Partnervold har mange former

Partnervold er ikke kun slag og skub, men også psykisk nedbrydning og kontrol. Vold findes også i såkaldte ”pæne” hjem og familier.

I et almindeligt, sundt parforhold er magtbalancen nogenlunde jævn. I et voldeligt forhold er magtbalancen derimod skæv. En partners voldelige adfærd kan dukke op i særlige situationer, for eksempel fordi temperamentet koger over i forbindelse med et skænderi. Men volden kan også være mere systematisk og vedvarende.

Hvad er partnervold?

I et forhold, hvor volden følger et mønster af kontrol og ikke kun er situationsbestemt, vil den voldelige partner forsøge at få magt over den anden via:

Fysisk vold
Psykisk vold
Isolation og kontrol
Økonomisk vold
Seksuel vold

Det er sjældent, at man kun er udsat for én type vold. Derudover oplever mange, at partnerens kontrol fortsætter i form af stalking og chikane, selvom forholdet er slut. Den skæve magtbalance gør, at dynamikken i et voldeligt forhold er anderledes, og at man ikke kan overføre ansvarsfordelingen, at ”begge parter er lige gode om det” fra et ikke-voldeligt forhold til et voldeligt forhold.

Familievold eller partnervold?

Grunden til, at partnervold nogle gange kaldes familievold, er, at volden også sætter spor hos de familiemedlemmer, den ikke ”går ud over”. Det gælder både den situationelle vold, der er knyttet til bestemte situationer som for eksempel et skænderi eller en konflikt, og den mere systematiske vold.

Selvom volden for eksempel er rettet mod moren, vil børnene som regel også blive præget af den i en eller anden grad. Du kan læse mere om et voldeligt parforhold set med barnets øjne her, og om børns reaktioner på vold i hjemmet.

Volden kommer snigende

I Mødrehjælpen fortæller mange, som har været udsat for systematisk og vedvarende vold, at volden kom snigende, og at de pludselig stod et sted, hvor det allerede var gået for vidt.

De voldsudsatte har typisk altid forestillet sig, at de sagtens kunne sige fra overfor voldelig adfærd.

Mennesker er dog nemme at påvirke med manipulation og kontrol, og magtbalancen i forholdet bliver således ganske langsomt skæv.

Volden nedbryder både følelser og personlighed, og den voldsudsatte kommer til at føle sig lille, bange, alene, afmægtig og samtidig afhængig af sin partner.

Læs mere om, hvordan et voldeligt forhold kan udvikle sig.

Her kan du få hjælp

Bliver du udsat for vold, og har du brug for hjælp, kan du blandt andet kontakte Holdepunkt – Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning til mor og far – eller du kan læse mere om, hvad Mødrehjælpen gør for at hjælpe kvinder og børn med at komme videre efter at have oplevet vold i hjemmet.

Du kan også ringe til Lev Uden Volds hotline på 1888. Alternativt kan du finde et krisecenter nær dig.

Vær opmærksom på, at du kan være berettiget til tilskud til psykologhjælp, hvis du har været udsat for partnervold. Tal med din læge om muligheden.

Hos Mandecentret kan mænd med voldsproblematikker få rådgivning.

Både mænd og kvinder, som har udøvet vold, kan få hjælp i Dialog mod Vold.

Fysisk vold
Mange forbinder partnervold med fysiske overgreb, hvor en mand slår sin kone, men fysisk vold er også skub, niv og trækken i håret.

Ofte har der været en periode med hån og nedladende ord op til det første skub eller slag. Der har næsten altid været en ubalance i magtforholdet i længere tid. Den, der bliver slået, er som regel bange og utryg ved den anden.

Fysisk vold bliver ligesom al anden familievold sjældent anmeldt til politiet.
Psykisk vold
Psykisk vold er mental nedbrydning. Den er ofte forløberen til fysisk vold, men kan være mindst lige så skadelig, fordi den påvirker psyken.

Måske bliver du hånet og talt nedladende til. Din partner kan også benægte ting, han eller hun har sagt eller gjort eller give dig skylden for volden.

I Mødrehjælpen fortæller mange voldsudsatte kvinder, hvordan manden hele tiden gav dem en følelse af, at de ikke var gode nok til ham. Det kan betyde, at du endnu mere ihærdigt forsøger at leve op til, hvad din partner forventer og får en tiltagende mindreværdsfølelse, når det aldrig kan lykkes.

Læs mere om psykisk vold.
Kontrol og isolation
Som et led i den psykiske vold vil nogle voldsudøvere blande sig i det mest intime privatliv. For eksempel ved at styre og kommentere din hygiejne, spisevaner og påklædning.

Måske skal du krydsforhøres, hver gang du har været ude alene, hvor du bliver afkrævet præcise referater af samtaler. Det kan også være, at din partner tager din telefon og kræver, at du bliver hjemme.

Med kontrol og isolation mister man følelsen af at bestemme over sig selv og sit eget liv.
Økonomisk vold
Økonomisk vold er endnu et middel til at udøve magt i et parforhold. Ofte foregår den sideløbende med andre typer vold. Det kan for eksempel foregå ved, at din partner inddrager din løn eller tvinger dig til at stifte gæld, som du hænger på alene.

Måske kan du ikke få lov at få overblik over familiens økonomi. Det kan også være, at din partner nægter at fortælle om sin indkomst eller foretager dyre køb uden at drøfte det med dig først.
Seksuel vold
Seksuel vold spænder fra deciderede voldtægter til trusler fra din partner om at offentliggøre seksuelle billeder af dig for at ydmyge dig.

Det kan også være, at din partner forlanger, at du skal være parat til sex, når han eller hun er det. Der er mange forskellige former for seksuel vold, og de er alle med til at opretholde den skæve magtbalance i forholdet.
Stalking og overvågning
Når et parforhold med ulige magtbalance slutter, kan det usunde mønster forsætte over i stalking og overvågning. Det er en måde for voldsudøveren at forsøge at bevare en form for kontrol over sin tidligere partner.

Det kan være traditionel forfølgelse og chikane, hvor vedkommende møder op ved din arbejdsplads, begår hærværk eller ringer og sms’er ukontrolleret.

Overvågningen og chikanen kan også foregå digitalt – hvor du for eksempel oplever, at dine emails forsvinder, adgangskoder ændrer sig, eller at der sker uforklarlige bevægelser på din netbank osv. Læs om digital stalking.

Om voldsudøveren

Som regel vil voldsudøveren føle en vis skam over sine handlinger, men vil samtidig mene, at den voldelige reaktion bliver “fremprovokeret”, hvilket retfærdiggør opførslen.

Voldsudøveren ser i mange tilfælde ikke anderledes ud end alle andre.

Han eller hun er som oftest ikke tydeligt afvigende eller forstyrret og har ikke voldelig adfærd overfor andre, men har et problem, fordi han eller hun har brug for at have magt og kontrol over sin partner.

Både mænd og kvinder, der har udøvet vold, kan få rådgivning hos Dialog mod Vold.

Familievold i Danmark

En undersøgelse fra Statens institut for Folkesundhed fra 2017 viser, at 38.000 kvinder og 19.000 mænd hvert år udsættes for fysisk partnervold.

Ifølge undersøgelsen er der forskel på den form for vold, kvinder og mænd bliver udsat for. Det er som oftest kvinderne, der oplever den groveste vold som at blive kastet ned fra trapper eller kvælningsforsøg.

Det anslås, at 33.000 børn under 15 år hvert år er vidne til vold i familien. Læs mere om børn og vold på Lev Uden Volds hjemmeside.

Fik du ikke svar på alle spørgsmål? Søg hjælp på siden Viden og råd og fordyb dig i vores flere end 100 rådgivningsartikler.