Arv og testamente - Giv livet videre hos Mødrehjælpen
Arv og Testamente
Selv med små midler
kan du efterlade dig noget af høj værdi
Børn har også brug for din hjælp i fremtiden
Mødrehjælpen er en organisation, der er afhængig af støtte fra private. Hvert år hjælper vi tusindvis af sårbare børnefamilier, og det kan vi kun, fordi vi får så mange bidrag fra mennesker, der bakker op om vores indsats. Heldigvis donerer mange også via deres testamente, og giver på den måde liv til deres arv. Det gør, at vi kan hjælpe forældre med at få fast grund under fødderne, så deres børn vokser op i tryghed og kan få et godt liv.
Hent vores Mødrehjælpens arvefolder, hvor du finder alt, hvad du skal vide om at donere arv.
Tal med Mødrehjælpen
Har du brug for mere information om processen, eller om Mødrehjælpens arbejde, er du velkommen til at kontakte arveansvarlig Carolina Diaz-Lönborg på mobil: 20 74 83 76 eller e-mail: cdl@moedrehjaelpen.dk
Det er nemt at komme videre
Ønsker du at donere til Mødrehjælpen via dit testamente, skal du kontakte en advokat, der beskæftiger sig med arveret. Har du ikke din egen advokat, kan vi anbefale følgende:
Advokaterne Sankt Knuds Torv i Aarhus yder 30 minutters gratis telefonisk rådgivning til dem, der betænker Mødrehjælpen i deres testamente. Advokaterne varetager gerne oprettelsen af dit testamente. Kontakt advokat Amalie Baden på 8618 6846 eller ab@askt.dk.
www.familieadvokaten.dk mulighed for online køb af juridiske dokumenter, som man selv kan færdiggøre.
www.minadvokat.dk mulighed for skræddersyede testamenter, der udfærdiges af advokater.
Mødrehjælpen betaler gerne 5000 kr. inkl. moms for udfærdigelsen af dit testamente. Fakturaen kan sendes til info@moedrehjaelpen.dk. Vedhæft venligst det notargodkendte testamente.
Udgiften er skattepligtig for testator, selvom Mødrehjælpen afholder udgiften.
Hvad er Det Gode Testamente?
Det Gode Testamente er et samarbejde mellem mere end 50 af landets velgørende organisationer og Danske Arveretsadvokater samt Danske Familieadvokater.
Det Gode Testamente tilbyder gratis vejledning om arv og testamente både telefonisk og skriftligt. På hjemmesiden finder du gode råd og information om at skrive testamente og muligheden for at betænke en velgørende organisation.
Gå ind på www.detgodetestamente.dk og læs mere
Hvorfor er Mødrehjælpen med i Det Gode Testamente?
Mødrehjælpen er med i samarbejdet, da vi mener, at det er vigtigt at oplyse danskerne om muligheden for at tilgodese velgørenhed gennem arv. Mange kender til donationer, men tænker måske ikke over, at testamentegaver er en mulighed. Den moderne familie kan have mange ansigter og vi ved, at det for mange vil skabe stor værdi både skrive testamente og kende til muligheden for at betænke velgørenhed derigennem.
Vi håber, at dette sætter nogle tanker i gang, så du selv kan tage stilling til, hvorvidt du ønsker at skrive et testamente og eventuelt indsætte en eller flere velgørende organisationer. Du kan læse mere på www.detgodetestamente.dk