Hjælp voldsudsatte skolebørn under coronakrisen

Under coronakrisen eskalerer volden i mange hjem. Som skolelærer eller fritidspædagog, kan du være en af de eneste kontakter barnet har uden for familien under nedlukningen. Derfor skal du kende tegn på vold og du skal vide, hvordan du sørger for at barnet får den rette hjælp.

Her kommer Mødrehjælpens psykologer og rådgivere fra voldstilbuddet ’Ud af Voldens Skygge’ med deres råd til, hvordan du kan spotte at et barn er udsat for vold og hvad du kan gøre, for at hjælpe barnet og familien bedst.

Det skal du vide om vold mod børn

Vold er mange ting. Det er både den fysiske vold med slag og spark, som giver blå mærker. Men det er også fx psykisk vold, hvor et barn konsekvent nedgøres, får at vide, at det ikke dur til noget, er for tykt, grimt eller dumt – eller bliver ignoreret i lange perioder. Eller det kan være materiel vold, hvor barnets ting ødelægges. Tit er det en blanding af de forskellige voldsformer. Uanset hvilken type vold der er tale om, har det alvorlige konsekvenser for et barn at være vidne til, at en forælder udsættes for vold, eller at mærke volden på egen krop.

Forskning viser, at der i hver skoleklasse i gennemsnit sidder 3-4 børn, der oplever vold derhjemme (SFI 2016). Særlig de børn, der ikke har en sag i kommunen, og hvis forældre på overfladen virker ressourcestærke, kan risikere at gå under radaren.

Læs mere om partnervoldens mange former og om psykisk vold mod børn i to af Mødrehjælpens rådgivningsartikler.

Voldsudsatte børn under nedlukningen – de signaler skal du holde øje med

Virker barnet nervøs? Måske er blikket flakkende, barnet ser sig meget over skulderen, det virker motorisk og kropsligt uroligt og har svært ved at holde fokus på skærmen, og scanner hele tiden hjemmet omkring sig.
Virket barnet trist, ked af det eller frustreret?
Sætter barnet ofte ord på smerter i maven eller hovedet eller andre steder?
Logger barnet af den online undervisning igen og igen eller tager lyden af, uden at der er nogen umiddelbar grund til det?
Deltager barnet ikke i onlineundervisningen, eller kommer barnet altid for sent?
Får barnet ikke lavet sine lektier og de løbende opgaver? Måske der er sket en mærkbar ændring?

Alle de her tegn på vold kan også være tegn på andre former for mistrivsel. Du skal se på summen af tegn, og tage din bekymring alvorligt.

Vold i en børnefamilie – det kan du gøre som lærer eller pædagog

1. Sørg for én til én kontakt
Du kan sætte barnet i en svær situation, hvis du spørger ind til vold eller konflikter derhjemme, når du ikke ved, om forældrene lytter med ved siden af computeren eller hører telefonsamtalen.

Det ér muligt under de gældende restriktioner at mødes fysisk udenfor og gå en tur. Du kan foreslå en gåtur for at få noget frisk luft. Gør det evt. sammen med en af barnets klassekammerater, som du ved, at barnet er tryg ved. Her kan du få en bedre fornemmelse af barnets trivsel og spørge ind til, hvordan det går derhjemme.
2. Krav til det gode forældresamarbejde
Hvis du er bekymret for, at den ene forælder til et barn i din klasse er udsat for vold, så stiller det nogle andre krav til det gode forældresamarbejde, end du normalt arbejder ud fra.

Lad være med at bruge Aula, hvor beskederne bliver sendt til begge forældre, hvis du vil indkalde til en snak. Send en sms til den forælder, du har en bekymring for inden, og spørg fx ”hvor kan jeg tale med dig på et tidspunkt, hvor vi kan tale uforstyrret?”.
3. Vær meget opmærksom på, hvordan du får tilbudt din hjælp til forældrene
Når du er sikker på, at du har ham eller hende på tomandshånd, så sig, at du er der og vil støtte dem, så godt du kan. At du ved, at det er en svær situation for alle familier lige nu, og at de kan sige til, hvis de får brug for hjælp.

Det kan være afgørende for at få lov at bevare kontakten til barnet, at forældrene accepterer, at du kommer på banen som en støtte for barnet.

Vær meget opmærksom på, hvordan du får tilbudt din hjælp. Er du insisterende, kritiserende eller formanende, risikerer du at skubbe forældrene fra dig.
4. Lyt til børnene og tro på, hvad de siger
De fleste børn fortæller ikke selv om det, der sker derhjemme, hvis ikke de bliver spurgt. Hvis du tør spørge, er der en chance for at de tør svare, og at du kan hjælpe dem til at få hjælp. Men du skal opbygge tillid.

En god måde at vise børnene, at du er oprigtigt interesseret, er ved at stille opfølgende spørgsmål. Hvis de svarer ’det går fint’, så spørg videre ind ’hvordan går det fint’, så du viser, at du ikke bare spørger, fordi du skal.
5. Brug dine kollegaer
En særlig situation kræver ekstra godt kollegasamarbejde. Måske har du en anden kollega, der har en særlig god kontakt til barnet, du er bekymret for? Måske ser de andre kollegaer barnet på andre måder, eller kan genkende din bekymring?
6. Underet, hvis du er bekymret
Hvis du har en bekymring for et barn, er du som lærer eller fritidspædagog forpligtet til at lave en underretning. Det kan føles som et stort skridt, men husk at en underretning om en bekymring grundlæggende handler om at give mulighed for at hjælpe en familie.

På borger.dk kan du læse mere om din pligt til at underrette kommunen.

Her kan du søge mere hjælp og viden som fagperson

Ring 112: Hvis barnet er i akut fare
Mødrehjælpens rådgivning: Du kan henvise forældrene til at søge hjælp i Mødrehjælpens rådgivning Holdepunkt, der kan kontaktes alle hverdage på telefon 33 45 86 00 eller chat. Her kan både mødre og fædre få gratis og uvildig rådgivning om familieliv.
Ring til Lev Uden Volds hotline på 1888: Hvis du er i tvivl, om du ser tegn på mistrivsel, eller hvordan du skal handle på din bekymring, kan du kontakte Lev Uden Volds nationale hotline på tlf. 1888. De er specialiserede i at rådgive fagpersoner, voldsudsatte og voldsudøvere.