Debatindlæg af Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fonden, og Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen. Bragt på Altinget.dk den 1. maj 2020.
Det mener Mødrehjælpen om unge forældre
Hver gang et barn kommer til verden, er det en glædelig begivenhed – uanset forældrenes alder. Men unge forældre er en potentielt sårbar gruppe. Det betyder ikke, at unge forældre er dårlige forældre. Unge forældre skal styrkes i forældrerollen.
Uddannelse og beskæftigelse er et vigtigt middel til at hjælpe unge forældre med at skabe en god barndom for deres børn, da uddannelse i høj grad er nøglen til social mobilitet i samfundet. I dag udgør sårbare gravide og forældre til småbørn desværre en særlig risikogruppe for frafald fra ungdoms- og erhvervsuddannelser samt videregående uddannelser. Konsekvenserne er store, da familiernes mulighed for selvforsørgelse mindskes markant, ligesom at børnenes livschancer reduceres.
Unge forældre har brug for helhedsorienteret hjælp. Deres problemstillinger er ofte komplekse, og der skal være styr på de omkringliggende sociale udfordringer, før forældrene vil være rustet til at færdiggøre en uddannelse.
Vilkår og rammer for uddannelse skal tilpasses, så de styrker uddannelseschancer for sårbare gravide og småbørnsfamilier. Beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen skal i højere grad samtænkes med sociale indsatser for bedre at kunne hjælpe unge forældre i sårbare situationer – og derigennem deres børn.
Det har vi sagt om unge forældre
- 20. april 2019Pressemeddelelse
- 16. september 2015Pressemeddelelse
Sådan arbejder Mødrehjælpen med unge forældre
Mødrehjælpen har særlige indsatser for unge forældre med behov for støtte. Formålet med dem alle er at styrke de unge i forældrerollen og klæde dem på til uddannelse eller job, når barslen er slut.
Læs for eksempel om Unge familier på Vej i Aarhus og Familiens Hus i Esbjerg og Høje Taastrup, der begge er etableret som partnerskaber mellem kommuner og region.