Mødrehjælpens babycafé er åben hver fredag kl. 10-13.
Babycaféen ligger på 1. sal i Mødrehjælpens butik, Østergade 58, Middelfart
Babycaféen er et mødested for forældre med børn i alderen 0-18 måneder. Her er der tid til leg, hygge og samvær med baby og andre barslende/nybagte forældre.
Hver mødegang er der et tema, der har fokus på barnets udvikling og/eller livet som forælder – fx babymassage, førstehjælp for babyer, motorik, sprog, søvn mm.
Mødrehjælpens frivillige står klar til at tage imod jer og sørger for let forplejning til de voksne.
Tilmelding
Alle småbørnsforældre med lyst til netværk og inspiration kan gratis deltage i babycaféen. Tilmelding er dog nødvendig via NemTilmeld.
Du kan vælge at deltage i enkelte mødegange, men deltager du flere gange, er der større mulighed for at danne netværk med andre deltagende familier.