Sådan kan barnet reagere på vold i hjemmet

Læs, hvordan volden kan påvirke dit barn, og hvilke reaktioner der er tegn på, at barnet mistrives som følge af volden.

Er der vold i hjemmet, bemærker børn det meget ofte, uanset om de er direkte til stede, når den foregår, eller ej. De kan fornemme volden, for eksempel ved at aflæse stemninger og blikke, tonefald, stressniveau og kropssprog.

At være vidne til vold kan være nøjagtig lige så skadeligt som at mærke volden på egen krop. Uanset om et barn selv udsættes for fysisk vold eller udelukkende overværer vold, så kan barnet udvikle alvorlige efterreaktioner

Hvordan påvirker volden et barn?

Der findes ingen facitliste for, hvordan et barn reagerer på vold. Reaktionerne kan være meget forskellige fra barn til barn og afhænger blandt andet af voldstype og sværhedsgrad, hvor længe volden har stået på, og hvor hyppigt den er foregået.

Herunder kan du læse om nogle af de typiske reaktioner blandt børn, der oplever vold i hjemmet. Der skelnes mellem fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner, og det er meget normalt, hvis barnet oplever en blanding. Et barn, der reagerer fysisk, vil således i mange tilfælde også reagere enten psykisk eller adfærdsmæssigt.

Fysiske reaktioner
Hvad vil det sige: Et barn kan reagere kropsligt på den fare og utryghed, volden skaber. Det kan blandt andet komme til udtryk ved, at barnet oplever såkaldte psykosomatiske smerter – det vil sige smerter, der opstår på grund af psykisk belastning, og som der derfor ikke er en fysiologisk forklaring på.

Barnet kan også reagere voldsomt og pludseligt på høje lyde eller have problemer med at sove.

Eksempler på fysiske reaktioner
- Hoved- og mavepine
- Kvalme
- Utilpashed
- Smerter
- Problemer med at sove og tendens til at tisse i sengen
- Ændring i appetit, og i svære tilfælde symptomer på spiseforstyrrelse
Psykiske reaktioner
Hvad vil det sige: At opleve, at en forælder, som burde skabe omsorg og tryghed, i stedet skaber frygt i familien, kan være traumatisk for et barn. De psykiske reaktioner kan komme til udtryk ved, at barnet ofte er bange, ked af det eller føler sig presset. Barnet spekulerer måske over, om det kunne have gjort noget anderledes, eller føler skyld over, at volden foregår.

Eksempler på psykiske reaktioner
- PTSD (Post Traumatic Stress Disorder)
- Depression og angst
- Tvangstanker
- Skam og skyldfølelse
- Lav selvfølelse
- Tristhed
- Frustration og vrede
- Separationsangst
- Utryg tilknytning
Adfærdsmæssige reaktioner
Hvad vil det sige: Volden påvirker ofte også et barns adfærd og sociale liv. Nogle børn vil opbygge mistillid og en utryg tilknytning til voksne, hvilket kan få stor betydning for barnets sociale relationer her og nu og senere i livet. Børn, der har oplevet vold i hjemmet, har ofte svært ved at håndtere intense følelser som for eksempel vrede.

De adfærdsmæssige reaktioner på vold vil ofte være enten udadreagerende eller indadreagerende.

Udadreagerende adfærd

Et barn med udadreagerende adfærd kan have voldsomme raserianfald og blive både voldelig og aggressiv, hvilket gør, at barnet ofte kommer i konflikt med sine omgivelser.

Barnet kan for eksempel finde på at skubbe, slå, sparke, ødelægge ting, tale grimt, råbe eller på anden måde have en truende adfærd over for sine omgivelser.

Hos nogle børn kommer den udadreagerende adfærd kun til udtryk derhjemme, mens den for andre børn også viser sig uden for hjemmet i for eksempel daginstitution eller skole.

Indadreagerende adfærd

Et barn med indadreagerende adfærd forsøger at tackle sine problemer ved at trække sig ind i sig selv og isolere sig. Adfærden kan også være en strategi fra barnets side for at skjule volden og det, der foregår derhjemme.

Barnet virker trist og stille. Det mister lysten til at være sammen med sine venner, trækker sig måske fra sociale sammenhænge, vil ikke længere gå til sine fritidsaktiviteter, og går mest bare rundt for sig selv.

Et barn med indadreagerende adfærd vil ofte tøve med at kaste sig ud i noget nyt og kan virke meget lukket. Hvor vreden er tydelig at få øje på, når der er tale om udadreagerende adfærd, kan man opleve, at dette barn i stedet vender vreden indad og lader smerten gå udover sig selv. Det vækker ikke opsigt med sin adfærd, og derfor kan det være svært at få øje på, at barnet mistrives.

Eksempler på adfærdsmæssige reaktioner
- Koncentrations- og indlæringsvanskeligheder
- Vanskeligheder med at styre sin vrede eller sine følelser
- Hyperaktivitet og/eller hypersensivitet
- Selvdestruktiv og selvskadende adfærd

Faktorer med indvirkning på barnets reaktion

Der er forskelligt fra barn til barn, hvor meget og hvordan volden påvirker. Det kan blandt andet have betydning:

Hvor længe og i hvilket omfang barnet har levet med volden. Nogle børn fornemmer volden, andre er direkte vidne til volden, mens der også er børn, der mærker den på egen krop
Hvilken type vold der er tale om, og hvor voldsom den er
Hvilken omsorg barnet oplever fra dig og barnets anden forælder
Hvilken støtte barnet oplever fra andre nære relationer, for eksempel bedsteforældre
Barnets alder

Måske er der ikke en tydelig reaktion at spore hos dit barn, mens volden står på. Den kan vise sig senere, for eksempel når volden er stoppet, og det er i sikre omgivelser. At der kommer mere ro på i familien og omkring barnet, kan give plads til barnets reaktioner.

Læs om psykisk vold mod børn.

Er dit barn påvirket af volden – det kan du kigge efter

At være barn i et hjem med vold, vil typisk betyde, at barnets antenner er foldet mere ud, og kroppen konstant er på vagt for at opfange tegn på, at volden er på vej.

Udover reaktionerne, som allerede er nævnt, er en god indikator for, at volden har påvirket dit barn negativt, at barnet ikke udvikler sig aldersvarende eller pludselig ændrer adfærd. I de næste afsnit kan du læse mere om, hvilke tegn du kan kigge efter.

0-2 år
Så små børn forstår ikke, hvad der sker, men reagerer på lyde og stemninger. I denne alder er barnet særligt sårbar over for vold. Symptomer på mistrivsel i denne alder kan være, at barnet:
- Nægter at spise
- Sover uroligt og uregelmæssigt
- Er svær at trøste og stille tilfreds
- Har let til gråd eller vrede
- Kan virke ’overartigt’ eller ’ulydigt’
- Er klæbende eller trækker sig i kontakten
- Virker hæmmet eller udadreagerende i kontakt og leg
3-5 år
I børnehavealderen forstår barnet mere, end hvad det kan give udtryk for sprogligt.

Symptomer på mistrivsel i denne alder kan være:
- Ondt i mave og hoved
- Stærke følelsesmæssige reaktioner som vredesudbrud og grædeture
- Angst for at blive forladt, eller at der skal ske det eller andre noget
- Problemer med at klare alderssvarende opgaver, for eksempel at tage tøj på
6-12 år
I denne alder kan barnet sætte ord på sine oplevelser og tanker. Ofte identificerer barnet sig med forælderen af samme køn i sin måde at reagere på.

Symptomer på mistrivsel i denne alder kan være:
- Vanskeligheder i skolen. Det kan både være fagligt og socialt
- Følelsesmæssige frustrationer og fysiske symptomer som ondt i maven og hovedpine
- Konflikter
- At barnet isolerer sig og har få venner
Teenager
I puberteten bliver de følelsesmæssige reaktioner stærkere og mere svingende.

Symptomer på mistrivsel i denne alder kan være, at barnet:
- Er under- eller overtilpasset i sin adfærd, for eksempel ved at reagere voldsomt på krav eller påtage sig voksent ansvar
- Melder sig helt ud eller er overengageret i familien
- Udviser selvskadende adfærd
- Har det vanskeligt i skolen
- Har sociale vanskeligheder enten ved at ende i konflikter og omgås de ’forkerte’ venner eller ved at isolere sig
- Har lavt selvværd

Hjælp barnet, hvis det har været udsat for vold i hjemmet

Opdager du, at barnet reagerer på vold på den ene eller anden måde, er det vigtigt, at du tilbyder dit barn den nødvendige støtte og omsorg. Det bedste vil være at bringe barnet ud af de rammer, der fremkalder mistrivslen – altså skal volden stoppes.

Som forælder kan du støtte dit barn ved at anerkende og forstå, hvorfor dit barn reagerer og handler, som det gør. Få gode råd til, hvordan du kan anerkende barnets reaktioner, og hvordan du taler med barnet om volden i artiklen Et voldeligt parforhold set med barnets øjne.

Det kan være nødvendigt med professionel hjælp til barnet som psykologbehandling og traumebearbejdning. I første omgang er det en god idé at tale med barnets læge og socialforvaltningen i din kommune.

Mulighed for støtte og hjælp

Du er altid velkommen til at kontakte Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning, Holdepunkt, hvis du har brug for råd og vejledning til, hvordan du bedst hjælper og støtter dit barn. Vi kan også rådgive dig, hvis du selv har været udsat for vold.

Derudover har vi en samling artikler om vold i familien, hvor du kan søge yderligere råd og viden.

Du kan også kontakte Lev Uden Volds hotline på 1888 og høre, hvilke muligheder dit barn har for at få hjælp, når det har levet i en familie med vold

Hjælp til barnet

Er dit barn stor nok til selv at søge hjælp, er der mulighed for at:

chatte med rådgivere i foreningen Bryd Tavsheden. Foreningen tilbyder også gratis telefonrådgivning på 20 67 05 06.
ringe til BørneTelefonen på 116 111. Barnet kan også chatte med Børnetelefonen eller kontakte brevkassen, hvor der ligger andre spørgsmål fra børn, der omhandler vold.

Børn, der har været vidne til eller selv er blevet udsat for vold i hjemmet, kan have mulighed for hjælp gennem socialforvaltningen i kommunen. Kontakt dit barns skole eller daginstitution og hør om mulighederne. På Socialstyrelsens hjemmeside kan du desuden finde en information om vold i nære relationer.