English
Væk fra siden!
Viden og råd

Ordbog: børnesagkyndig rådgivning

Børnesagkyndig rådgivning er:

Familieretshuset tilbyder jer og/eller jeres barn gratis hjælp til at løse problemer om samvær, bopæl eller forældremyndighed. Formålet er at hjælpe jer med at finde den løsning, der er bedst for jeres barn. Rådgiverne har tavshedspligt. De oplysninger, der kommer frem under en børnesagkyndig rådgivning, bliver ikke givet videre til sagsbehandleren i Familieretshuset.

Børnesagkyndig rådgivning afholdes som videomøde, hvis du har NemID samt en computer, tablet, smartphone eller lignende med internetadgang. Hvis du ikke har det, kan mødet afholdes fysisk i en af Familieretshusets afdelinger.

Familieretshuset  skal også tilbyde børnesagkyndig rådgivning til forældre, som har en sag om fuldbyrdelse af samvær, forældremyndighed eller barnets bopæl til behandling i Familieretten, hvor der umiddelbart er udsigt til, at en afgørelse om for eksempel udlevering af barnet fra den ene forælder til den anden vil skulle gennemtvinges med magt. Rådgivningen gives til forældrene hver for sig.

Formålet med den børnesagkyndige rådgivning er i denne forbindelse først og fremmest at undgå at anvende magt. I de sager, hvor der ikke kan opnås enighed, skal rådgivningen hjælpe forældrene med bedre at håndtere de situationer, hvor barnet overgives fra den ene forælder til den anden.

Hvad er ordbogen?

I Holdepunkts ordbog kan du få forklaret betydningen af en række juridiske udtryk. Ord, du sjældent møder, men som pludselig bliver vigtige at kende midt i skilsmissen eller i en sag om samvær.

Du finder en oversigt over alle ordbogsopslag her.

Få den nyeste viden