når barnet er derhjemme eller i situationer, hvor der er risiko for, at volden opstår.

Roller et barn kan påtage sig i en voldsudsat familie

  • Hjælper
  • Mægler og beskytter
  • Den voldsudsattes fortrolige
  • Den voldsudøvendes fortrolige
  • Den voldsudøvendes allierede:
  • Det "perfekte" eller distancerede barn
  • Det utilpassede barn
  • Syndebukken eller det sorte får

Hjælp barnet, hvis det har været udsat for vold i hjemmet

Opdager du, at barnet reagerer på vold på den ene eller anden måde, er det vigtigt, at du tilbyder dit barn den nødvendige støtte og omsorg. Det bedste vil være at bringe barnet ud af de rammer, der fremkalder mistrivslen – altså skal volden stoppes.

Som forælder kan du støtte dit barn ved at anerkende og forstå, hvorfor dit barn reagerer og handler, som det gør. Få gode råd til, hvordan du kan anerkende barnets reaktioner, og hvordan du taler med barnet om volden i artiklen Et voldeligt parforhold set med barnets øjne.

Det kan være nødvendigt med professionel hjælp til barnet som psykologbehandling og traumebearbejdning. I første omgang er det en god idé at tale med barnets læge og socialforvaltningen i din kommune.

Mulighed for støtte og hjælp

Du er altid velkommen til at kontakte Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning, Holdepunkt, hvis du har brug for råd og vejledning til, hvordan du bedst hjælper og støtter dit barn. Vi kan også rådgive dig, hvis du selv har været udsat for vold.

Derudover har vi en samling artikler om vold i familien, hvor du kan søge yderligere råd og viden.

Børn, der har været vidne til eller selv er blevet udsat for vold i hjemmet, kan have mulighed for hjælp gennem socialforvaltningen i kommunen. Kontakt dit barns skole eller daginstitution og hør om mulighederne. På Socialstyrelsens hjemmeside kan du desuden finde en oversigt over hjælpetilbud til børn og unge.

Er dit barn stor nok til selv at søge hjælp, er der mulighed for at:

  • chatte med rådgivere i foreningen Bryd Tavsheden. Foreningen tilbyder også gratis telefonrådgivning på 20 67 05 06
  • ringe til BørneTelefonen på 116 111. Barnet kan også chatte med Børnetelefonen eller kontakte brevkassen, hvor der ligger andre spørgsmål fra børn, der omhandler vold

Fik du ikke svar på alle spørgsmål? Søg hjælp på siden Viden og råd og fordyb dig i vores flere end 100 rådgivningsartikler.

Få den nyeste viden

Fields marked with an * are required

Når du tilmelder dig Mødrehjælpens nyhedsbrev, tilføjer vi din email-adresse til vores nyhedsbrevsliste, så vi løbende kan sende dig nyheder. Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs, hvordan i vores cookie- og privatlivspolitik.