Det familieretlige system – få overblik her

Det familieretlige system består af Familieretshuset og Familieretten.

Familieretshuset er en myndighed under Social- og Ældreministeriet, som erstattede Statsforvaltningen og overtog en del af de opgaver, der tidligere lå i Statsforvaltningen. Det er Familieretshusets opgave at behandle sager, som handler om familien, for eksempel sager om separation og skilsmisse, forældremyndighed, samvær og børnebidrag.

Familieretten hører under den lokale byret og behandler sager fra Familieretshuset. Familieretten træffer blandt andet afgørelser i komplekse sager, hvor det ikke er muligt for parterne selv at finde en fælles løsning til barnets bedste.

Forældre med fælles forældremyndighed kan aftale, at barnet har bopæl hos dem begge. Aftalen kræver enighed, og hverken Familieretshuset eller Familieretten kan træffe afgørelse om delt bopæl.

Delt bopæl forudsætter, at forældrene skal være enige om alle beslutninger vedrørende barnet og ikke kun de væsentligste beslutninger, såsom skolevalg, pasudstedelse og religion.

Forældrene kan bede Familieretshuset om at registrere i CPR, at de har aftalt delt bopæl. Barnet får med den delte bopæl en ekstra adresse, som alene har betydning for forældrene og for forholdet imellem dem. Barnet får således ikke to bopæle i CPR-lovens forstand, men vil stadig kun have én folkeregisteradresse.

Hvis en forælder ønsker at bringe aftalen om delt bopæl til ophør, har barnet fortsat delt bopæl, indtil forældrene har indgået en ny aftale, eller der er truffet en midlertidig eller endelig afgørelse om barnets bopæl.

Der stilles ingen krav til aftalen om delt bopæl, men hvis forældrene har indsat en betingelse om, at forældrene ikke må flytte længere væk end et givent antal kilometer fra den tidligere fælles bopæl, og den ene forælder alligevel flytter længere væk, så kan den anden forælder inden for en måned efter flytningen få barnets adresse registreret på sin adresse ved at henvende sig til folkeregisteret.

En bestemmelse i forældreansvarsloven har indført en klar formodning om, at det er bedst for barnet, at en forælder, der er dømt for visse former for grov kriminalitet hverken får del i forældremyndigheden, får barnet boende hos sig eller samvær med barnet. Grov kriminalitet er for eksempel incest, drab eller grov vold.

Med virkning fra 1. januar 2021 blev denne bestemmelse udvidet til også at gælde en forælder, der er dømt for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser.

Hensynet til barnet kan dog efter en konkret vurdering medføre, at forælderen trods straffen får del i eller fuld forældremyndighed, eller at barnet skal have bopæl hos forælderen, samvær eller anden kontakt med forælderen.

I vurderingen af, hvad der er til barnets bedste, indgår barnets relation til den pågældende forælder og barnets interesse i at bevare kontakten. Hensynet til den dømte forælder kan aldrig føre til, at der træffes en afgørelse, som ikke vurderes at være til barnets bedste.

Hvornår kan Familieretshuset træffe afgørelser?
Hvis det ikke lykkes Familieretshuset at hjælpe forældrene til selv at nå til enighed, kan Familieretshuset i nogle tilfælde træffe afgørelse. Familieretshuset kan for eksempel træffe afgørelser i bidragssager om forhøjelse af et børnebidrag, sager om midlertidig kontaktbevarende samvær og øvrige samværssager, medmindre afgørelsen vurderes til at have indgribende konsekvenser for barnet.

Hvis Familieretshuset vurderer, at der af hensyn til barnet er behov for en midlertidig ordning, kan de også træffe midlertidige afgørelser om barnets bopæl og forældremyndighed.

Hvornår kan Familieretten træffe afgørelser?
I sager, hvor Familieretshuset ikke træffer afgørelse, ligger opgaven hos Familieretten. Det gælder alle komplekse sager (rødt spor) og de mindre enkle sager (gult spor), der ikke kan løses i Familieretshuset. Læs mere om de forskellige sagsbehandlingsspor i næste afsnit.

Familieretten træffer altid (endelige) afgørelser i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og som noget nyt i komplekse samværssager.

Familieretshusets afgørelser kan ankes til Familieretten.

Læs mere i afsnittet om klagesystemet.

I det Familieretlige system skal forældre kun henvende sig ét sted, nemlig i en af Familieretshusets ni afdelinger.

Familieretshuset er således indgangen for alle sager – uanset om der for eksempel er tale om en aftale om forældremyndighed, der blot skal registreres, eller en konflikt om barnets bopæl.

Når en sag kommer ind, screenes den, hvorefter den visiteres til et af tre sagsbehandlingsspor:

• Et grønt spor: Enkle sager (§ 5 sager)
• Et gult spor: Mindre enkle sager (§ 6 sager)
• Et rødt spor: Komplekse sager (§ 7 sager)

Screeningen foretages på baggrund af en række oplysninger om sagen og familiens forhold, som forældre er kommet med i et ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet er omfattende og spørger blandt andet, om der har været problemer med misbrug, sygdom, vold eller overgreb i familien, om kommunen har været i kontakt med familien, og hvordan forældrene vurderer deres samarbejde og omfanget af en eventuel konflikt.

Når en familieretlig medarbejder ud fra screeningen har vurderet, hvilket forløb der er mest relevant for familien, får forældrene besked om, hvilket spor sagen skal behandles i, og hvilken betydning det får for sagsbehandlingen.

Med tre spor er det målet, at systemet skal kunne rumme de forskellige behov, forældre kan have, og den variation, der er i sagernes tyngde – fra de sager, hvor forældrene samarbejder uden problemer, til sager med alvorlige konflikter.

En sag kan godt skifte spor i løbet af sagsbehandlingen. Man kan for eksempel forestille sig, at man starter med at bliver placeret i gult spor, men at konflikten vokser på en sådan måde, at det bliver nødvendigt at skifte over til rødt spor. Det er Familieretshuset, som vurderer, om der er behov for at skifte spor.

Sagerne visiteres til grønt spor i Familieretshuset, når der ikke er behov for eller begrænset behov for myndighedernes hjælp. Det vil være enkle sager, som primært handler om, at forældre skal have udstedt en skilsmissebevilling eller registreret aftaler, som de er enige om, for eksempel om forældremyndighed.

Familiemæglingssporet er organiseret i Familieretshuset. Her mødes familierne blandt andet med rådgivning, konflikthåndtering og samarbejdskurser.

Sagerne visiteres til gult spor, hvis forældrene ikke er enige, og/eller der er juridiske eller faktiske problemstillinger. Familieretshuset hjælper forældrene med at indgå aftaler om for eksempel bopæl, forældremyndighed og samvær og tilbyder forældrene konflikthåndtering og rådgivning, med henblik på at forældrene selv skal finde en løsning.

Hvis forældrene ikke når til enighed, og der derfor er behov for en afgørelse, kommer det an på sagens karakter, om afgørelsen skal træffes af Familieretshuset eller Familieretten. Hvis det er sager om forældremyndighed og bopæl eller en samværssag, som har indgribende betydning for barnet, er det Familieretten, der træffer afgørelse.

Sagerne visiteres til rødt spor, når der er tale om komplekse sager med alvorlige bekymringer for barnets trivsel, og hvor familien er påvirket af risikofaktorer som for eksempel vold, alkoholmisbrug, psykisk sygdom eller sociale problemstillinger.

I denne type sager er det et tværfagligt team, der udover at udrede sagen og undersøge, hvad der er bedst for barnet, også arbejder på at dæmpe forældrenes konflikt og give dem en forståelse for, hvordan et højt konfliktniveau påvirker barnet.

Som led i oplysningen af sagen vil det ofte være nødvendigt at lave en børnesagkyndig undersøgelse og en undersøgelse af en eller begge forældres evne til at passe på barnet og indgå i et nødvendigt samarbejde for at sikre barnets trivsel.

Når sagen er udredt, og der ikke er grundlag for at fortsætte det tværfaglige arbejde med forældrene, overgiver Familieretshuset sagen til Familieretten, hvor en dommer afgør sagen.

Familieretshuset tilbyder en række forskellige mødetyper, for eksempel afklaringsmøder, familiemæglingsmøder og udredningsmøder. Det er Familieretshuset, der på baggrund af oplysningerne i ansøgningsskemaet beslutter, hvilket tilbud der er relevant.

Familieretshuset må ikke indkalde forældre til et møde sammen, hvis der har været vold i familien eller mistanke om det. Der er dog mulighed for et fælles møde, hvis begge parter giver samtykke til det.

Der er indsat en formålsbestemmelse i forældreansvarsloven, som skal sikre, at barnet og dets trivsel sættes i centrum. I forlængelse heraf er der oprettet en Børneenhed i Familieretshuset, der skal tage hånd om barnet og sikre fokus på barnets behov og trivsel i processen, og som kan gennemføre børnesamtaler.

Et af formålene med enheden er, at barnet kun skal møde en eller få personer under sagsbehandlingen. Børneenheden tildeler derfor en kontaktperson til børn i § 7 sager og tilbyder en kontaktperson til børn i § 6 sager. Kontaktpersonen følger barnet fast igennem forløbet i Familieretshuset og eventuelt i den efterfølgende proces i retten, så barnet har en at støtte sig til og spørge til råds undervejs.

Børneenheden tilbyder blandt andet også børnesagkyndig rådgivning, telefonrådgivning og børnegrupper til skilsmissebørn, uanset om de er involveret i en aktuel sag eller ej.

Et samarbejdet mellem kommunen og myndighederne skal sikre en hurtig indsamling og udveksling af oplysninger mellem det familieretlige og det sociale område. Det skal skåne forældrene mest muligt mod at skulle give de samme oplysninger flere gange til forskellige myndigheder. Du kan læse mere om, i hvilke situationer der kan blive udvekslet oplysninger mellem Familieretshuset og kommunen her.

Kommunen har i helt særlige tilfælde en initiativret. Med den kan kommunen anmode Familieretshuset om at indlede en sag efter forældreansvarsloven, hvis en afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær vurderes at kunne forhindre en forestående tvangsanbringelse af barnet uden for hjemmet.

Det er Familieretten, der er ankeinstans for Familieretshusets afgørelser.

I alle røde sager og visse gule sager, hvor Familieretten træffer afgørelse, er det landsretten, der behandler klager over Familierettens afgørelser.

Hvis en forælder ikke overholder en samværsafgørelse eller en afgørelse om forældremyndighed og for eksempel tilbageholder barnet, er det Familieretten, der behandler sagen.

Familieretten kan dog kun gennemtvinge afgørelsen eller aftalen ud fra hensynet til barnet – ikke forældrene.

En forælder, der har brug for hjælp til at få gennemtvunget en afgørelse, skal henvende sig til Familieretten ved at oprette en sag på minretssag.dk.

Hvis Familieretshuset – efter anmodning fra en kommune – beslutter at starte en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, skal Familieretshuset beskikke en advokat for hver af forældrene. I denne særlige situation får forældrene altså gratis advokathjælp under den administrative behandling af sagen i Familieretshuset. Retten til advokatbeskikkelse er i denne situation ikke afhængig af forældrenes økonomiske forhold.

Familieretshuset kan også – efter ansøgning – beskikke en advokat for en forælder, der har et helt særligt behov for advokatbistand under Familieretshusets behandling af en kompleks sag efter forældreansvarsloven. De helt særlige omstændigheder kan for eksempel dreje sig om principielle eller retssikkerhedsmæssige spørgsmål. Der kan også foreligge helt særlige omstændigheder, hvis en forælder er ude af stand til at varetage sine interesser i sagen under den administrative behandling i Familieretshuset. I denne situation er advokatbeskikkelsen afhængig af forælderens økonomiske forhold, da det er en betingelse for at få advokatbeskikkelse, at forælderen opfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces.