Mere end 47.000 danske børn lever i familier, hvor hverdagens afsavn er store. Når sommerferien nærmer sig, og der ikke er udsigt til andet end seks blanke uger i kalenderen, bliver familiens mangler endnu tydeligere.
Stigende priser presser udsatte børnefamilier
De stigende priser på hverdagens fornødenheder presser de i forvejen hårdt prøvede børnefamilier, og derfor forventer Mødrehjælpen, at behovet for feriehjælpen er endnu større i år.
”Vi oplever i høj grad, at de familier, som vi er i kontakt med, har endnu større økonomiske problemer end tidligere på grund af de stigende priser på dagligvarer, el og varme. Der er simpelthen ikke flere steder, familierne kan spare. Det kommer i sidste ende til at gå ud over børnene, der ikke kan holde en sommerferie som deres kammerater. Vi frygter, at det for mange kan blive en rigtig hård sommerferie i år,” siger Mødrehjælpens direktør, Ninna Thomsen.
Gratis oplevelser
Mødrehjælpens lokalforeninger tilbyder i år historisk mange gratis udflugter, endagsaktiviteter og sommerlejre i løbet af sommerferien.
Aktiviteterne fokuserer på at give børn og forældre fælles oplevelser og dejlige sommerferieminder.
Det består hjælpen af
Mødrehjælpens Feriehjælp består af et økonomisk tilskud på 350 kr. pr. barn i familien, der er under 18 år og et tilbud om gratis sommerferieoplevelser i vores mange lokalforeninger landet over.
Se de mange tilbud om sommerferieaktiviteter her
Sådan kan du søge
Her kan du se, hvordan du søger Mødrehjælpens Feriehjælp
Ansøgningen til årets Feriehjælp åbner onsdag d. 8. maj 2024 kl. 10.00
Ansøgningen lukker tirsdag d. 7. juni kl. 10.00