Nyheder

Seneste nyt: Holdepunkt åbner igen

Mødrehjælpen støtter op om alle tiltag, der kan bidrage til at begrænse smitte af coronavirus. Derfor har de fleste tilbud og aktiviteter været lukket ned den seneste tid. Få overblikket over, hvordan vi åbner op igen, på siden her.

Seneste nyt den 15. maj:

Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning Holdepunkt vender tilbage den 18. marts

Mandag den 18. maj åbner Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning Holdepunkt igen. Dermed lukker den midlertidige Akutlinje, som siden den 19. marts har sørget for hjælp og støtte til gravide og forældre i løbet af coronanedlukningen.

Holdepunkt tilbyder rådgivning alle hverdage – se åbningstider på chat og telefon.

Seneste nyt den 23.4:

Mødrehjælpens butikker åbner gradvist fra 1. maj

Hold øje med butikkernes Facebook-sider, hvor der løbende opdateres om åbningsdage og -tider. Kortere åbningstid og lukkedage kan forekomme.
Vi glæder os til at se jer i butikkerne, hvor vi stadig skal passe godt på os selv og hinanden!

Seneste nyt den 16.3: 

Mødrehjælpen åbner Akutlinje

Akutlinjen giver familier med svære problemstillinger samt gravide med tvivl om abort mulighed for at få den rådgivning, de har behov for under corona-krisen.

Mødrehjælpens Akutlinje åbner med chat- og telefonrådgivning torsdag den 19. marts kl. 10.00. Fra kl. 13.00-14.00 kan gravide med tvivl om abort ringe og få en uvildig støttesamtale.

Find telefonnumre og se alle åbningstider her

Seneste nyt den 12.3: 

Midlertidig lukning af rådgivning og frivillige aktiviteter

Mødrehjælpen støtter op om alle tiltag, der kan bidrage til at begrænse smitte af coronavirus. Derfor vil det de kommende uger kun være den akutte rådgivning, der er åben. Alle andre rådgivningstilbud er foreløbigt lukket.

Alle aktiviteter i lokalforeninger er aflyst eller udsat til et senere tidspunkt. Dog er der fortsat hjælp at hente i Mødrehjælpens lokalforeninger – læs mere om, hvordan de frivillige hjælper under coronakrisen. Mødrehjælpens butikker med genbrug til børn er for øjeblikket lukket, men begynder gradvist at åbne op fra 1. maj. Så længe butikkerne er lukkede, modtager de heller ikke donationer af brugt tøj og udstyr til børn.

Hold øje her på hjemmesiden eller på Mødrehjælpens og vores butikkers Facebooksider, hvor vi løbende skriver, i takt med at vores mange forskellige tilbud åbner igen. Og husk, at det selvfølgelig fortsat er muligt at søge viden og råd i vores mange rådgivningsartikler og på vores særlige temaside om coronakrisen.

Vi glæder os til, at det igen bliver muligt for jer at benytte alle Mødrehjælpens tilbud – indtil da: Pas på jer selv og hinanden!

Få den nyeste viden