Sådan kan I håndtere konflikter efter skilsmissen

Det kan være godt at spørge sig selv: Hvad er mit eget bidrag til vores konflikt – er jeg med til at gøde eller forurene samarbejdet med min adfærd?

Er der for eksempel tidspunkter, hvor du føler dig fastlåst, kan virke urokkelig eller har svært ved at håndtere situationen konstruktivt? Hvordan kommunikerer du dit budskab ud, når tingene bliver svære imellem jer?

Som nævnt kan du kun tage ansvar for dine egne handlinger og dit eget bidrag til konflikten. Ved at gøre det, kan du håbe, at det har en positiv og afsmittede effekt på den anden forælder.

Kan du få øje på sammenfald i forhold til, hvornår jeres uenigheder og konflikter blusser op?

• Et der bestemte emner, som udløser det?
• Bliver det typisk svært, når I taler i telefon, SMS’er, eller når I ses i forbindelse med overlevering af barnet til samvær?
• Er der bestemte handlinger eller ting ved den anden forælder, som påvirker dig negativt?
• Er der bestemte ting, du gør, som lader til at irritere den anden forælder?

Får du først øje på et mønster i de ting og situationer, som udløser eller optrapper jeres konflikter, så kan du forsøge at justere dine egne handlinger og adfærd efter det og på den måde måske bidrage til at nedtrappe jeres konflikt.

At blive på egen banehalvdel kræver, at du udelukkende taler ud fra, hvordan du har det. Prøv for eksempel at have fokus på at starte dine sætninger med ’jeg’. Det kan være:

• ”Jeg oplever, at….”
• ”Jeg foreslår, at….”
• ”Jeg kunne ønske, at….”
• ”Jeg tænker, at….”

På den måde giver du udtryk for dine egne ønsker og oplevelser. Bruger du derimod ’du’, kan du komme til at pege fingre ad din ekspartner og være anklagende. Og ved at sige ’man’ kan det, du siger, blive opfattet generaliserende eller konstaterende.

Er I gået fra at være gift eller kærester til nu at være to forældre, der skal samarbejde om et fælles barn eller børn, betyder det en kæmpe forandring for jeres forhold.

Forsøg om du kan lægge låg på konflikter fra jeres tidligere forhold, så de ikke påvirker jeres samarbejde negativt. Det kan du blandt andet gøre ved at fokusere på selve problemet fremfor den anden forælder.

Altså adskille de to ting, og udelukkende holde fokus på problemet:

• Det er måden, vi taler sammen på, der er problemet. Det er ikke den anden forælder…
• Det er vores uenighed, der er problemet. Det er ikke den anden forælder…
• Det er vores vrede og råben, der er problemet. Det er ikke den anden forælder…

Dit valg af ord og måden, du taler på, kan have stor betydning for jeres samarbejde. Sprog kan både optrappe og nedtrappe en konflikt.

Eksempler på konfliktnedtrappende sprog og dialog er, hvis du:

• Bruger jeg-sprog og bliver på egen banehalvdel (se eksempler i råd nr. 3).
• Lytter til, hvad den anden forælder siger.
• Viser, at du er interesseret i at høre den andens perspektiv.
• Stiller åbne spørgsmål.
• Taler respektfuldt.
• Taler i et roligt toneleje.
• Har fokus på problemet fremfor den anden forælder.

Eksempler på konfliktoptrappende sprog og dialog er, hvis du:

• Bruger du-sprog (du gør sådan, du synes altid og så videre).
• Afbryder, imens den anden taler.
• Virker ligeglad med den andens perspektiv.
• Bebrejder den anden forælder.
• Taler højt og vredt.
• Går efter personen fremfor problemet.

Brug et øjeblik på at tænke over, hvordan jeres situation ser ud fra den anden forælders perspektiv. At du sætter dig i den andens sted, kan øge din egen forståelse, men måske også motivere den anden part til at gøre det samme.

Forestil dig, at du og den anden forælder står på hver jeres ø. Imellem jer svæver et tal vandret i luften. Fra den ene ø ligner tallet et 6-tal, men fra den anden ø ligner det et 9-tal. Billedet illustrerer meget godt, hvor forskellige synspunkter og oplevelser kan være afhængig af, hvilken vinkel man ser tingene fra.

Ved at gå på opdagelse over broen på den anden forælders ø, har du mulighed for at være nysgerrig på, hvordan den anden forælder ser på tingene. Det kan være konfliktnedtrappende, da du viser, at du ikke kun ser situationen fra dit eget perspektiv.

Målet er ikke nødvendigvis at blive enige og få samme perspektiv, men mere at få en forståelse, accept og respekt for, at situationen kan se helt anderledes ud for den anden forælder.

Det har ofte en konfliktnedtrappende virkning, hvis man erkender, når man har taget fejl, eller erkender sin egen andel i en konflikt.

Det viser, at du ikke bebrejder og giver al skyld til den anden forælder, men at du er i stand til også at kigge indad og se dit eget bidrag til jeres konflikt.

Mærker du, at det trækker op til konflikt, så træk dig og giv dig selv tid til at tænke over, hvordan du vil reagere.

Hvis situationen for eksempel kræver, at du skal besvare et spørgsmål, så luk ned for samtalen ved at sige: ”Det vil jeg lige tænke over. Jeg vender tilbage til dig med et svar”.

Eller hvis den anden forælder lægger op til, at I skal diskutere en ting, I har været uenige om gennem længere tid, så stop og sig: ”Jeg synes, vi skal tage den her snak en anden dag”.

Fortab dig ikke i fortidens konflikter, den anden forælders fejl og mangler eller dine egne behov og ønsker.

Fokusér på dit barns behov.

Er det svært at forbedre det konfliktfyldte samarbejde, kan du søge professionel rådgivning. Herunder har vi oplistet nogle muligheder:

• Holdepunkt – Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning – tilbyder gratis samtaler på telefon og chat. Læs mere om hvordan du kan kontakte Mødrehjælpens rådgivning.
• Familieretshuset.
• Center for Familieudvikling.

LÆS OGSÅ: Forældre hver for sig: Sådan kan I samarbejde efter skilsmissen