Som forælder til et skolebarn har du sikkert haft mange tanker om, hvordan det kommer til at gå, når dit barn skal møde fysisk i skole igen.
Læs her, hvilke tanker og bekymringer, der kan fylde hos både børn og forældre, når hverdagen igen skal til at skifte form, og få råd til, hvordan du kan støtte dit barn i at komme tilbage.
Børn har oplevet hjemmeundervisning forskelligt
Efter flere måneder med nedlukning har klassekammerater været adskilt, selv om de har haft hjemmeundervisning.
Børn har reageret forskelligt på at være væk fra deres naturlige hverdag og sociale fællesskaber.
Flere børn har oplevet stigende mistrivsel med ensomhed, afsavn og bekymringer. De har oplevet, at hverdagen manglede struktur og forudsigelighed, hvilket har skabt utryghed og usikkerhed. For nogle børn er bekymringer om sygdom og smitterisiko vokset sig til et så stort problem, at det har udviklet sig til angstsymptomer.
Andre børn har derimod oplevet, at nedlukningen har givet dem et tiltrængt pusterum fra en hverdag med højt tempo, mange aktiviteter, mobning eller ensomhed. Børn, der har det bedst i mindre fællesskaber, har måske nydt godt af færre sociale kontakter i deres hverdag og kan have svært ved at overskue at skulle tilbage i skole igen.
Hvorfor bliver mit barn bekymret?
Børns reaktioner på at skulle tilbage i skole er lige så forskellige som deres reaktioner på nedlukningen. Det kan være forbundet med alt fra glæde til frygt. Søskende kan også reagere forskelligt, og det skal de have lov til. Det er vigtigt at give plads til forskelligheden og rumme alle de følelser og tanker, der kommer til udtryk.
Det er helt naturligt og meget forståeligt, hvis dit barn er utryg ved at skulle tilbage i skole.
Barnets bekymringer kan for eksempel handle om:
For nogle børn handler utrygheden om smitterisiko. De kan have en frygt for selv at blive smittet eller være bekymrede for at bringe smitten med hjem til en udsat person i familien. Denne frygt kan betyde, at barnet bruger al sin energi på renlighed, hygiejne og afstand frem for det sociale og faglige.
- Det sociale fællesskab i klassen
For andre handler utrygheden om, hvordan de kan blive en del af fællesskabet igen. Det er en svær alder at blive udelukket fra sine sociale fællesskaber, og mens nogle børn har set hinanden i sociale bobler, er der andre, der ikke har det. Derfor er der risiko for, at nogle børn føler sig ensomme og er utrygge ved at skulle tilbage til det sociale liv i klassen. Børns sociale færdigheder trænes og vedligeholdes hele tiden i deres daglige sociale liv i skolen og i fritiden. Under nedlukningen er disse sociale færdigheder ikke blevet brugt og udviklet i samme grad, hvilket betyder, at nogle børn bliver usikre på sig selv. Pludselig ved man ikke, hvad man skal sige, når man møder sine venner på en gåtur eller på legepladsen, fordi det, der tidligere var naturligt i den spontane kontakt, pludselig er blevet unaturligt.
Nogle børn har måske oplevet at blive udsat for mobning på sociale medier og kan derfor være bange for at møde fysisk op på skolen af frygt for yderligere mobning. Mobning skal tages alvorligt og stoppes. Her bør du som forælder tage kontakt til skolen og bede om hjælp til at støtte dit barn.
Under nedlukning har dit skolebarn modtaget hjemmeundervisning i et eller andet omfang afhængig af dit barns alder. Særligt større børn kan have bekymringer om at være kommet bagud fagligt. Nogle kan måske være bekymrede for, at deres lærer opdager det, nu hvor undervisningen igen foregår fysisk på skolen.
Hvad gør jeg, hvis mit barn ikke vil tilbage i skole?
Som forælder skal du have øje for dit barns trivsel. Alle forandringer er svære, så det handler om at sikre så god en overgang som muligt. Ofte reagerer børn udelukkende på uforudsigelighed og mange skift i deres hverdag. Ved at forberede dit barn og sørge for ro og struktur i denne periode, skaber du de bedste betingelser for, at dit barn kan slappe af.
Hvis dit barn er bekymret for at vende tilbage til det sociale liv i klassen, kan du hjælpe dit barn med at vænne sig til det i det små. Sørg for eksempel for, at dit barn har kontakt til et par venner, som det også kan mødes med i fritiden. Det er altid en god idé at kontakte dit barns lærer, som så kan være opmærksom på at hjælpe dit barn tilbage i fællesskabet.
Er dit barn bekymret for det faglige niveau kan du foreslå, at dit barn snakker med sine klassekammerater om det. Måske har de det på samme måde. Du kan også tage kontakt til dit barns lærer og spørge ind til, hvor meget der er fokus på det faglige i den første periode. Hvis beskeden er, at det sociale vil fylde mest, kan det måske gøre dit barn mere tryg ved overgangen.
Hvilke muligheder er der for at søge hjælp?
Hold øje med særlige tegn hos dit barn. Taler dit barn meget om smittefare? Vil dit barn helst blive hjemme? Er dit barn overfokuseret på bakterier og håndvask? Er dit barn mere ked af det end før COVID-19?
Hvis du oplever, at dit barn har udviklet en usund angst eller er blevet mere ængstelig, kan det have brug for hjælp og støtte. Både børn og forældre kan få anonym hjælp på AngstTelefonen- Børn, Unge og Forældre på 82306070.
også mulighed for at få åben anonym rådgivning i din kommune. Der kan være forskel på, hvem der tilbyder rådgivningen fra kommune til kommune. I nogle kommuner er det Familieafdelingen, som tilbyder rådgivende samtaler, hvis dit barn har udfordringer i familien eller i hverdagslivet.Andre steder er den Pædagogiske Psykologiske Rådgivning (PPR), som tilbyder åben rådgivning til forældre. I begge tilfælde er rådgivningen anonym og henvender sig til forældre, som er bekymrede for deres barn og har brug for rådgivning og vejledning om, hvad de kan gøre. Tilbuddet kræver ikke henvisning.
Udvikler dit barn tegn på for eksempel skolevægring eller anden alvorlig mistrivsel, er det vigtigt at have et samarbejde med skolen om at hjælpe dit barn tilbage i trivsel. Er opgaven for stor, til at skolen alene kan tage hånd om den, kan skolen eller du som forælder lave en henvisning til PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), som har fokus på børns trivsel, læring og udvikling. Skolen kan derudover lave en underretning til kommunen. Læs mere om underretninger her.
4 gode råd: Sådan kan du snakke med dit barn om at vende tilbage til skolen
1. Hold dig til fakta
Informer dit barn om, hvad der kommer til at ske, når det skal tilbage i skole. Hvordan vil det foregå? Hvilken indgang skal dit barn bruge? Hvordan ser skoleskemaet ud? Vær rolig og tydelig, når du taler med dit barn. Er dit barn forberedt på den nye hverdag, kan barnet bedre slappe af og slippe sine bekymringer.
2. Lyt til dit barn
Vis dit barn, at du tager det alvorligt. Lyt til dit barns bekymringer og vær nysgerrig på, hvad de handler om. Hjælp dit barn med at sortere i tanker og følelser. Har du et barn, der bekymrer sig meget, kan det både have brug for at blive skærmet og blive informeret. Børn har brug for hjælp til at forstå det, der sker omkring dem. Hvis det overlades til dem selv at skabe mening, bliver de ofte mere bange og skræmte af deres egne fantasier. Jo ældre dit barn er, desto mere information kan du fylde på, da de måske selv falder over en masse information på nettet.
Spørg dit barn om, hvad det glæder sig til, og hvad det bekymrer sig om. Sig, at det er en ny hverdag for alle børn i klassen, og at alle har brug for tid til at vænne sig til det hele.
3. Svar på spørgsmål
Giv dit barn mulighed for at stille spørgsmål. Der er meget at forstå og meget at forholde sig til med de mange informationer om virus, smittespredning, restriktioner og krav om test. Svar så ærligt og konkret som muligt. Hvis du er usikker på svaret, er det bedst at svare ærligt, at du ikke ved det, men at du kan undersøge det. Begræns dit svar til det, dit barn spørger om. Hvis dit barn vil vide, hvilke arealer på skolen, det må lege på, behøver du ikke også at fortælle, hvor alle andre klasser leger.
4. Håndter din egen bekymring
Vær opmærksom på dine egne bekymringer og håndtér dine følelser uden at involvere dit barn. Din frygt kan smitte af på dit barn og skabe utryghed. Tal med andre voksne om, hvordan du har det, og tal eventuelt med lærerne om de bekymringer, du har. Hvis du er bange for en øget smitterisiko ved at sende dit barn i skole, er det vigtigt at du skærmer dit barn for disse bekymringer. Dit barn skal have tillid til, at det er trygt og sikkert at vende tilbage til skolen.
