Inden for de første 3 måneder efter I går fra hinanden, har I mulighed for at få en rådgivnings- og afklaringssamtale med en børnesagkyndig i Familieretshuset. Samtalen skal hjælpe jer i den svære og uvante situation, som et brud er, og at forsøge at sikre et grundlag for samarbejdet om jeres barn.
En rådgivnings- og afklaringssamtale adskiller sig fra børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling, idet den har et forebyggende sigte og retter sig mod håndteringen af selve brudsituationen.
I Holdepunkts ordbog kan du få forklaret betydningen af en række juridiske udtryk. Ord, du sjældent møder, men som pludselig bliver vigtige at kende midt i skilsmissen eller i en sag om samvær.