Uåbnet post. Akutafgørelser, der trækker ud i måneder. Mangel på kontaktpersoner til børn. Det er hverdagen i det nye familieretlige system nu seks måneder efter, at systemet trådte i kraft. Forklaringen er, at der mangler ressourcer, og konsekvensen er, at børn og deres forældre fastholdes i de ødelæggende konflikter, systemet skulle løse.
Det familieretslige system er med andre ord kommet skidt fra start, fordi det fra politisk side er underfinansieret. Problemerne hér handler ikke om loven bag systemet, men om prioritering af ressourcer, så børnefamilier i skilsmisse kan få den hjælp, de har behov for, når de har behov for den.
Der er derfor brug for en reel tilførsel af midler i finansloven for 2020 og i årene frem.
I Mødrehjælpen møder vi flere og flere forældre, der ikke kan komme igennem til Familieretshuset. I stedet ringer de til os. Det er forældre, der oplever massiv optrapning af konflikter, fordi de ikke bliver indkaldt til møder, og sagsbehandlingen af deres sager trækker i langdrag eller står helt stille.
Puklen i Familieretshuset trækker spor hele vejen igennem systemet. For når posten ikke bliver åbnet, træffes der forkerte afgørelser. Til tider alvorligt forkerte afgørelser. Fx hvor en afgørelse om et tilhold fra politiet ligger uåbnet i posten, mens Familieretshuset træffer afgørelse om, at et barn skal udleveres til samvær. Barnet bliver tilbageholdt, og sagen lander i Familieretten, der træffer afgørelse om udlevering, da hverken Familieretshus eller Familieretten kender tilholdet: Afgørelsen ligger nemlig uåbnet i posten.
Det er dybt problematisk. Først og fremmest for de mange børn, der lever i skilsmissernes krigszoner. For dem er det helt afgørende med en hurtig udredning og afklaring på et solidt grundlag. Det kan systemet ikke levere i dag. For det andet for retssikkerheden, fordi ressourcemangel betyder, at der træffes afgørelser på et forkert grundlag. Og endelig for familieretssystemet i sin helhed, fordi de sparsomme ressourcer anvendes forkert, når forkerte afgørelser træffes, klager skal behandles, og sager genbehandles.
Lad det dog stå helt klart: Det nye familieretssystem er et stort skridt i den rigtige retning, også selv om lovgivningen bag har nogle få, men store knaster, som vi allerede nu gerne vil have fjernet.
Men akut er der brug for ekstra ressourcer til at implementere det nye system, så Familieretshuset kan komme af med sagspuklerne, overholde de lovbestemte tidsfrister og give børn og forældre den rettidige hjælp, de er blevet lovet. Indtil det sker, vil stadigt flere børn lide skade i mere og mere konfliktfyldte skilsmisser. Børnene har brug for handling nu!
