English
Væk fra siden!
Forside Holdepunkt

Slet dine spor på computeren

Her kan du få en vejledning til, hvordan du undgår, at andre kan se, hvilke hjemmesider du har besøgt på din computer.

Dine spor gemmes

Din computer gemmer spor efter de sider, du besøger på internettet. Hvis du bruger en fælles computer derhjemme, vil andre kunne se, hvilke sider du har besøgt, og hvad du har søgt på. Hvis du vil slette sporene efter at have besøgt Mødrehjælpens hjemmeside, foregår det i internetbrowseren – altså det program, som du bruger til at gå på internettet fra. Programmet kan for eksempel hedde Internet Explorer, Safari, Firefox eller Chrome.

Har du gmail eller en Google-konto?

Vær opmærksom på, at hvis du har en Google-konto, kan der herinde også være gemt både søgehistorik og oplysninger om din færden. Du kan kontrollere, hvilke oplysninger der gemmes under din kontos indstillinger.

Sådan sletter du dine spor

Du kan selv vælge, om du vil slette alle eller kun nogle af dine spor. Find den internetbrowser, du benytter, herunder, og følg vejledningen:

  • Chrome
  • Firefox
  • Safari: Åbn Safari. Vælg Historie > Ryd historie > klik på Slet
  • Internet Explorer (vælg din version af Internet Explorer under puntket ‘Slette dine browserdata’)

Husk også fjerne dine cookies – i nogle internetbrowsere fjernes de automatisk, når du sletter historikken, og i andre skal du vælge specifikt, at du også vil slette cookies.

Gør dine internetbesøg hemmelige

Du kan undgå, at der gemmes spor efter dit næste besøg ved at åbne moedrehjaelpen.dk i et ”privat vindue”. Det betyder, at du efter dit besøg ikke behøver at slette dine spor. Se herunder, hvordan du i de forskellige browsere åbner et privat vindue (kaldes også inkognitovindue):

Chrome
Firefox
Safari
Internet Explorer

Få den nyeste viden