Webshop
Væk fra siden!
Viden og råd

Ordbog: fælles forældremyndighed

Fælles forældremyndighed er:

Når et barn kommer til verden, vil forældremyndigheden i de fleste tilfælde være fælles. Se Statsforvaltningens oversigt over, hvem der som udgangspunkt har forældremyndigheden.

Fælles forældremyndighed betyder ikke, at I skal være enige om samtlige spørgsmål omkring jeres barn, men I skal begge to tage jer af barnet og være enige om de væsentligste beslutninger. Bor I ikke sammen, kan den af jer, der er bopælsforælder, selv træffe beslutninger om overordnede forhold vedrørende jeres barns daglige liv. Beslutninger af mere dagligdags karakter kan hver af jer træffe på egen hånd.

Herunder kan du se eksempler på, hvem der kan beslutte hvad ved fælles forældremyndighed:

Fælles beslutninger

  •  Værgemål
  • Væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb
  • Skolevalg, videreuddannelse
  • Skolefritidsordning
  • Risikobetonet fritidsaktivitet
  • Flytning udenlands
  • Navnevalg
  • Religiøse forhold
  • Ægteskab
  • Pas

Bopælsforælderen

  • Direkte daglig omsorg
  • Daginstitution
  • Fritidsaktiviteter
  • Flytning indenlands (obs: her gælder varslingspligten)
  • Skolepsykolog
  • Børnesagkyndig rådgivning

Samværsforælderen

  • Afgørelser, der relaterer sig til samvær – direkte omsorg
  • Fritidsaktiviteter

Hvad er ordbogen?

I Holdepunkts ordbog kan du få forklaret betydningen af en række juridiske udtryk. Ord, du sjældent møder, men som pludselig bliver vigtige at kende midt i skilsmissen eller i en sag om samvær.

Du finder en oversigt over alle ordbogsopslag her.

Få den nyeste viden

Fields marked with an * are required

Når du tilmelder dig Mødrehjælpens nyhedsbrev, tilføjer vi din email-adresse til vores nyhedsbrevsliste, så vi løbende kan sende dig nyheder. Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs, hvordan i vores cookie- og privatlivspolitik.