Webshop
Væk fra siden!
Viden og råd

Et voldeligt parforhold set med barnets øjne

Et barn bliver nemt utrygt og ked af det, hvis mor og far ofte skændes, og særligt hvis der er vold og trusler inde i billedet. Læs her, hvordan du bedst støtter og hjælper barnet, hvis du lever i et usundt parforhold.
voldelige-parforhold-set-med-barnets-oejne-foto-thomas-wass-evaldsen
Foto: Thomas Wass Evaldsen

Alle børn oplever deres forældre skændes i perioder. Hvis I formår at løse konflikten og vise barnet, at I er gode venner igen, får barnet en vigtig livserfaring med sig. Men har I meget tit konflikter, der ender i råb og dårlig stemning, fordi din partner vil bestemme og styre, kan det være et tegn på, at jeres parforhold er ved at udvikle sig til et usundt forhold.

Er jeres forhold så usundt, at konflikter, dårlig stemning og højlydte skænderier er en fast del af hverdagen, er det vigtigt at stoppe op og tænke over, hvad der er ved at ske, og dernæst få søgt hjælp.

At vokse op med vold i familien

Et usundt parforhold, hvor magtbalancen er skæv, fordi den ene part vil styre og kontrollere sin partner, er nemlig i stor risiko for at udvikle sig til et voldeligt parforhold. Ifølge en undersøgelse fra 2016 oplever hvert sjette barn i Danmark vold i hjemmet, mens hvert tolvte barn er udsat for psykisk vold.

Læs mere om psykisk vold mod børn.

At opleve alvorlige konflikter i familien som vold kan give barnet psykiske følgevirkninger. Det truer et barns grundlæggende følelse af tryghed, når hjemmet ikke er et rart og sikkert sted at være, og det kan være traumatisk for et barn at opleve, at en forælder, som burde tilbyde omsorg og kærlighed, i stedet skaber frygt i familien og skader den anden forælder eller barnet selv. For eksempel kan barnet udvikle angst og depression.

Et barn opfanger mere, end man tror

Som voksen undervurderer man tit, hvor meget ens barn opfatter. Ofte ved barnet mere om, hvad der foregår, end man tror, også selvom det ikke var i rummet, da volden fandt sted mellem jer. Barnet lytter og mærker stemningen i hjemmet. Selvom barnet ikke er direkte involveret i volden, kan det sagtens blive påvirket.

Er der tale om psykisk vold, fornemmer barnet, at de nedladende bemærkninger er forkerte, eller at stemningen er meget ubehagelig, men det kan ikke nødvendigvis sætte ord på hvorfor. Barnet kan mærke uforudsigeligheden og er konstant på vagt.

Vold i hjemmet kan føre til, at barnet mistrives og ikke udvikler sig alderssvarende. I artiklen Sådan kan barnet reagere på vold i hjemmet kan du læse gode råd til, hvilke symptomer du skal være opmærksom på.

Social vold – når alle bliver en del af volden

I en voldsudsat familie, kan volden ofte blive meget kompleks. Man kan ikke blot kan tale om, at der en voldsudøver, en voldsudsat og et eller flere vidner (ofte børnene).

Nogle gange bliver volden i familien til social vold, hvilket vil sige, at alle i familien bliver en del af volden. Det sker ofte i de tilfælde, hvor den voldsudøvendes magt og kontrol er meget stærk.

I disse familier er alle virkelig bange for voldsudøveren, også selv om de måske ikke har sat ord på det. Ofte vil man uden at tænke over det, gøre alt for at undgå den voldsøvendes raseri og de straffe i form af psykisk og fysisk vold, han eller hun uddeler for at være ”ulydig”.

Ubevidst begynder de derfor at ”samarbejde” om at gøre den voldsudøvende tilpas – forsøge at holde ham eller hende i så godt humør som muligt og sørge for, at han eller hun ingen grund har til at hidse sig op. Men ”samarbejdet” fungerer kun, hvis alle retter ind. Det betyder, at der udvikler sig et system, hvor alle overvåger hinanden og straffer hinanden, hvis man sætter sig op mod voldsudøveren.

  • Et eksempel kan være, at en voldsudsat mor siger, at hun bliver bange, fordi faren råber så højt. Det bliver barnet rasende på sin mor og siger: ”Du lyver. Det kunne far aldrig finde på”.
  • Et andet eksempel kan være, hvis to søskende i en voldsudsat familie sidder og spiser sammen med den voldsudsatte forælder. Hvis det ene barn fortæller, hvad voldsudøveren har gjort eller gør (hun eller han slog mig på armen), så reagerer det andet barn. For eksempel ved at sparke det første barn og sige: ”Hold op, det må du ikke sige noget om”.
  • Et tredje eksempel kan være den voldsudsatte forælder, der af frygt for den voldsudøvende, tvinger sine børn til at spise ting, som er ved at få dem til at kaste op, fordi den voldsudøvende ikke vil have, at børnene levner.

Over tid kan de kollektive undgåelsesstrategier bevirke, at synet på voldsudøverens person og adfærd gradvist normaliseres.

Jo mere det lykkes familien at dæmpe eller undgå voldsudøverens kritiske opmærksomhed og vold, jo mindre vil disse sider hos voldsudøveren fylde i familiens bevidsthed. De ser ikke længere, at de lever i en voldelig familie.

Det kan også ske for den voldsudøvende selv. Når de andre familiemedlemmer af gode grunde ikke tør udtrykke deres mening og slet ikke bliver vrede, får den voldsudøvende ikke en respons på, hvor destruktiv hans eller hendes adfærd er. Derfor kan han eller hun opretholde en illusion om, at adfærden er ok og problemfri.

Derfor kan der på overfladen tilsyneladende være ro, fordi ingen – eller kun i meget begrænset omfang – udfordrer voldsudøveren. Det kan også gøre det meget vanskeligt for omgivelserne at se, at det drejer sig om en voldsudsat familie.

Vold i hjemmet? Sådan hjælper du barnet

  • Skab tryghed
  • Søg hjælp
  • Forstå og anerkend dit barns reaktioner
  • Tilbyd barnet ro og struktur
  • Bryd tavsheden for barnet
  • Fortæl barnet, at det ikke er skyld i volden
  • Fortæl barnets kontaktpersoner om volden
  • Pas på med at kritisere den anden forælder
  • Støt barnet i forbindelse med samvær
  • Reagér, hvis du er bekymret for dit barns trivsel

Her kan barnet få hjælp

Børn, der har været vidne til eller selv er blevet udsat for vold i hjemmet, kan have mulighed for hjælp gennem socialforvaltningen i kommunen. Kontakt barnets skole eller daginstitution og hør om mulighederne. På Socialstyrelsens hjemmeside kan du desuden finde en oversigt over hjælpetilbud til børn og unge.

Er barnet stor nok til selv at søge hjælp, er der mulighed for at:

Her kan du få hjælp

Bliver du udsat for vold, kan du ringe til Lev uden Volds hotline: 70 20 30 82.

Du er også altid velkommen til at kontakte Holdepunkt – Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning til mor og far. Vi kan tilbyde støtte og rådgive dig om, hvordan du kan komme på fode igen efter et voldeligt parforhold, samt vejlede dig i, hvordan du bedst hjælper og støtter dit barn.

Fik du ikke svar på alle spørgsmål? Søg hjælp på siden Viden og råd og fordyb dig i vores flere end 100 rådgivningsartikler.

Få den nyeste viden

Fields marked with an * are required

Når du tilmelder dig Mødrehjælpens nyhedsbrev, tilføjer vi din email-adresse til vores nyhedsbrevsliste, så vi løbende kan sende dig nyheder. Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs, hvordan i vores cookie- og privatlivspolitik.