Om Mødrehjælpen

Transparens hos Mødrehjælpen

Hos Mødrehjælpen ønsker vi at give vores støtter og samarbejdspartnere indblik i, hvordan vi arbejder og træffer beslutninger i vores bestræbelser på at yde social, sundhedsmæssig, økonomisk og uddannelsesmæssig støtte til enlige forsørgere, gravide og børnefamilier, som herigennem kan sikre deres børn bedre opvækst og levevilkår.

Mødrehjælpens økonomi

Mødrehjælpen ser en stor opbakning til vores fælles sag, med indtægter på i alt 119,677 mio. kr.

Sådan tjener vi pengene:

Sådan bruger vi pengene:

* Beregningen af administrationsprocenten tager udgangspunkt i ISOBROs standardopgørelsesmetode

Du kan læse mere om Mødrehjælpens økonomi og resultater i vores årsrapporter

Vores resultater

Læs om vores indsatser og resultater fra sidste år – fra støtte til sårbare familier og gravide til rådgivning, kampagner og politisk arbejde. Få indblik i, hvordan vi sammen gør en forskel.

Whistleblowerordning

Vores whistleblowerordning giver dig en sikker og fortrolig måde at rapportere ulovlig eller uetisk adfærd, som du i forbindelse med arbejdsrelaterede aktiviteter måtte opleve eller have oplevet i vores organisation.

Vi ønsker at skabe et åbent og ansvarligt miljø, hvor alle kan bidrage til at sikre, at vi handler korrekt. Ved at bruge ordningen kan du hjælpe os med at opdage og løse alvorlige problemer tidligt. Din indsats kan være vigtig for at opretholde Mødrehjælpens værdier og beskytte vores integritet.

Du kan jf. Whistleblowerlovens §3 stk 7 indberette til whistleblowerordningen, hvis det drejer sig om overtrædelser, som du har skaffet sig adgang til i forbindelse med arbejdsrelaterede aktiviteter og hvis du tilhører en af følgende persongrupper:

  • Arbejdstagere (ansatte)
  • Selvstændigt erhvervsdrivende
  • Aktionærer og medlemmer af direktionen, bestyrelsen, tilsynsrådet eller det tilsvarende ledelsesorgan i en virksomhed
  • Frivillige
  • Lønnede eller ulønnede praktikanter
  • Personer, som arbejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter, underleverandører og leverandører
  • Personer, der foretager indberetning eller offentliggørelse af oplysninger, som vedkommende har skaffet sig adgang til i et arbejdsmæssigt forhold, som siden er ophørt
  • Personer, hvis arbejdsmæssige forhold endnu ikke er påbegyndt, der indberetter oplysninger om overtrædelser, som vedkommende har skaffet sig adgang til i løbet af ansættelsesprocessen eller andre førkontraktuelle forhandlinger.

Du kan indberette om alvorlige forhold eller mistanke om alvorlige forholder vedrørende Mødrehjælpens aktiviteter på Mødrehjælpens whistleblowerportal.

Vi anbefaler, at du læser vores whistleblowerpolitik og privatlivspolitik for Mødrehjælpens whistleblowerordning, inden du indberetter.

Mødrehjælpens whistleblowerpolitik

Privatlivspolitik for Mødrehjælpens whistleblowerordning

Privatlivspolitik og GDPR

Mødrehjælpen anser det som en kerneværdi at opretholde et højt niveau af troværdighed og integritet i alle aspekter af vores virke. Vi er fuldt ud bevidste om, at tillid er fundamentalt for vores relationer med de personer, vi hjælper og støtter, samt vores samarbejdspartnere. Derfor er vi dybt forpligtede til at respektere og beskytte dit privatliv. Vi sikrer, at alle personoplysninger, som du betror os, bliver behandlet i overensstemmelse med gældende lovgivning og standarderne for datasikkerhed. Gennem kontinuerlig evaluering og forbedring af vores arbejdsprocesser stræber vi efter at sikre en forsvarlig og betryggende håndtering af dine oplysninger, så du trygt kan have tillid til vores arbejde. Læs mere i  vores privatlivspolitik

Få den nyeste viden