Et fattigt børneliv sætter langvarige spor

Er der overhovedet nogen børn, der lever i fattigdom, i Danmark?
Nogle gange kan man i debatten høre spørgsmålet, om der overhovedet er nogen børn, der lever i fattigdom, i Danmark? Hertil er svaret desværre ja.

Ifølge Danmarks Statistik vokser 49.543 børn op i fattigdom. Mødrehjælpen lægger sig op ad denne gængse forståelse af relativt økonomisk fattigdom, som er en situation, hvor man har så få økonomiske ressourcer, at man ikke har mulighed for at deltage i fællesskaber og aktiviteter. Det kan fx handle om børn, der ikke har råd til at gå til spejder eller fodbold, ikke har en telefon, hvor de kan være sammen med vennerne på sociale medier og chats, ikke kan få tre sunde måltider om dagen og måske må undvære nødvendig medicin. Det er afsavn, som påvirker børn negativt, og som trækker spor langt ind i voksenlivet.
 Skal det ikke kunne betale sig at arbejde?
I debatten om fattigdom og ydelser som fx kontanthjælp fremføres det ofte, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det har været et hovedargument i al beskæftigelsespolitik i mange år.

Men undersøgelser viser, at tre ud af fire kontanthjælpsmodtagere ikke umiddelbart er i stand til at tage et arbejde eller en uddannelse enten på grund af sygdom eller sociale årsager. Det er for langt de flestes vedkommende slet ikke et spørgsmål om, hvorvidt det kan betale sig.

For det andet så kan det faktisk betale sig at arbejde for nærmest alle i den lille gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der er i stand til at arbejde. FH har opgjort, at der er en klar gevinst ved at være i arbejde i forhold til at være på kontanthjælp. Forskelsbeløbet for en enlig uden børn er 3.400 kr. om måneden, svarende til en stigning på 33 pct. ved at gå fra kontanthjælp til et lavtlønsjob. For en enlig forsørger med to børn er forskelsbeløbet 3.900 kr. pr. måned. For en gennemsnitlig funktionær er den disponible indkomst ca. 16.000 kr. højere om måneden end for en kontanthjælpsmodtager med to børn.
Hvorfor er der mennesker, der lever i fattigdom, i et velfærdssamfund som Danmark?
Danmark er et rigt land med et udbygget velfærdssystem. Derfor kan det lyde mærkeligt, at der i 2022 findes ca. 47.200 børn, som vokser op i fattigdom. Så hvem er de, og hvorfor er de ramt af fattigdom?

Hovedparten af familier i fattigdom kendetegnes ved, at en eller flere forsørgere er på kontanthjælp eller en anden form for overførselsindkomst.

For ca. tre ud af fire ydelsesmodtagere gælder det, at de af forskellige sociale eller helbredsmæssige årsager ikke umiddelbart kan arbejde eller tage en uddannelse. Dermed blev mange også ramt af det kontanthjælpsloft, som blev indført i 2016 og fik antallet af fattige familier til at stige kraftigt.

Vil du selv læse mere om børnefattigdom i Danmark?

Svarene på spørgsmålene ovenfor er lavet på baggrund af avisartikler og kilder som Danmarks Statistik, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beskæftigelsesministeriet og Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Hvor mange børn vokser op i fattigdom i Danmark?
I Mødrehjælpen lægger vi os op ad den gængse definition af fattigdom, baseret på Danmarks Statistiks relative økonomiske fattigdomsmål. Med denne opgørelse er der i dag 49.543 børn, der lever i fattigdom.

Vi mener dog, at det relative økonomiske mål skal suppleres med både budgetmetoden og afsavnsanalyser.

Med budgetmetoden opstiller eksperter såkaldte minimumsbudgetter for, hvad det som minimum koster, hvis man skal opretholde et “et beskedent, men sundt liv med mulighed for at deltage i familie- og samfundsmæssige sammenhæng”.

Afsavnsanalyser kortlægger forekomsten af afsavn og sociale indikatorer for udsathed i befolkningen.

Mødrehjælpen mener, at disse tre metoder til sammen giver et retvisende billede af, hvor mange børn og familier, som lever i fattigdom i Danmark.

Vi taler gravide og børnefamiliers sag

Når Mødrehjælpen markerer sig i den politiske debat, står vi altid på et stærkt fagligt fundament, som skabes gennem vores daglige rådgivning og hjælp.

Vi arbejder for, at alle børnefamilier i Danmark skal have et økonomisk råderum, som sikrer, at ingen børn vokser op i fattigdom.

Senest har vi arbejdet for et værdigt kontanthjælpssystem. I efteråret 2023 blev der indgået en aftale om en reform af kontanthjælpssystemet. Desværre er reformen ikke ambitiøs nok i forhold til at løfte familier ud af fattigdom, samtidig med at nye familier skubbes ud i fattigdom.

Derfor arbejder Mødrehjælpen og en række andre organisationer i netværket ‘Børn i fattigdom? Nej tak!’ for, at vi skal have en national handleplan mod børnefattigdom.

Udspillet til handleplanen indeholder 40 anbefalinger til politiske handlinger inden for en række forskellige områder, herunder familiernes økonomi, børnenes skolegang, deres fritidsliv og sundhed.

Læs det fulde udspil her: Danmark uden børnefattigdom – udspil til handleplan mod børnefattigdom

Læs mere om vores politiske fortalerarbejde her.