Det nye familieretlige system – få overblik her

Statsforvaltningen bliver nedlagt, og det nye system kommer til at bestå af Familieretshuset og Familieretten. Målet med den nye organisering er at skabe et sammenhængende system, hvor der med fokus på barnet laves samlede forløb og løsninger for familier i opbrud.

Familieretshuset er en ny myndighed under Børne- og Socialministeriet, som erstatter Statsforvaltningen og overtager en del af Statsforvaltningens opgaver. Det bliver Familieretshusets opgave at behandle sager, som handler om familien, for eksempel sager om separation og skilsmisse, forældremyndighed, samvær og børnebidrag.

Familieretten hører under den lokale byret og behandler sager fra Familieretshuset. Familieretten træffer afgørelser i komplekse sager, hvor det ikke er muligt for parterne selv at finde en fælles løsning til barnets bedste.

I Familieretshuset vil der være fokus på at hjælpe forældre med at samarbejde af hensyn til barnets trivsel og på at forebygge uenigheder. Til det er der blandt andet tilbud om konflikthåndtering, rådgivning og forældrekurser.

I Familieretten vil der være fokus på retssikkerhed og på at lave klare afgørelser for familier med komplekse sager. Det kan for eksempel være sager, hvor der er vold, psykisk sygdom eller misbrug indblandet.

I det nye familieretlige system kan ægtefæller med fælles børn under 18 år som udgangspunkt ikke blive skilt med det samme, fordi der indføres en refleksionsperiode på tre måneder. Først når den er gået, kan en skilsmissebevilling udstedes.

I refleksionsperioden skal ægtefællerne gennemføre et obligatorisk digitalt forløb kaldet SES (samarbejde efter skilsmisse). Det giver blandt andet forældrene viden om barnets reaktion i forbindelse med en skilsmisse. Forældre kan ikke få deres skilsmissebevilling, medmindre de har gennemført forløbet.

Udover SES får forældrene tilbudt en målrettet rådgivnings- og afklaringssamtale om betydningen af bruddet, ligesom de får adgang til Familieretshuset tilbud om rådgivning og konfliktmægling, som kan give viden og skabe øget forståelse for deres egen og børnenes situation.

I nogle tilfælde kan man blive skilt direkte uden refleksionsperiode. Det gælder, hvis årsagen til skilsmissen er vold, seksuelle overgreb, utroskab, bigami (dobbeltægteskab), børnebortførelse eller to års adskillelse på grund af uoverensstemmelser.

Automatisk delt bopæl i tre måneder efter forældrenes samlivsophævelse
Er forældre (både gifte og ugifte) med fælles forældremyndighed uenige om, hvor barnet skal bo, skabes der i brudsituationen ro om barnets bopælsforhold, ved at forældrene pålægges at dele barnets bopæl i en overgangsperiode på tre måneder. Det betyder, at forældrene i tre måneder efter samlivsophævelsen ikke kan starte en sag om bopæl i Familieretshuset. Der kan dog søges om samvær.

Reglen om automatisk delt bopæl i tre måneder gælder ikke, hvis begge forældre flytter fra det fælles hjem, eller hvis afgørende hensyn til barnet taler imod det. Det kan være tilfældet ved bekymring om for eksempel vold eller seksuelle krænkelser, men også mindre alvorlige omstændigheder, som vurderes at påvirke barnets trivsel.

Delt bopæl efter aftale
De nye regler indfører mulighed for, at forældre med fælles forældremyndighed kan aftale, at barnet har bopæl hos dem begge. Aftalen kræver enighed, og hverken Familieretshuset eller Familieretten kan træffe afgørelse om delt bopæl.

Delt bopæl forudsætter, at forældrene skal være enige om alle beslutninger vedrørende barnet og ikke kun de væsentligste beslutninger, såsom skolevalg, pasudstedelse og religion.

Forældrene kan bede Familieretshuset om at registrere i CPR, at de har aftalt delt bopæl. Barnet får med den delte bopæl en ekstra adresse, som alene har betydning for forældrene og for forholdet imellem dem. Barnet får således ikke to bopæle i CPR-lovens forstand, men vil stadig kun have én folkeregisteradresse.

Hvis en forælder ønsker at bringe aftalen om delt bopæl til ophør, har barnet fortsat delt bopæl, indtil forældrene har indgået en ny aftale, eller der er truffet en midlertidig eller endelig afgørelse om barnets bopæl.

Der stilles ingen krav til aftalen om delt bopæl, men hvis forældrene har indsat en betingelse om, at forældrene ikke må flytte længere væk end et givent antal kilometer fra den tidligere fælles bopæl, og den ene forælder alligevel flytter længere væk, så kan den anden forælder inden for en måned efter flytningen få barnets adresse registreret på sin adresse ved at henvende sig til folkeregisteret.

En ny bestemmelse i forældreansvarsloven indfører en klar formodning om, at det er bedst for barnet, at en forælder, der er dømt for visse former for grov kriminalitet hverken får del i forældremyndigheden, får barnet boende hos sig eller samvær med barnet. Grov kriminalitet er for eksempel incest, drab eller grov vold.

Hensynet til barnet kan dog efter en konkret vurdering medføre, at forælderen trods straffen får del i eller fuld forældremyndighed, eller at barnet skal have bopæl hos forælderen, samvær eller anden kontakt med forælderen.

I vurderingen af, hvad der er til barnets bedste, indgår barnets relation til den pågældende forælder og barnets interesse i at bevare kontakten. Hensynet til den dømte forælder kan aldrig føre til, at der træffes en afgørelse, som ikke vurderes at være til barnets bedste.

Hvornår kan Familieretshuset træffe afgørelser?
Hvis det ikke lykkes Familieretshuset at hjælpe forældrene til selv at nå til enighed, kan Familieretshuset i nogle tilfælde træffe afgørelse. Det gælder sager, hvor der ikke er risikofaktorer som for eksempel vold eller bekymring for en forælders omsorgsevne. Familieretshuset kan for eksempel træffe afgørelser i bidragssager om forhøjelse af et børnebidrag, sager om midlertidig kontaktbevarende samvær og øvrige samværssager, medmindre afgørelsen vurderes til at have indgribende konsekvenser for barnet.

Hvis Familieretshuset vurderer, at der af hensyn til barnet er behov for en midlertidig ordning, kan de også træffe midlertidige afgørelser om barnets bopæl og forældremyndighed.

Hvornår kan Familieretten træffe afgørelser?
I sager, hvor Familieretshuset ikke træffer afgørelse, ligger opgaven hos Familieretten. Det gælder alle komplekse sager (rødt spor) og de sager i gult spor, der ikke kan løses i Familieretshuset. Læs mere om de forskellige sagsbehandlingsspor i næste afsnit.

Familieretten træffer altid (endelige) afgørelser i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og som noget nyt i komplekse samværssager.

Familieretshusets afgørelser kan ankes til Familieretten.

Læs mere i afsnittet om ændringer i klagesystemet.

I det nye system skal forældre kun henvende sig ét sted, nemlig i en af Familieretshusets ni afdelinger.

Familieretshuset bliver således indgangen for alle sager – uanset om der for eksempel er tale om en aftale om forældremyndighed, der blot skal registreres, eller en konflikt om barnets bopæl.

Når en sag kommer ind, screenes den, hvorefter den visiteres til et af tre sagsbehandlingsspor:

• Et grønt spor: Enkle sager
• Et gult spor: Mindre enkle sager
• Et rødt spor: Komplekse sager

Screeningen foretages på baggrund af en række oplysninger om sagen og familiens forhold, som forældre er kommet med i et ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet er omfattende og spørger blandt andet, om der har været problemer med misbrug, sygdom, vold eller overgreb i familien, om kommunen har været i kontakt med familien, og hvordan forældrene vurderer deres samarbejde og omfanget af en eventuel konflikt.

Når en familieretlig medarbejder ud fra screeningen har vurderet, hvilket forløb der er mest relevant for familien, får forældrene besked om, hvilket spor sagen skal behandles i, og hvilken betydning det får for sagsbehandlingen.

Med tre spor er det målet, at systemet skal kunne rumme de forskellige behov, forældre kan have, og den variation, der er i sagernes tyngde – fra de sager, hvor forældrene samarbejder uden problemer, til sager med alvorlige konflikter.

En sag kan godt skifte spor i løbet af sagsbehandlingen. Man kan for eksempel forestille sig, at man starter med at bliver placeret i gult spor, men at konflikten vokser på en sådan måde, at det bliver nødvendigt at skifte over til rødt spor. Det er Familieretshuset, som vurderer, om der er behov for at skifte spor.

Sagerne visiteres til grønt spor i Familieretshuset, når der ikke er behov for eller begrænset behov for myndighedernes hjælp. Det vil være enkle sager, som primært handler om, at forældre skal have udstedt en skilsmissebevilling eller registreret aftaler, som de er enige om, for eksempel om forældremyndighed.

Familiemæglingssporet er organiseret i Familieretshuset. Her mødes familierne blandt andet med rådgivning, konflikthåndtering og forældrekurser.

Sagerne visiteres til gult spor, hvis forældrene ikke er enige, og/eller der er juridiske eller faktiske problemstillinger. Familieretshuset hjælper forældrene med at indgå aftaler om for eksempel bopæl, forældremyndighed og samvær og tilbyder forældrene konflikthåndtering og rådgivning, med henblik på at forældrene selv skal finde en løsning.

Hvis forældrene ikke når til enighed, og der derfor er behov for en afgørelse, kommer det an på sagens karakter, om afgørelsen skal træffes af Familieretshuset eller Familieretten. Hvis det er sager om forældremyndighed og bopæl eller en samværssag, som har indgribende betydning for barnet, er det Familieretten, der træffer afgørelse.

Sagerne visiteres til rødt spor, når der er tale om komplekse sager med alvorlige bekymringer for barnets trivsel, og hvor familien er påvirket af risikofaktorer som for eksempel vold, alkoholmisbrug, psykisk sygdom eller sociale problemstillinger.

I denne type sager er det et tværfagligt team, der udover at udrede sagen og undersøge, hvad der er bedst for barnet, også arbejder på at dæmpe forældrenes konflikt og give dem en forståelse for, hvordan et højt konfliktniveau påvirker barnet.

Som led i oplysningen af sagen vil det ofte være nødvendigt at lave en børnesagkyndig undersøgelse og en undersøgelse af en eller begge forældres evne til at passe på barnet og indgå i et nødvendigt samarbejde for at sikre barnets trivsel.

Når sagen er udredt, og der ikke er grundlag for at fortsætte det tværfaglige arbejde med forældrene, overgiver Familieretshuset sagen til Familieretten, hvor en dommer afgør sagen.

Familieretshuset tilbyder en række forskellige mødetyper, for eksempel afklaringsmøder, familiemæglingsmøder og udredningsmøder. Det er Familieretshuset, der på baggrund af oplysningerne i ansøgningsskemaet beslutter, hvilket tilbud der er relevant.

Familieretshuset må ikke indkalde forældre til et møde sammen, hvis der har været vold i familien eller mistanke om det. Det er en ændring i praksis i forhold til i dag. Der er dog mulighed for et fælles møde, hvis begge parter giver samtykke til det.

Hensynet til barnet har været afgørende i etableringen af det nye familieretlige system, og der er indsat en ny formålsbestemmelse i forældreansvarsloven, som skal sikre, at barnet og dets trivsel sættes i centrum. I forlængelse heraf er der oprettet en Børneenhed i Familieretshuset, der skal tage hånd om barnet og sikre fokus på barnets behov og trivsel i processen, og som kan gennemføre børnesamtaler og lave børnesagkyndige undersøgelser.

Et af formålene med enheden er, at barnet kun skal møde en eller få personer under sagsbehandlingen. Børneenheden tildeler derfor en kontaktperson til børn i gule og røde sager. Kontaktpersonen følger barnet fast igennem forløbet i Familieretshuset og eventuelt i den efterfølgende proces i retten, så barnet har en at støtte sig til og spørge til råds undervejs.

Børneenheden tilbyder blandt andet også børnesagkyndig rådgivning, telefonrådgivning og børnegrupper til skilsmissebørn, uanset om de er involveret i en aktuel sag eller ej.

I det nye system bliver samarbejdet mellem kommunen og myndighederne styrket for at sikre en hurtig indsamling og udveksling af oplysninger mellem det familieretlige system og det sociale system. Det skal skåne forældrene mest muligt mod at skulle give de samme oplysninger flere gange til forskellige myndigheder.

Kommunen får også i helt særlige tilfælde en initiativret. Den betyder, at kommunen  kan anmode Familieretshuset om at indlede en sag efter forældreansvarsloven, hvis en afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær vurderes at kunne forhindre en forestående tvangsanbringelse af barnet uden for hjemmet.

Med nedlæggelsen af Statsforvaltningen kan man ikke længere klage til Ankestyrelsen.  Fremover er det Familieretten, der er ankeinstans for Familieretshusets afgørelser.

I alle røde sager og visse gule sager, hvor Familieretten træffer afgørelse, er det landsretten, der skal behandle klager over Familierettens afgørelser.

Hvis en forælder ikke overholder en samværsafgørelse eller en afgørelse om forældremyndighed og for eksempel tilbageholder barnet, bliver det fremover Familieretten, der får til opgave at behandle sagen. I dag ligger den opgave hos fogedretten.

Betingelserne for at gennemtvinge en afgørelse eller en aftale er også ændret, så Familieretten kun kan gennemtvinge afgørelsen eller aftalen ud fra hensynet til barnet.

En forælder, der har brug for hjælp til at få gennemtvunget en afgørelse, skal henvende sig til Familieretten i den retskreds, hvor barnet bor.

Når det nye system træder i kraft den 1. april 2019, vil familieretlige sager – herunder sager om skilsmisse, forældremyndighed, bopæl, samvær og børnebidrag – der er under behandling i Statsforvaltningen, blive færdigbehandlet af enten Familieretshuset eller Familieretten.

De nye regler om en refleksionsperiode på 3 måneder ved ansøgning om skilsmisse finder ikke anvendelse i sager, som Statsforvaltningen har modtaget før det nye system træder i kraft.

De nye regler om delt bopæl finder heller ikke anvendelse, når forældrene har ophævet samlivet, før den nye lov træder i kraft.

Hvis Familieretshuset – efter anmodning fra en kommune – beslutter at starte en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, skal Familieretshuset beskikke en advokat for hver af forældrene. I denne særlige situation får forældrene altså gratis advokathjælp under den administrative behandling af sagen i Familieretshuset. Retten til advokatbeskikkelse er i denne situation ikke afhængig af forældrenes økonomiske forhold.

Familieretshuset kan også – efter ansøgning – beskikke en advokat for en forælder, der har et helt særligt behov for advokatbistand under Familieretshusets behandling af en kompleks sag efter forældreansvarsloven. De helt særlige omstændigheder kan for eksempel dreje sig om principielle eller retssikkerhedsmæssige spørgsmål. Der kan også foreligge helt særlige omstændigheder, hvis en forælder er ude af stand til at varetage sine interesser i sagen under den administrative behandling i Familieretshuset. I denne situation er advokatbeskikkelsen afhængig af forælderens økonomiske forhold, da det er en betingelse for at få advokatbeskikkelse, at forælderen opfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces.