Støt
Væk fra siden!
Viden og råd

Forældremyndighed, når I går fra hinanden

Her kan du læse om forældremyndighed, når I går fra hinanden, bliver separeret eller skilt.

Der sker ikke automatisk ændringer i forældremyndigheden over jeres barn, når I går fra hinanden, bliver separeret eller skilt. Det vil sige, at hvis I havde fælles forældremyndighed, før I gik fra hinanden, har I det også efterfølgende. Den ene af jer bliver bopælsforælder, og den anden bliver samværsforælder.

Fælles forældremyndighed

Har I fælles forældremyndighed, når I går fra hinanden, betyder det ikke, at I skal være enige om alt. I er dog fælles om at tage mange vigtige beslutninger for barnet, blandt andet:

  • Fritidsordning, skole og videreuddannelse
  • Flytninger til udlandet
  • Hvis barnet skal opereres eller i større medicinsk behandling
  • Pas

Læs her, hvis du ønsker at lave ændringer i forældremyndigheden.

Hvad kan bopælsforælderen beslutte?

Den af jer, der har barnet boende – altså bopælsforælderen – kan selv bestemme de overordnede ting i barnets daglige liv, herunder:

  • Hvilken daginstitution barnet skal gå i
  • Flytning indenlands (dog skal den anden forælder varsles seks uger i forvejen)
  • Om barnet skal til skolepsykolog

Hvad kan samværsforælderen beslutte?

Den af jer, der har samvær med barnet – altså samværsforælderen – kan træffe beslutninger om omsorgen for barnet under samværet.

Se flere eksempler på, hvad bopælsforælderen og samværsforælderen hver især kan bestemme.

Delt bopæl i opbrudsperioden

Bemærk, at hvis I har fælles forældremyndighed og ikke er enige om hos hvem af jer, barnet skal bo fremover, så har jeres barn delt bopæl i en overgangsperiode på tre måneder, fra I går fra hinanden. Det betyder blandt andet, at ingen af jer i den periode bliver kan få rollen som bopælsforælder, og at I begge skal være enige om overordnede forhold i barnets liv.

Du kan læse mere om delt bopæl her.

Fik du ikke svar på alle spørgsmål? Søg hjælp på siden Viden og råd og fordyb dig i vores flere end 100 rådgivningsartikler.

Artiklen er senest opdateret den 16. april 2019.

Nyt system og nye regler

Den 1. april trådte det nye familieretlige system i kraft. Denne artikel er opdateret i forhold til, hvad vi lige nu ved om de nye regler. Vi vil løbende rette til, efterhånden som vi bliver klogere på, hvordan reglerne bliver fulgt og fortolket i praksis. Læs mere om det nye system her.

Få den nyeste viden

Fields marked with an * are required

Når du tilmelder dig Mødrehjælpens nyhedsbrev, tilføjer vi din email-adresse til vores nyhedsbrevsliste, så vi løbende kan sende dig nyheder. Du kan til hver en tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs, hvordan i vores cookie- og privatlivspolitik.