Guide: Deling af økonomien ved skilsmisse og separation

Når I bliver separeret eller skilt, er der mange ting, I skal tænke igennem og tage stilling til. Jeres økonomi er en af dem. I denne artikel får du indsigt i, hvilke regler der gælder for deling af jeres økonomi – den såkaldte bodeling.

Den økonomiske deling, der skal ske, når jeres ægteskab slutter, kaldes en bodeling. Og den kan være en kompliceret affære, fordi der er mange ting, der skal tages stilling til.

Når man samtidig står i en følelsesmæssig svær situation, som en skilsmisse er for de fleste, kan det være svært at overskue. Overvej derfor, om det er nødvendigt for jer at søge professionel hjælp hos for eksempel en advokat eller en økonomisk rådgiver.

Er I ikke gift, men samlevende? Så gælder der andre regler for bodelingen. Dem kan du læse om i artiklen: Sådan deler I økonomien, hvis I går fra hinanden og ikke er gift.

Bodeling ved ægteskabets ophør

I kan godt blive separeret eller skilt uden at være nået til enighed om bodelingen, men det er ikke Familieretshuset, som behandler jeres anmodning om skilsmisse eller separation, der også hjælper med bodelingen.

Mange par bliver selv enige om deres bodeling eventuelt med hjælp fra en advokat. Det kaldes et privat skifte.

Hvis I ikke kan nå til enighed, kan I få hjælp i skifteretten. Det kaldes et offentligt skifte, og det kan du læse mere om nederst i denne artikel.

Formuefællesskabet ophører, og jeres formue gøres op

Når I skal separeres eller skilles, ophører jeres formuefællesskab (få ordet forklaret), og I den forbindelse skal jeres respektive formuer gøres op og deles. Det gør I ved begge at regne ud, hvad I ejer, og derefter fratrække, hvad I skylder. Det vil sige aktiver fratrukket passiver.

Det resultat, I hver især kommer frem til, er jeres bodele (få ordet forklaret), som enten kan være positive eller negative.

Alt, hvad der er omfattet af formuefællesskabet, indgår som udgangspunkt i bodelingen.

Uden for bodelingen falder blandt andet:

Formue, der er gjort til særeje (få ordet forklaret).
Ejendele til personlig brug såsom smykker, tøj, en cykel og mobiltelefon.
Jeres pensionsordninger indgår som hovedregel ikke.
Barnets ejendele tilhører barnet og skal derfor heller ikke indgå i bodelingen. Det kan for eksempel være en børneopsparing, tøj og barnets egen computer. Ting, der er købt til brug for barnet, skal derimod indgå i delingen på linje med andet indbo. Det kan for eksempel være møbler eller en klapvogn.

Vil du læse mere om særeje?
Du kan for eksempel finde information om særeje i Familieretshusets pjece Når I skal giftes – husk økonomien og på Familieadvokaten.dk.

Vil du læse mere om pensioner?
Læs mere om pensioner i forbindelse med separation og skilsmisse på Borger.dk: og i Familieretshusets pjece: Når I skal giftes – husk økonomien.

Overvej rådgivning
En bodeling kan være kompliceret, og hvis I for eksempel har svært ved at gennemskue, hvad I hver især ejer, hvor stor gæld I har, eller bare vil være sikre på, at I har fået det hele med, så kan det anbefales at søge professionel hjælp. Det vil typisk være hos en advokat.

Nogle par vælger også selv at lave et udkast til en bodelingsaftale, som de får en advokat til at gennemgå. En advokat kan tjekke, om I har fået det hele med, og om aftalen er rimelig for jer begge.

Det kan også være en mulighed at kontakte en retshjælp eller en advokatvagt for råd og vejledning. Du kan se en liste over retshjælpstilbud her.
Få styr på ophørsdagen og opgørelsesdagen
Jeres formuefællesskab ophører som udgangspunkt den dag, Familieretshuset modtager jeres ansøgning om separation eller skilsmisse. Den dag kaldes ophørsdagen (få ordet forklaret).

Ophørsdagen bestemmer, hvilke aktiver og passiver (få ordene forklaret), der skal indgå i bodelingen. Det er med andre ord kun det, I ejer og skylder væk på ophørsdagen, som skal indgå i delingen. Vinder du for eksempel i Lotto dagen efter ophørsdagen, skal gevinsten altså ikke indgå i delingen. Og stifter du gæld dagen efter, indgår den heller ikke.

Hvor meget de enkelte aktiver og passiver er værd, opgøres til gengæld først den dag, hvor I afslutter bodelingen. Den dag kaldes opgørelsesdagen (få ordet forklaret). Da der typisk går noget tid fra ophørsdagen til opgørelsesdagen, vil der ofte ske ændringer i de forskellige værdier. For eksempel kan en fast ejendom være steget eller faldet i værdi.
Få opgjort, hvad I ejer og skylder
Når I skal foretage bodelingen, skal I starte med opgøre hver jeres bodel (få ordet forklaret). Du udregner din bodel ved at trække det, du skylder (det kan for eksempel være et boliglån) fra det, du ejer (det kan for eksempel være en ejerbolig og en opsparing).

Hvis I har købt noget sammen (det kan for eksempel være en ejerbolig, hvor I begge står på købsaftalen), skal I opgøre værdien med halvdelen til hver. Fælles gæld opgøres på samme måde med halvdelen til hver.

Når I laver opgørelsen af jeres bodele, kan I lade jer inspirere af denne skabelon over aktiver og passiver, som bruges af skifteretten, når de hjælper med bodeling i forbindelse med skilsmisse. Den giver et godt overblik og kan hjælpe jer med at få alle ting med i opgørelsen.
Fordel formuen mellem jer
Efter udregningen af hver jeres bodel, sker bodelingen på følgende måde:
- Hvis I begge ejer mere, end I skylder væk (positive bodele), skal I dele, så I får lige meget hver. Eksempel: K og M skal skilles. K ejer værdier for 100.000 kr. og M ejer værdier for 50.000 kr. Begge får 75.000 kr. ved bodelingen.
- Hvis den ene af jer skylder mere, end vedkommende ejer (negativ bodel), mens den anden har en positiv bodel, er det kun den positive del, der skal deles mellem jer. Eksempel: K og M skal skilles. K har værdier for 150.000 kr. M har en gæld på 50.000 kr. M beholder sin negative formue, mens K´s positive formue skal deles. K ender altså med 75.000 kr., og M med 25.000 kr., efter at gælden er dækket.
- Hvis I begge to skylder mere væk, end I ejer (negative bodele), skal der ikke laves en deling. I beholder hver især jeres gæld.
Fordel de enkelte ejendele
Når værdien af jeres bodele er gjort op, og I har fundet ud af, hvor meget I hver især har krav på, skal I fordele de enkelte ejendele mellem jer. Det vil sige, at I skal blive enige om, hvem der skal have huset, bilen, sofaen, spisebordet, ladcyklen og så videre. Her er hovedreglen, at den, som ejer en ting, også har ret til at beholde den.

Hvis en af jer ønsker et aktiv, der er mere værd, end det man værdimæssigt har krav på, skal den anden have udbetalt det overskydende beløb. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis en af jer ønsker at blive boende i jeres fælles bolig.
Lav en bodelingsaftale
For at få afsluttet bodelingen og undgå, at I på et senere tidspunkt bliver uenige om, hvorvidt I fik taget stilling til alle jeres ejendele og værdier, eller om aftalen var rimelig, så sørg for at lave en skriftlig bodelingsaftale (få ordet forklaret).

En bodelingsaftale – også kaldet en bodelingsoverenskomst – er en aftale, hvor I skriver alt, hvad I hver især ejer og har af gæld ned, og hvordan værdierne og ejendelene bliver fordelt.

Aftalen skal ikke godkendes eller registreres nogen steder. Bodelingsaftalen er gældende, når I begge har skrevet under.

Er I uenige om bodelingen?

Hvis I ikke selv kan nå til enighed om bodelingen, kan én af jer søge hjælp hos skifteretten. I kan anmode om skifterettens hjælp fra det tidspunkt, hvor en af jer – eller I begge – har ansøgt om separation eller skilsmisse i Familieretshuset.

På domstol.dk kan du læse mere om processen med deling af formue. Her kan du også finde en anmodning om hjælp til deling af fælles bo. Den skal udfyldes og sendes til retten.

Det sker, når I anmoder skifteretten om hjælp til bodeling:

I indkaldes til et vejlednings- og forligsmøde i skifteretten
Efter at skifteretten har modtaget anmodningen, bliver I indkaldt til et vejlednings- og forligsmøde.

På mødet får I vejledning om reglerne for bodeling.

Retten vil:
1. Gennemgå jeres aktiver og passiver.
2. Afklare hvad I er uenige om.
3. Forsøge at hjælpe jer til at blive enige om en aftale, så bodelingen kan afsluttes på mødet.
Den, der anmoder skifteretten om hjælp, skal betale 750 kr. i retsafgift, og inden mødet skal I indsende en oversigt over jeres aktiver og passiver – altså jeres formue og gæld.
Sagen sendes videre til en bobehandler
Bliver I ikke enige på mødet i skifteretten, kan I begge – eller en af jer – bede om, at skifteretten henviser sagen til en bobehandler (få ordet forklaret). Bobehandleren skal rådgive jer begge, skabe overblik og komme med forslag til løsning af jeres uenigheder og udarbejder i den forbindelse en boopgørelse (få ordet forklaret). Bobehandleren kan dog ikke træffe afgørelse, hvis I ikke formår at nå til enighed. I den situation vil bobehandleren opfordre jer til at lægge sag an, om det, I er uenige om.

Hvis I godkender den boopgørelse, som bobehandleren har lavet, er bodelingen endelig afsluttet, når skifteretten har stadfæstet boopgørelsen.

Når skifteretten henviser sagen til en bobehandler, skal I betale en retsafgift på 1.500 kr. Hvis værdierne i boet overstiger 1,5 mio. kroner skal I yderligere betale 9.000 kr. i retsafgift. Derudover er der udgifter til bobehandlerens salær og til de vurderinger, der eventuelt skal foretages af jeres værdier.
Bodelingen afgøres af retten
Hvis I ikke kan blive enige om delingen af jeres formue og ejendele med hjælp fra bobehandleren, kan I starte en retssag i skifteretten (få ordet forklaret). Så bliver der ved en dom taget stilling til de forhold ved bodelingen, som I er uenige om.

Læs mere om skifterettens behandling af bodeling.

Hvad koster det at få behandlet en sag om bodeling ved skifteretten?

Som du kan læse under de enkelte punkter ovenfor, vil der blandt andet være udgifter som retsafgift, skifteafgift, vurderingsomkostninger og salær, når en sag behandles i skifteretten.

Du kan søge skifteretten om fri proces til en sag om bodeling, som behandles ved en bobehandler, og på den måde slippe for nogle af udgifterne.

Du skal dog være opmærksom på, at der i disse bodelingssager gælder særlige regler for, hvad fri proces dækker. Der vil derfor stadig være omkostninger forbundet med bodelingen. Du får heller ikke automatisk beskikket en advokat under bobehandlingen, da bobehandlerens formål er at hjælpe og vejlede jer begge. Retten beskikker derfor kun en advokat, hvis man finder, at det ikke er forsvarligt uden. Hvis du mener, at du alligevel har behov for advokathjælp, skal du selv betale advokaten.

Læs mere om fri proces til bobehandlingen på domstol.dk.

Hvis der skal føres en retssag om det, I er uenige om, kan du også søge om fri proces til sagens omkostninger. Her gælder de almindelige regler om fri proces. Det betyder blandt andet, at du altid får beskikket en advokat. I den situation skal du ansøge om fri proces hos Civilstyrelsen.

I Mødrehjælpens rådgivning Holdepunkt har vi primært socialrådgivere ansat, og da bodeling er et juridisk svært emne, så er vi ikke eksperter på netop det. Vi kan tilbyde generel vejledning om reglerne, men vil anbefale, at I tager kontakt til en advokat eller et juridisk rådgivningstilbud, hvis I har brug for konkret rådgivning om lige netop jeres økonomiske forhold.

På siden Viden og råd kan du fordybe dig i vores flere end 100 andre rådgivningsartikler.

Artiklen er senest opdateret den 19. september 2024.