Sådan kan kommunens familieafdeling hjælpe i børnesager

Hvis du eller andre er bekymret for dit barns trivsel, har kommunens familieafdeling pligt til at undersøge, om barnet − eller I som familie − har behov for støttende indsatser. Læs her, hvilke trin kommunen typisk vil følge, når de får en henvendelse fra en familie, eller de modtager en underretning.

Hvis et barn har brug for hjælp eller støtte, har kommunens familieafdeling forskellige muligheder for at hjælpe. Du kan selv henvende dig til familieafdelingen i din kommune, hvis du har behov for hjælp. Det kan også ske, at kommunen kontakter dig, hvis der er andre, der enten er bekymret for barnet – eller har vurderet, at barnet har behov for støtte. Det kan for eksempel ske gennem en underretning.

Her kan du læse om, hvordan forløbet typisk er, når kommunen modtager en henvendelse om behov for hjælp til et barn.

1. Kommunen undersøger sagen

Kommunen kan blive opmærksom på, at der er bekymring for et barn, ved at I som forældre selv henvender jer, eller ved at personer omkring barnet sender en bekymringsskrivelse til kommunen – det, der også kaldes en underretning.

Det kan være fagpersoner, som for eksempel pædagogen i daginstitutionen, lærere i skolen eller barnets læge. Det kan også være familiemedlemmer eller naboer, der udtrykker bekymring for barnet. Kommunen er efterfølgende forpligtet til at undersøge, om barnet – eller I som familie – har behov for støttende indsatser.

Samtale om underretningen med hhv. forældremyndighedsindehaver og barn

I første omgang vil forældremyndighedsindehaveren blive indkaldt til en samtale for at tale om bekymringen for barnet. Formålet er at give mulighed for at kommentere underretningen og uddybe bekymringen. Kommunen kan beslutte, at forældremyndighedsindehaveren først skal inddrages senere i sagen, når hensynet til barnets bedste taler herfor. Det kan for eksempel være, hvis der er tale om overgreb, og mistanken er rettet mod forældrene.

Sammen med sagsbehandleren i familieafdelingen kan I tale om, hvilken form for støtte der kan være relevant. Sagsbehandleren vil måske bede om samtykke til at indhente udtalelser fra barnets daginstitution eller skole. I børnesager er der dog i særlige tilfælde mulighed for at indhente oplysninger uden samtykke, hvis det er nødvendigt for sagens behandling.

Herudover skal der holdes en samtale med barnet, medmindre barnets modenhed eller sagens karakter taler imod det. En samtale kan også undlades, hvis der skal laves en børnefaglig undersøgelse, som barnet bliver involveret i. Eller hvis underretningen åbenlyst er udtryk for chikane – eller er grundløse beskyldninger.

2. Sagen vurderes

På baggrund af samtalen med forældremyndighedsindehaveren, eventuelle udtalelser om barnet – og måske en samtale med barnet – vil familieafdelingen vurdere, om der er grundlag for at tilbyde støttende indsatser. Eller om bekymringen for barnet er af en sådan karakter, at det skal løses i daginstitution eller skole.

I så fald har familieafdelingen mulighed for sammen med jer forældre og eventuelt barnet at holde et eller flere møder med pædagoger eller lærere.

Det kan også være, at familieafdelingen vurderer, at der ikke er behov for at yde støttende indsatser eller anden hjælp.

Screening ved behov for yderligere hjælp

Hvis kommunen antager, at der er behov for yderligere hjælp, eller hvis kommunen får en underretning, der ikke er åbenlyst grundløs, skal sagen screenes med henblik på at vurdere, hvad der videre skal ske i sagen.

En screening kan munde ud i, at der er tale om:

En problemstilling, som ikke kræver yderligere undersøgelse
Det er de lettere eller afgrænsede problemstillinger, hvor det er tydeligt:
- Hvilken problematik der skal håndteres
- Hvorfor problematikken er opstået
- Hvilken indsats der er behov for
Det kan være i forbindelse med pludselig opstået krise, som fx dødsfald i familien eller skilsmisse, hvor barnet kan have brug for psykologsamtaler.

Det kan også være et barn, der alene har brug for handicapkompenserende ydelser, og hvor der ikke er identificeret yderligere problematikker.
En problemstilling, som kræver yderligere undersøgelse for at afdække barnets støttebehov
Her er der tale om mere komplekse sager, hvor det er nødvendigt at undersøge sagen nærmere for at kommunen kan vurdere de konkrete problematikker, ressourcer og støttebehov – og dermed de relevante indsatser.

Det kan fx være et barn, hvor der er bekymring for mistrivsel på grund af højt skolefravær – eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer. Her skal baggrunden undersøges nærmere, så det sikres, at barnet får den rigtige støtte.

Drejer det sig om et barn med behov for handicapkompenserende støtte, kan der i nogle sager være behov for at afklare, om barnet har støttebehov, der går ud over de handicapkompenserende ydelser.
En problemstilling, som kræver en børnefaglig undersøgelse af barnets støttebehov
En børnefaglig undersøgelse iværksættes ved de mest alvorlige og komplekse sager. Der er krav om, at der skal foretages en børnefaglig undersøgelse, når kommunen overvejer anbringelse uden for hjemmet, når barnet har været udsat for overgreb – eller der er mistanke herom. Eller når barnet har haft ophold på et krisecenter, og den voldsramte forælder afbryder opholdet for at vende tilbage til et voldeligt miljø med barnet.

3. Støttende indsatser

Hvis det på baggrund af en screening, afdækning eller børnefaglig undersøgelse vurderes, at et barn har behov for hjælp, kan der tilbydes følgende støttende indsatser:

Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign.
Praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet
En fast kontaktperson for barnet eller for hele familien
Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver (for unge)
Familiebehandling eller behandling af barnet
Døgnophold for forælder og barn i en plejefamilie eller en døgninstitution
Støtteophold i en plejefamilie eller på et børne- og ungehjem
Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling samt praktisk og pædagogisk støtte

Barnets plan

Når der træffes afgørelse om støttende indsatser, vurderer kommunen, om der skal udarbejdes en barnets plan. Barnets plan skal indeholde konkrete mål for barnets trivsel og udvikling.

Planen skal så vidt muligt udarbejdes i samarbejde med barnet og forældremyndighedsindehaveren. De konkrete mål skal afspejle det enkelte barns ønsker og behov.

Ungeplan

Kommunen skal afgøre, om der skal udarbejdes en ungeplan i følgende situationer:

når en ung, der allerede har en barnets plan, fylder 16 år
når en ung, der modtager støttende indsatser, fylder 16 år, og der ikke er udarbejdet en barnets plan
når en ung begynder at modtage støtte efter at være fyldt 16 år uden tidligere at have fået støttende indsatser
Hvis et døgnophold genetableres, fordi den unge tidligere har afvist tilbuddet

Hvis en ung, der er fyldt 16 år, skal anbringes, skal der udarbejdes en ungeplan. Hvis anbringelsen sker uden samtykke, skal planen være færdig, inden der træffes afgørelse om anbringelse

4. Opfølgning

Kommunen skal løbende følge op på barnets trivsel og udvikling, når der er igangsat en støttende indsats.

Der skal følges op første gang inden for tre måneder. Kommunen skal i forbindelse med den første opfølgning beslutte, hvordan efterfølgende opfølgninger skal tilrettelægges. Beslutningen skal afspejle forholdene i den konkrete sag – og barnets ønsker og behov skal inddrages. Kommunalbestyrelsen skal begrunde sin beslutning over for barnet og forældrene.

Fik du ikke svar på alle spørgsmål? Søg hjælp på siden Viden og råd og fordyb dig i vores flere end 100 rådgivningsartikler.