Hvis et barn har brug for hjælp eller støtte, har kommunens familieafdeling forskellige muligheder for at hjælpe. Du kan selv henvende dig til familieafdelingen i din kommune, hvis du har behov for hjælp. Det kan også ske, at kommunen kontakter dig, hvis der er andre, der enten er bekymret for barnet – eller har vurderet, at barnet har behov for støtte. Det kan for eksempel ske gennem en underretning.
Her kan du læse om, hvordan forløbet typisk er, når kommunen modtager en henvendelse om behov for hjælp til et barn.
1. Kommunen undersøger sagen
Kommunen kan blive opmærksom på, at der er bekymring for et barn, ved at I som forældre selv henvender jer, eller ved at personer omkring barnet sender en bekymringsskrivelse til kommunen – det, der også kaldes en underretning.
Det kan være fagpersoner, som for eksempel pædagogen i daginstitutionen, lærere i skolen eller barnets læge. Det kan også være familiemedlemmer eller naboer, der udtrykker bekymring for barnet. Kommunen er efterfølgende forpligtet til at undersøge, om barnet – eller I som familie – har behov for støttende indsatser.
Samtale om underretningen med hhv. forældremyndighedsindehaver og barn
I første omgang vil forældremyndighedsindehaveren blive indkaldt til en samtale for at tale om bekymringen for barnet. Formålet er at give mulighed for at kommentere underretningen og uddybe bekymringen. Kommunen kan beslutte, at forældremyndighedsindehaveren først skal inddrages senere i sagen, når hensynet til barnets bedste taler herfor. Det kan for eksempel være, hvis der er tale om overgreb, og mistanken er rettet mod forældrene.
Sammen med sagsbehandleren i familieafdelingen kan I tale om, hvilken form for støtte der kan være relevant. Sagsbehandleren vil måske bede om samtykke til at indhente udtalelser fra barnets daginstitution eller skole. I børnesager er der dog i særlige tilfælde mulighed for at indhente oplysninger uden samtykke, hvis det er nødvendigt for sagens behandling.
Herudover skal der holdes en samtale med barnet, medmindre barnets modenhed eller sagens karakter taler imod det. En samtale kan også undlades, hvis der skal laves en børnefaglig undersøgelse, som barnet bliver involveret i. Eller hvis underretningen åbenlyst er udtryk for chikane – eller er grundløse beskyldninger.
Andre har også læst