Samvær med barnet, når I aldrig har boet sammen

Her kan I læse om samvær med barnet, når I som forældre aldrig har boet sammen eller er gået fra hinanden før barnets fødsel.

Samvær er et ord for kontakten mellem barnet og den forælder, som barnet ikke bor sammen med. Når der er tale om et nyfødt barn, og I som forældre ikke bor sammen, bor barnet hos moren. Moren er da bopælsforælder, mens barnets anden forælder er samværsforælder.

Læs mere om barnets bopæl, når I går fra hinanden.

Barnet har ret til begge forældre

Selvom I ikke bor sammen, er I fælles om at være forældre til jeres barn, og I skal derfor sammen finde ud af, hvordan barnet kan få tid sammen med jer begge.

Samvær og forældremyndighed

Samvær har ikke noget at gøre med, hvem der har forældremyndigheden. Det vil sige, at barnet også har ret til at se den forælder, som ikke bor sammen med barnet, selvom der ikke er fælles forældremyndighed.

Selvom I aldrig har boet sammen, eller I er gået fra hinanden før barnets fødsel, er I stadig begge forældre til barnet og fælles om ansvaret for, at barnet får en god kontakt til jer begge.

Dog kan en forælder, der ikke ønsker samvær med sit barn, ikke tvinges til samvær.

Hvornår kan samværsforælderen få samvær med barnet?

Hvis I er enige, kan I selv lave en samværsaftale, når det passer jer. Hvis I ikke er enige om samværet, kan samværsforælderen først søge om at få sit samvær fastsat i Familieretshuset, når barnet er født, og faderskabet eller medmoderskabet er fastslået. Hvis der er tvivl eller uenighed om faderskabet eller medmoderskabet, kan der derfor godt gå nogle måneder eller endnu længere, før samværsforælderen kan få fastsat et samvær.

Omfanget af samvær med mindre børn

Små børn vil typisk have hyppige samvær af kort varighed med samværsforælderen. Indenfor de første fire-fem måneder af barnets liv kan samværsforælderen og barnet for eksempel være sammen en halv til en hel time to til tre gange om ugen, hvis det er bedst for barnet.

I begyndelsen kan det af hensyn til barnet være en god idé, at besøget foregår i barnets hjem, hvis det fungerer, og I begge er indforstået med det. Samværet vil typisk blive optrappet i takt med, at barnet bliver ældre. Hvis barnet og samværsforælderen har fået en god følelsesmæssig kontakt, vil barnet ofte, når det er ca. 1 år gammelt, kunne komme på overnatning hos samværsforælderen.

Overnatning kræver dog, at barnet er modent nok, og det fungerer typisk bedst, hvis der er et godt samarbejde mellem forældrene. I kan læse mere om samvær med mindre børn i Familieretshusets samværsguide.

Enige om samværet?
Hvis I er enige om, hvordan samværet skal være, kan I selv aftale, hvornår, hvor ofte og hvordan samværsforælderen skal se barnet. Familieretshuset har en blanket, som I kan bruge, hvis I selv vil aftale samværet skriftligt.

Hvis I selv kan aftale samvær, behøver I ikke henvende jer til Familieretshuset, medmindre I gerne vil have hjælp til at få det aftalte samvær skrevet ned i et samværsdokument (en samværsresolution).

I kan altid lave ændringer i samværet, hvis I er enige om det. Det gælder både det samvær, I selv har aftalt og det samvær, der er fastsat af Familieretshuset.

Se, hvad der er vigtigt at vide, inden I laver en samværsaftale.
Uenige om samværet?
Familieretshuset kan hjælpe jer, hvis I er uenige om samværet – det kræver dog, at barnet er født, og faderskabet eller medmoderskabet er fastslået.

Læs om, hvad der sker, og hvordan Familieretshuset kan hjælpe, hvis I er uenige om samværet.

At søge om fastsættelse af samvær hos Familieretshuset
Hvis I ikke kan blive enige om samværet, kan samværsforælderen søge Familieretshuset om at få sit samvær fastsat. Familieretshuset vil herefter normalt indkalde jer til et møde.

Familieretshuset har flere forskellige mødeformer og vil bl.a. på baggrund af oplysningerne i ansøgningsskemaet beslutte, hvilket møde, I skal indkaldes til. Nogle gange vil der både deltage en jurist og en børnesagkyndig i mødet.

På mødet, som I efter loven har pligt til at deltage i, kan I blandt andet få rådgivning om samvær med mindre børn og få svar på jeres eventuelle spørgsmål.

Hvis I ikke selv bliver enige om samværet, kan Familieretshuset enten træffe afgørelse om samværet eller give sagen videre til Familieretten, så det bliver en dommer, der træffer afgørelsen. Både Familieretshuset og Familieretten kan i den forbindelse indhente oplysninger fra for eksempel barnets læge eller sundhedsplejerske for at få mere viden om, hvad der er bedst for barnet.

Læs mere om forløbet, når en sag videregives fra Familieretshuset til Familieretten på Danmarks Domstoles hjemmeside.

Prøveordning

Der er også mulighed for, at I kan indgå en aftale om samværet for en kortere periode og derefter komme til et opfølgende møde i Familieretshuset. På mødet kan I vurdere prøveordningen og tale om det fremtidige samvær.
Familieretshusets eller Familierettens afgørelse
Hvis I ikke bliver enige efter mødet eller møderne i Familieretshuset , kan Familieretshuset træffe en afgørelse om samværet eller give sagen videre til Familieretten, hvor en dommer vil træffe afgørelsen.

Både Familieretshuset og Familieretten vil i afgørelsen lægge vægt på, hvad der er bedst for jeres barn, og tage hensyn til jeres barns ret til at trives og blive beskyttet. Hensynet til barnet står over hensynet til jer forældre.

Du kan læse mere om, hvornår Familieretshuset træffer afgørelse i sagen, og hvornår det er Familieretten, der gør det, i artiklen: Det familieretlige system – få overblik her.

Læs om, hvad I kan gøre, hvis I er uenige om ændringer til en allerede eksisterende samværsaftale.

Vi har samlet det vigtigste, der er at vide om de forskellige måder, man kan indrette sig på, når man ikke bor sammen som forældre.